Mobil – regningsklage – afsendte SMS-beskeder (J.nr. 10.01-0061-14)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
Klagetema: Mobil – Regningsklage – Afsendte SMS-beskeder
Resume:
Indklagede registrerede en afsendelse af en større mængde SMS’er fra klagers telefon i et tidsrum. Efterfølende kontaktede klager indklagede for at påklage forbruget. Indklagede fandt ingen fejl i systemet og fastholdt at klager stod bag forbruget. Sagen endte derfor i Teleankenævnet. Nævnet fandt på baggrund af indklagedes undersøgelser, at klager ikke havde godtgjort at denne eller en med adgang til klagers telefon stod bag forbruget, samt at der ikke var begået fejl i forbindelse med registrering og debitering af forbruget. Ankenævnet fandt heller ikke at forbruget kunne tilsidesættes som urimeligt i medfør af aftaleloven §36. Klager fik derfor ikke medhold.
Klager:
NN
Indklagede:
Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S
CVR: 20367997
Behandlet på nævnsmøde 103
SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Indklagedes opkrævning af i alt 12.130,40 kr. for SMS-beskeder afsendt til danske og udenlandske mobilnumre
Påklaget beløb: 12.130,40 kr.
Påklaget periode: Den 28. januar 2014
Abonnementsform: Løbende mobil-abonnement med 200 inkluderede SMS-beskeder
Reklameret til indklagede: Den 31. januar 2014
Indklagede truffet afgørelse: Den 14. februar 2014
Indklagede anmodet om udtalelse: Den 6. marts 2014
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager havde mobilabonnement hos indklagede. Der var tale om et abonnement 4ME, der af klager var sammensat således, at det indeholdt 3 timers tale, 5 GB data og 200 SMS/MMS.
Den 28. januar 2014 i tidsrummet fra kl. 20.51 til kl. 23.37 registrerede indklagede afsendelse af i alt 8.694 SMS-beskeder fra klagers telefon. Klager modtog i tidsrummet en SMS fra indklagede, hvoraf det fremgik, at de inkluderede SMS-beskeder var opbrugt.
Klager kontaktede indklagedes kundeservice telefonisk den 29. januar 2014 og spærrede i den forbindelse abonnementet for forbrug. Klager kontaktede igen indklagedes kundeservice den 30. januar 2014 og påklagede forbruget. Idet forbruget endnu ikke på dette tidspunkt kunne aflæses i kundeservices system, opfordrede indklagede klager at kontakte kundeservice på ny senere på måneden.
Klager afventede registreringen af forbruget og kontaktede indklagedes kundeservice den 10. februar 2014. Klager anfægtede indklagedes opkrævning for det registrerede forbrug den 28. januar 2014.
Indklagede meddelte klager den 14. februar 2014, at indklagede havde undersøgt det påklagede forbrug, og at indklagede på denne baggrund fastholdt betalingskravet.
Efter yderligere korrespondance indbragte klager sagen for Teleankenævnet.
Klage modtaget i sekretariatet: Den 5. marts 2014
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Anfægter indklagedes registrering og debitering af SMS-beskeder afsendt den 28. januar 2014.
Klager gør gældende, at han ikke har afsendt de påklagede beskeder. Klager gør endvidere gældende, at det et par dage efter den 28. januar 2014 fremgik af indklagedes hjemmeside, at der forelå en generel SMS-fejl. Dette forhold forklarer efter klagers opfattelse det påklagede forbrug.
Indklagede
Fastholder betalingskravet.
Indklagede henviser til, at iværksatte undersøgelser af teknisk og administrativ art ikke har påvist fejl eller uregelmæssigheder. Indklagede henviser endvidere til, at IMEI/IMSI analyse har vist, at forbruget er foretaget fra klagers mobiltelefon og SIM-kort.
