Aftalevilkår – Krav om betaling for forbrug efter bortkomst – Saldokontrolordning. (J.nr. 10.04-1106-04)

Opdateret: 27.04.2021

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET 

Klagetema: Aftalevilkår – Krav om betaling for forbrug efter bortkomst – Saldokontrolordning

Resume:
Klagers mobiltelefon var blevet stjålet, og frem til, at klager fik den spærret lidt over et døgn senere, blev der foretaget en række dyre udlandsopkald. Herfor var klager blevet opkrævet 1200 kr., som er hæftelsesgrænsen ved misbrug, hvor der er indtastet en pinkode i følge loven om visse betalingsmidler. Klager havde dog saldokontrol og mente at denne burde have spærret for forbruget. Nævnet fandt det dog overvejende sandsynligt, at klager gennem det udleverede materiale ved oprettelsen af mobilabonnementet havde modtaget information om, at der kunne gå op til 24 timer før saldokontrollen opdateres og ved udlandsopkald kunne der forekomme nogen forsinkelse. Nævnet fandt derfor, at klager hæftede for de 1200 kr.

Klager:
NN

Indklagede:
TDC Mobil A/S
v/ TDC Services A/S
Att.: Myndighedsklager 9-205
Sletvej 30
8310 Tranbjerg J

Behandlet på nævnsmøde nr. 19 den 7. februar 2005

Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling for forbrug foretaget efter mobiltelefonens
bortkomst samt saldokontrolordning
Påklaget beløb: 1.200 kr.
Påklaget periode: Den 18. juni 2004 til den 19. juni 2004
Aftaleform: Løbende mobilabonnement
Klager reklameret til indklagede: Den 30. juni 2004
Indklagede truffet afgørelse: Den 8. juli 2004

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager fik sin mobiltelefon stjålet den 18. juni 2004 ca. kl. 18.00. Indklagede registrerede tyverispærring af telefonen den 19. juni 2004 kl. 00.33. Fra det tidsrum, hvor telefonen blev stjålet, og til klager fik den tyverispærret, blev der foretaget 10 udlandsopkald til en samlet pris af 3.647,58 kr. Klager rettede den 30. juni 2004 henvendelse til indklagede, hvor hun gjorde gældende, at hun ikke skulle hæfte for mere end 75 kr. pr. måned, idet hun havde oprettet en saldokontrolordning på sit abonnement.
I brev af den 9. juni 2004 til klager valgte indklagede med henvisning til lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2, at lade klager hæfte med op til 1.200 kr. som følge af den uberettigede anvendelse af mobiltelefonen. Indklagede gjorde også gældende, at klager ikke kunne benytte saldokontrolordningen som sikkerhed for, at misbrug ikke kunne finde sted ved tyveri, idet der ifølge indklagedes abonnementsbetingelser kunne være en forsinkelse på registrering af roamede opkald eller opkald til særtjenester.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet og gjorde gældende, at hun aldrig havde modtaget oplysninger om begrænsningerne i saldokontrolordningen, og at hun højst hæftede for 120 kr. i form af saldokontrolloft, abonnementsafgift og månedsregningsgebyr.

Indklagede har i sit svar af den 16. august 2004 til sekretariatet fastholdt betalingskravet på de 1.200 kr. mod klager. Ifølge indklagede modtog klager oplysningerne vedrørende saldokontrolordningens begrænsninger ved oprettelse af abonnementet i form af indklagedes abonnementsvilkår. Indklagede har efterfølgende den 9. december 2004 oplyst over for sekretariatet, at klager ved abonnements oprettelse modtog en velkomstmappe, der indeholdt disse oplysninger.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 13. juli 2004.

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER

Klager

At opkrævningen på de 1.200 kr. frafaldes, idet klager har oprettet en saldokontrolordning, hvor hendes forbrug maksimalt kan være på 75 kr. pr. måned. Klager modtog ikke ved oprettelsen af ordningen nogen oplysning fra indklagede om begrænsninger i denne saldokontrol.

Indklagede

Fastholder krav om betaling af 1.200 kr., jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2.
Klager har ved oprettelsen af saldokontrolordningen modtaget en velkomstmappe, som bl.a informerer klager om de forsinkelser, som kan finde sted ved roamede opkald samt visse særtjenester.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Nævnet anser det for dokumenteret, at forbruget, der genererede den høje regning, skete i perioden mellem 18. – 19. juni 2004.

Nævnet bemærker, at der ikke mellem parterne er uenighed om telefonens bortkomsttidspunkt og de registrerede udlandsopland.

Ifølge lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2, hæfter abonnenten som udgangspunkt med op til 1.200 kr. for andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel herunder SIM- kort. Nævnet finder herefter som udgangspunkt indklagedes opkrævning af 1.200 kr. berettiget, idet betingelserne i § 11, stk. 2, anses for opfyldt, idet opkaldene efter tyveriet var muliggjort ved, at telefonen var åben, samt at pinkoden var indtastet.
Klager gør dog gældende, at hun ikke hæfter for 1.200 kr. med henvisning til saldokontrolordningen. Ifølge klager modtog hun hverken ved oprettelsen af selve abonnementet eller saldokontrolordningen indklagedes abonnementsvilkår med angivelse af begrænsningerne i saldokontrolordningen. Klager har som bevis for denne påstand fremsendt de breve/informationer, hun har modtaget fra indklagede. Indklagede har over for nævnet oplyst, at klager ved mobilabonnementets oprettelse modtog en ordrebekræftelse samt en velkomstmappe, som indeholdt abonnementsvilkår, brochurerne ”Masser af mobile muligheder,” ”Flere mobile muligheder” samt prisliste. I indklagedes generelle abonnementsbetingelser afsnit 9.D. hedder det:
Saldooplysninger til brug for saldokontrol opdateres som minimum med et interval på 24 timer. I visse tilfælde, f.eks. ved roamede opkald eller opkald til særtjenester, kan oplysningerne dog fremkomme med nogen forsinkelse.

Indklagede oplyser yderligere, at klager ved bestillingen af saldokontrolordningen modtog en brochure om saldokontrol, hvor disse begrænsninger står anført. Nævnet finder det derfor overvejende sandsynligt, at klager har modtaget enten indklagedes abonnementsbetingelser, idet disse bliver udsendt som en standardpakke ved en abonnents tegning af et nyt abonnement, eller brochuren om saldokontrolordningen ved dennes bestilling. Nævnet finder derfor ikke, at klager har løftet bevisbyrden vedrørende denne påstand.

Idet klagers telefon blev stjålet den 18. juni 2004 ca. kl. 18.00 og registreret tyverispærret den 19. juni 2004 kl. 00.33, finder nævnet, at disse udlandskald ikke ville være blevet fanget af en saldokontrolordning på grund af forsinkelsen med registreringen af kald til udlandet.

Klager hæfter således for 1.200 kr., jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, TDC Mobil A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager jf. vedtægternes § 12.

Indklagede TDC Mobil A/S, betaler 3.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.