Internet – aftaleforhold – tvist om fortrydelse – E-mail (J.nr. 12.07-0390-05)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
Klagetema: Internet – aftaleforhold – tvist om fortrydelse – E-mail
Resume:
Klager havde bestilt et ADSL-abonnement d. 14 juni 2014 hos indklagede. Af ordrebekræftelsen fremgik det, at den pågældende mailadresse, som bekræftelsen kom fra, ikke kunne bruges til at få svar fra indklagede, men at en anden adresse skulle bruges. Alligevel benyttede klager den pågældende mailadresse til at fortryde sit køb. Efterfølgende fik klager fakturaer fra indklagede som opkrævning for ADSL-abonnementet. Klager kontaktede herefter indklagede flere gange og fastholdt sin fortrydelse, mens indklagede mente at der ikke var sket rettidig fortrydelse, da den forkerte mail-adresse var benyttet. Nævnet går ind i en længere vurdering af hvornår emails er retligt forpligtigende, hvad angår påkrav eller tilkendegivelser, der kan tillægges påkravsvirkning, samt hvornår en email anses for at være kommet frem til modtager. Nævnet fandt, at det ikke var afgørende for klagers fortrydelse om den pågældende mail ville blive besvaret. Dertil fandt nævnet at indklagede ikke havde opfyldt forbrugerlovens krav til oplysning om fortrydelsesretten. Der blev lagt vægt på, at det ikke var angivet hvilken adresse en fortrydelse skulle sendes til. Klagers fortrydelsesret udløb derfor tidligst 3 måneder efter ordrebekræftelsen den 14. juni 2004. Klagers fastholdelse af fortrydelsen af brev den 14. august 2004 var derfor rettidig brug af fortrydelsesretten. På den baggrund fik klager medhold og skulle ikke betale abonnementsafgifter til indklagede.
Klager
NN
Indklagede
Tele2 A/S
Gl. Køge Landevej 55
2500 Valby
Behandlet på nævnsmøde nr. 39 den 13. december 2006
SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Indklagedes opkrævning af abonnementsafgift.
Påklaget beløb: –
Påklaget periode: Fra den 8. juli 2004 til den 8. januar 2005
Abonnementsform: Internet
Klager reklameret til indklagede: Den 14. august 2004, den 18. oktober 2004, den 30. januar 2005 og den 16. februar 2005.
Indklagede truffet afgørelse: Den 29. september 2004, den 22. november 2004, den 12. januar 2005 og den 23. marts 2005.
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Den 14. juni 2004 bestilte klager oprettelse af en ADSL-forbindelse hos indklagede. Bestillingen skete via internettet. Indklagede bekræftede ved e-mail af den 14. juni 2004 bestillingen over for klager. Af e-mailens tekst fremgik følgende: ”Bemærk: Svar på denne e-mail til tilmelding@tele2adsl.dk besvares ikke. Send din e-mail til info@tele2adsl.dk og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.”
Ved breve af den 14. august 2004, den 18. oktober 2004, den 30. januar 2005 og den 16. februar 2005 gjorde klager indsigelse mod indklagedes betalingskrav vedrørende internetforbindelsen. Klager gjorde gældende, at han havde fortrudt aftalen ved e-mail til indklagede af den 26. juni 2004.
Ved afgørelser af den 29. september 2004, den 22. november 2004, den 12. januar 2005 og den 23. marts 2005 fastholdt indklagede, at klager hæftede for abonnementet i bindingsperioden. Indklagede gjorde gældende, at klagers e-mail om fortrydelse var fremsendt til en fejlagtig internetadresse, nemlig til adressen tilmelding@tele2adsl.dk.
Sagen blev herefter indbragt for Teleankenævnet.
Klage modtaget i sekretariatet: Den 25. april 2005.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER
Klager
Klager gør gældende, at han har fortrudt aftalen korrekt og indenfor fortrydelsesfristen.
Indklagede
Indklagede fastholder sin opkrævning af abonnementsafgift i bindingsperioden. Indklagede anfører, at indklagede ikke har modtaget fortrydelsen, da klager har sendte den pågældende e-mail til en forkert adresse.
Indklagede henviser i den forbindelse til, at det af ordrebekræftelsen fremgik, at e-mails til den pågældende adresse ikke ville blive besvaret, og at klager skulle anvende en anden adresse.
VURDERING
Sagen blev behandlet på Teleankenævnets møde nr. 28. den 31. oktober 2005. Nævnet besluttede imidlertid at udsætte sagen på nærmere undersøgelse og vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår en e-mail må anses for at være kommet frem til modtager.