Indklagede oplyser, at forbruget primært består af 271 sammenkædede SMS-beskeder, der hver består af 32 SMS-beskeder med op til 160 tegn.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Det fremgår af indklagedes gældende generelle vilkår pkt. 2, at klager hæfter for betalingen for ydelser, der leveres i henhold til aftalen. Klager anfægter imidlertid at hæfte for betaling for SMS-beskeder afsendt den 28. januar 2014 tidsrummet fra kl. 20.51 til kl. 23.37.
Klager gør i den forbindelse gældende, at beskederne ikke fremgår af hans mobiltelefon, samt at hans bekendte har oplyst, at de ikke har modtaget de registrerede SMS-beskeder. Klager gør endvidere gældende, at indklagede umiddelbart efter den påklagede periode på hjemmesiden tilkendegav, at indklagede havde en generel SMS-fejl.
Indklagede har over for ankenævnet oplyst, at iværksatte undersøgelser af teknisk og administrativ art ikke har vist tegn på fejl eller uregelmæssigheder hos indklagede i klageperioden. Indklagede henviser i øvrigt til, at IMEI/IMSI analyser har vist, at forbruget er foretaget fra klagers telefon og SIM-kort. Indklagede har endvidere over for ankenævnet oplyst, at indklagede ikke kan genkende det af klager anførte vedrørende oplysningen på hjemmesiden om fejl i den påklagede periode.
Ankenævnet skal bemærke, at der i klageperioden på ca. 2,5 timer er afsendt et endog meget stort antal SMS-beskeder. I henhold til opkaldsspecifikationen samt indklagedes oplysninger er der tale om beskeder til 276 modtagere, hvoraf 271 af dem har modtaget sammenkædede SMS-beskeder bestående af i alt 32 SMS-beskeder. Det fremgår endvidere, at et stort antal af beskederne er afsendt til udenlandske mobilnumre. Det er ankenævnets opfattelse, at der er tale om et stort antal SMS-beskeder, men at det ikke kan anses for værende umuligt at foretage afsendelse af beskeder i et så stort omfang, når der er tale om sammenkædede SMS-beskeder.
Det fremgår af sagen, at klagers abonnement var af typen 4ME, der indeholdt 3 timers tale, 5 GB data og 200 SMS/MMS. Det fremgår endvidere af aftalen, at klager blev faktureret for SMS-beskeder, der ikke var inkluderet. Klager skulle i henhold til prislisten betale 0,20 kr. pr SMS-besked dog 4 kr. pr. SMS-besked sendt til udlandet. Af opkaldslisten fremgår, at en stor del af det påklagede forbrug består i SMS-beskeder til udlandet.
Ankenævnet finder ikke, at klager har løftet bevisbyrden for, at det påklagede forbrug ikke er foretaget af klager selv eller af andre med adgang til klagers mobiltelefon. Ankenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at indklagede har foretaget undersøgelser af det registrerede forbrug, og at disse undersøgelser har vist, at forbruget er foretaget fra klagers telefon og SIM-kort. Ankenævnet lægger endvidere vægt på, at der ikke er tale om en ny mobiltelefon, der fra start har været sat uhensigtsmæssigt op. Klager har derudover ikke været i stand til at sandsynliggøre, at indklagede i perioden skulle have haft en generel fejl ved registreringen af SMS-beskeder.
Ankenævnet finder ikke, at indklagedes opkrævning kan tilsidesættes som urimelig under henvisning til Aftalelovens § 36. Ankenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der er registreret i alt 8.694 SMS-beskeder til 276 modtagere, hvoraf de fleste modtagere har modtaget lange sammenkædede beskeder. I den forbindelse skal det bemærkes, at en besked indeholder op til 160 tegn og at et specialtegn f.eks. emoticons kan fylde ca. 70 tegn.
Efter det ovenfor anførte er det nævnets opfattelse, at det må anses for godtgjort, at det påklagede forbrug er registreret og debiteret korrekt, og at det er foretaget tilsigtet eller utilsigtet fra klagers mobiltelefon af klager eller en person med adgang til klagers telefon.
Klager kan således ikke gives medhold, og hæfter for betaling af det registrerede forbrug.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Telia Danmark.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 13.
Indklagede, Telia Danmark, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.