Mobil – regningsklage – SIM-kort – opkald modtaget i tyverisikringsudstyr i autocamper – Italien (J.nr. 10.01-0594-07)

Opdateret: 27.04.2021

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Mobil – regningsklage – SIM-kort – opkald modtaget i tyverisikringsudstyr i autocamper – Italien

Resume:
Klager havde oprettet et abonnement til brug i en sporingsenhed i sin autocamper. Efter en ferie i Italien modtog klager en høj regning for opkald til sporingsenheden. Klager gjorde indsigelse mod regningen. Indklagedes administrative og tekniske undersøgelser viste dog ikke tegn på fejl. Det påhvilede derfor klager at sandsynliggøre at enheden ikke havde modtaget opkaldene. Nævnet noterede, at det af producent-oplysningerne vedrørende enheden fremgik, at der kunne sendes sms-beskeder til den, hvorefter koordinaterne blev sendt tilbage. Klager oplyste at udstyret ifølge oplysninger fra producenten ikke kunne modtage opkald og at når klager selv forsøgte at ringe til enheden, modtog klager en besked om, at der ikke var forbindelse til telefonen. Klager nægtede også at kende nummeret eller personen, der havde foretaget opkaldene. Herudfra fandt nævnet dog ikke, at klager havde løftet bevisbyrden for, at opkaldene ikke var foretaget og registreret korrekt.

Desuden havde indklagede oplyst, at denne hverken leverede eller installerede sporingsenheden. Hertil bemærkede nævnet, at benyttelse af indklagedes SIM-kort i udstyr, der ikke er leveret og installeret af indklagede, sker på klagers egen risiko.

Nævnet fandt det derfor sandsynligt, at de pågældende opkald er registreret og debiteret korrekt, hvorfor klager ikke kunne få medhold.

Nævnet bemærkede, at anvendelsesmulighederne for et SIM-kort i diverse sikkerheds- og alarmsystemer er stigende. I det omfang et sådant udstyr er behæftet med fejl eller mangler, må reklamation rettes til producenten af udstyret.

Klager:
NN

Indklagede:
Sonofon A/S
Skelagervej 9
9000 Aalborg

Behandlet på nævnsmøde nr. 50 den 10. april 2008

SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Regningsklage – SIM-kort
Påklaget beløb: 1.378,00 kr.
Påklaget periode: 13. maj – 12. juni 2007
Abonnementsform: Mobil
Reklameret til indklagede: Den 4. juli 2007
Indklagede truffet afgørelse: Den 18. oktober 2007
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager havde oprettet et mobilabonnement hos indklagede med tlf.nr. XX den 28. juli 2005. Det tilhørende SIM-kort havde klager installeret i en tracking-enhed, som blev anvendt i klagers autocamper. Den fungerede som tyverisikring og var tilmeldt en alarmcentral i Århus. Enheden kunne modtage og sende korte SMS-beskeder

Klager var på campingtur i Italien, herunder i perioden fra den 17. til den 19. maj 2007.

Da klager kom hjem, modtog han faktura nr. 57241573 af den 4. juli 2007, hvori han bl.a. blev opkrævet for to mobilopkald modtaget i Italien for i alt 1.379 kr., heraf et på 344 minutter.

Da klager ikke kunne vedkende sig de pågældende opkald, idet bl.a. hans tracking-enhed iflg. klager ikke kunne modtage samtaler, reklamerede han til indklagede den 4. juli 2007.

Indklagede fastholdt i afgørelse af den 18. oktober 2007 sit krav. Indklagedes tekniske og administrative undersøgelser viste ikke tegn på fejl eller uregelmæssigheder. Endvidere henviste indklagede til, at den pågældende enhed ifølge indklagede både kunne foretage og modtage opkald, og at klager, når enheden befandt sig udlandet, hæftede for modtagne opkald. Endelig henviste indklagede til de generelle abonnementsvilkår, ifølge hvilke, klager hæftede for alt det registrerede forbrug.

Klager indbragte derfor sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 21. november 2007

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager kan ikke vedkende sig modtagelsen af de to registrerede opkald i perioden fra den 17. til den 19. maj 2007.

Klager bestrider, at den af ham i hans autocamper installerede tracking-enhed kan modtage telefonsamtaler, hvilket klager har fået bekræftet af producenten Dantrack.
Klager har forsøgt selv at kalde op til tracking-enheden, men fik blot besked om, at der i øjeblikket ikke er kontakt til mobiltelefonen.

Det er i praksis umuligt at etablere et besvaret opkald af den registrerede længde, som anført af indklagede.

Klager er ikke bekendt med den person i Sunds, der har foretaget de pågældende opkald.

Indklagede

Indklagede fastholder sit krav. De undersøgelser, indklagede har foretaget i anledning af klagen, har ikke vist tegn på fejl eller uregelmæssigheder inden for indklagedes ansvarsområde.

Indklagede henviser i øvrigt til, at det pågældende udstyr hverken er leveret eller installeret af indklagede. Indklagede var således ikke bekendt med, at klager benyttede SIM-kortet i en tracking-enhed.

Ifølge indklagedes oplysninger kan den pågældende enhed modtage opkald.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Indklagede har i forbindelse med nævnets behandling af sagen foretaget forskellige undersøgelser af administrativ og teknisk art. Disse undersøgelser viser ikke tegn på fejl eller uregelmæssigheder. Endvidere fremgår det, at det påklagede forbrug er registreret modtaget via klagers SIM-kort. Ifølge indklagede hæfter klager for modtagne opkald i udlandet.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke har leveret eller installeret klagers tracking-enhed. Ifølge indklagedes oplysninger kan det pågældende udstyr både sende og modtage opkald.

Nævnet har noteret, at det af producent-oplysningerne vedrørende et Dantrack DT-30/40 satellit tracking alarmsystem fremgår, at der kan sendes sms-beskeder, der modtages af systemet, hvorefter koordinater transmitteres tilbage til afsenderen.

Det påhviler herefter klager at sandsynliggøre, at klagers SIM-kort i den pågældende tracking-enhed ikke modtog de pågældende opkald i Italien.

Klager har oplyst, at SIM-kortet er installeret i en tracking-enhed i klagers autocamper, og at klager i den påklagede periode var på ferie i Italien. Klager har endvidere oplyst, at det pågældende tracking-udstyr ifølge oplysninger fra producenten ikke kan modtage opkald. Klager har selv forsøgt at kalde op til udstyret, men han modtog da alene en automatisk besked, om at der ikke var forbindelse til mobiltelefonen. Endelig har klager oplyst, at han ikke kender den pågældende person i Sunds med tlf. nr. YY, der har foretaget de påklagede opkald.

Nævnet finder dog ikke, at klager herved har løftet bevisbyrden for, at de påklagede opkald ikke er foretaget og registreret korrekt. I øvrigt skal nævnet bemærke, at benyttelse af indklagedes SIM-kort i udstyr, der ikke er leveret og installeret af indklagede sker på klagers egen risiko.

Efter det ovenfor anførte er det derfor nævnets opfattelse, at det må anses for sandsynligt, at de pågældende opkald er registreret og debiteret korrekt.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at indklagedes undersøgelser af administrativ og teknisk karakter ikke har påvist fejl eller vist tegn på uregelmæssigheder. Nævnet skal endvidere bemærke, at anvendelsesmulighederne for et SIM-kort i diverse sikkerheds- og alarmsystemer er stigende. I det omfang et sådant udstyr er behæftet med fejl eller mangler, må reklamation rettes til producenten af udstyret.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Sonofon A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede Sonofon A/S bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.