Når der er tale om et påkrav eller en tilkendegivelse, der kan tillægges påkravsvirkning, er e-mail som udgangspunkt en retlig forpligtende kommunikationsform. Dette modificeres i tilfælde, hvor der ikke tidligere mellem parterne har forekommet kommunikation via e-mail, og hvor modtageren ikke med rimelighed kan forvente tilkendegivelser af ovennævnte karakter via e-mail.
Da påkrav har virkning ved fremkomst, er det afgørende, hvornår en e-mail må anses for værende kommet frem til modtageren. Heri ligger der både en vurdering af rette terminalpunkt og det tidsmæssige aspekt. Med hensyn til rette terminalpunkt må der igen lægges vægt på praksis mellem parterne. Såfremt parterne tidligere har kommunikeret via en bestemt e-mail-adresse, vil denne være rette terminalpunkt, med mindre andet udtrykeligt er angivet. Hvad angår det tidsmæssige aspekt, er meddelelsen kommet frem, når modtageren har teknisk mulighed for at læse den. Almindeligvis betyder dette, at meddelelsen er kommet frem, når den er læsbar på modtagers server/i modtagerens e-post-system, herunder f.eks. den server, der modtager alle mails og herefter fordeler e-mails til de forskellige postadresser.
Såfremt der er tale om et påkrav, der afgives til en hjemmeside, er udgangspunktet, at påkravet er kommet frem, når hjemmesidens indehaver er i stand til at læse meddelelsen. Dette er baggrunden for e-handelsloven §12, stk. 1, som foreskriver en pligt til elektronisk at udsende bekræftelse på en elektronisk indgivet ordre.
I nærværende sag er det situationen, at klager har sendt en tilkendegivelse med påkravsvirkning, til den e-mailadresse, hvorfra ordrebekræftelsen blev afsendt til ham, selv om det i ordrebekræftelsen var anført, at e-mails til den pågældende adresse ikke ville blive besvaret, og selvom der var anført en anden e-mailadresse. Når klager og indklagede, som det foreligger i sagen, tidligere har kommunikeret via denne e-mail-adresse, kan denne som hovedregel genanvendes ved senere tilkendegivelser. Undtagelse herfra er tilfælde, hvor en af parterne utvetydigt tilkendegiver, at vedkommende skifter medium eller adresse, eller at en bestemt adresse er uanvendelig.
Klager har via e-mail-adressen tilmelding@tele2adsl.dk bestilt oprettelse af adsl-forbindelse. Indklagede svarede på bestillingen ved afsendelse af automatisk bekræftelses-mail fra samme adresse. I indklagedes mail er anført: ”Bemærk: Svar på denne e-mail til tilmelding@tele2adsl.dk besvares ikke. Send din e-mail til info@tele2adsl.dk og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.” Uagtet dette fortrød klager oprettelsen ved at besvare meddelelsen og sende den til tilmelding@tele2adsl.dk. Det er nævnets opfattelse, at ovennævnte passus ikke med tilstrækkelig tydelighed har været egnet til at give klager opfattelsen af, at hans returmail ikke vil blive læst af indklagede. Det fremgår således udelukkende, at klagers e-mail ikke vil blive besvaret. Da klager ved sin mail ønskede at fortryde oprettelsen, havde det ingen betydning for klager, om indklagede besvarede hans e-mail.
Nævnet har i øvrigt noteret sig, at klager gør gældende, at have udøvet sin fortrydelsesret rettidigt.
I medfør af forbrugeraftaleloven §12, stk. 2 skal erhvervsdrivende, der indgår fjernsalgsaftale, give forbrugeren udtrykkelig information om ”eventuel fortrydelsesret efter denne lov og om fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt og varighed samt betingelserne for og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten, herunder om, til hvilken adresse meddelelse om fortrydelse skal sendes, og i fornødent omfang om reglerne i § 18, stk. 4, 1. pkt., og § 20, stk. 3”. Indklagede findes ikke i nærværende sag, at have opfyldt betingelsen.
Teleankenævnet finder ikke, at indklagedes oplysning til klager om fortrydelsesret opfylder de krav, der følger af forbrugeraftaleloven. Teleankenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er oplyst, hvilken adresse en fortrydelse skal sendes til. Dette medfører, at klagers fortrydelsesret tidligst udløb 3 måneder efter ordrebekræftelsen den 14. juni 2004, jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 3. Da klager ved brev af den 14. august 2004 meddelte indklagede, at han fastholdt fortrydelsen, er hans udnyttelse af fortrydelsesretten rettidig.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE:
Der gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Tele2 A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 12.
Indklagede, Tele2 A/S, betaler 14.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.