Mobil – aftaleforhold – opsigelse (J.nr.10.06-0279-13)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
Klagetema: Mobil – aftaleforhold – opsigelse
Resume:
Klager mente at have opsagt et abonnement, men modtog stadig opkrævning. Nævnet fandt, at det påhvilede klager at bevise, at abonnementet var opsagt. Da klager ikke kunne løfte denne bevisbyrde hæftede klager for abonnementsafgiften. Klager fik derfor ikke medhold.
Klager:
NN
Indklagede:
TDC A/S
Teglholmsgade 10
900 København
SAGSFREMSTILLING
Sagen er behandlet på nævnsmøde 97 den 10. oktober 2013
Klagen vedrører: Krav om tilbagebetaling af abonnement for ubenyttet periode.
Påklaget beløb: Angivet til 8.800,00 kr.
Påklaget periode: Fra den 2. maj 2011 til den 24. april 2013.
Abonnementsform: Løbende abonnement på mobiltelefoni.
Reklameret til indklagede: Den 17. april 2013.
Indklagede truffet afgørelse: Den 2. maj 2013.
Indklagede anmodet om udtalelse: Den 29. juli 2013.
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager oprettede i november måned 2010 et mobilabonnement hos indklagede til sin søn.
Der var tale om et mobilabonnement til 399,00 kr. pr. måned, som blev oprettet i forbindelse med køb af en ny telefon.
Ifølge klager blev abonnementet ved bindingsperiodens udløb flyttet til en anden udbyder. Klager har oplyst, at hun derfor i maj måned 2011 rettede henvendelse til indklagede og opsagde sønnens abonnement. Klager har videre oplyst, at hun i den forbindelse blev oplyst om, at abonnementet ville blive lukket i løbet af maksimalt 30 dage.
I april måned 2013 konstaterede klager imidlertid, at der via Betalingsservice fortsat blev trukket ca. 400 kr. hver måned for sønnens opsagte mobilabonnement.
Klager sendte den 17. april en mail til indklagede, hvori hun klagede over, at abonnementet ikke var blevet opsagt i maj måned 2011, og anmodede om at få tilbagebetalt abonnementsydelserne fra maj måned 2011, hvor hun angav at have opsagt abonnementet.
Indklagede besvarede klagers henvendelse den 2. maj 2013. Indklagede afslog heri at yde tilbagebetaling, idet indklagede ikke kunne konstatere, at abonnementet var blevet opsagt.
Indklagede meddelte samtidig, at indklagede havde betragtet klagers mail af 17. april 2013 som en opsigelse, og at klager derfor ville modtage en kreditnota.
Klager svarede hertil i en mail af 21. maj 2013, at hun ikke var tilfreds med indklagedes afgørelse, idet hun ikke ville betale for et abonnement, som ikke havde været benyttet.
I en mail af 24. maj 2013 fastholdt indklagede sin afgørelse.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
Klage modtaget i sekretariatet: Den 24. juli 2013.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Det er klagers opfattelse, at hun telefonisk opsagde det omhandlede abonnement i maj måned 2011, og at det ikke bør være hendes problem, at der er sket en fejl hos indklagede. Det er endvidere klagers opfattelse, at indklagede burde have konstateret, at der ikke var noget forbrug på abonnementet, og derfor ikke burde have krævet betaling for en ydelse, som ikke blev leveret.
Indklagede
Indklagede bestrider at have modtaget en opsigelse af det omhandlede abonnement forud for modtagelsen af klagers mail af 17. april 2013. Indklagede har derfor ikke fundet grundlag for at yde klager tilbagebetaling.
Indklagede har påpeget, at det af indklagedes ”Generelle vilkår” fremgår, at opsigelser bekræftes skriftligt af indklagede. Desuden har indklagede påpeget, at klager selv burde have været opmærksom på, at betalingen fortsatte via Betalingsservice.
Indklagede har desuden oplyst, at der i perioden fra den 7. juli til den 16. juli 2011 er registreret et forbrug foretaget i Spanien og i Danmark. Der har således været forbrug på et tidspunkt, som ligger efter det tidspunkt, hvor klager har anset abonnementet for ophørt.
Endelig har indklagede oplyst, at klager har fået abonnementsbetalingen for perioden fra den 11. maj til den 10. juni 2013 krediteret 2 gange.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Teleankenævnet bemærker indledningsvis, at klager har anerkendt, at der i november måned 2010 blev indgået en abonnementsaftale om mobiltelefoni. Det følger heraf, at klager var forpligtet til at betale abonnementsydelser indtil aftalens opsigelse.
Nævnet bemærker videre, at det i henhold til de almindelige regler om bevisbyrde er klager, der skal godtgøre, at aftalen blev opsagt i maj måned 2011, og at klager efter nævnets opfattelse ikke har godtgjort dette.
Nævnet har herved henset til, at klager ikke kan løfte sin bevisbyrde alene ved at oplyse, at hun telefonisk henvendte sig til indklagede. Nævnet har endvidere henset til, at klager ikke efterfølgende modtog en bekræftelse på opsigelsen, hvilket er sædvanlig praksis hos indklagede og følger af indklagedes vilkår.
Dernæst bemærker nævnet, at det forhold, at der i en længere periode ikke har været forbrug på abonnementet, ikke fritager klager for betaling for abonnementet. Ligeledes bemærker nævnet, at der ikke består nogen forpligtelse for indklagede til at overvåge, analysere og reagere på størrelsen af klagers forbrug.
Nævnet kan derfor ikke give klager medhold i klagen.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der kan ikke gives klager, XX, medhold i klagen over indklagede, TDC A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 13.
Indklagede, TDC A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.