Aftalevilkår – misbrug (tyveri) – betalingsmiddellovens § 11, stk. 3 (J.nr. 10.11-0186-05)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Aftalevilkår – misbrug (tyveri) – betalingsmiddelloven § 11, stk. 3

Resume:
Klagers mobiltelefon var blevet stjålet på en ferie i Spanien. Der var saldokontrol tilknyttet abonnementet. Efter tyveriet registreres et væsentligt overforbrug, før saldokontrollen spærrer simkortet. Klager påstår, at denne forgæves havde forsøgt at kontakte teleselskabet efter tyveriet, men dette kan dog ikke dokumenteres. Nævnet finder derfor, at klager er stillet som om meddelelse til teleselskabet ved tyveri er undladt, hvorfor denne efter loven om visse betalingsmidler hæfter for op til 8000 kr. Saldokontrollen gør ikke, at beløbet skal nedsættes.

Klageren:
NN

Indklagede:
Telmore A/S
Carl Gustavs Gade 3
2630 Taastrup

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Marianne Steiness, udpeget af teleudbyderne
Lasse Andersen, udpeget af teleudbyderne
Anders Hjort Jensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Anette Høyrup, udpeget af Forbrugerrådet Tænk

SAGSFREMSTILLING
J.nr. 10.11-0186-05

Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling for opkald efter tyveri af klagers mobiltelefon trods overskridelse af grænsen for forudbetalt taletid
Påklaget beløb: 1.445,94 kr.
Påklaget periode: 4. januar 2005
Abonnementsform: Mobilabonnement
Reklameret til indklagede: 10. januar 2005
Indklagede truffet afgørelse: 19. januar 2005

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager havde et mobilabonnement hos indklagede, der var baseret på forudbetalt taletid. Aftalen var, at klager selv fyldte sin taletidskonto hos indklagede op, når den var tom. Klager havde en kredittid på 7 dage hos indklagede, medmindre saldoen på klagers konto overskred -200 kr. Hvis saldoen overskred -200 kr., tilsigtede indklagede at spærre klagers SIM-kort umiddelbart.

Klager opholdt sig i december 2004 i Spanien. Under opholdet blev hendes mobiltelefon stjålet den 28. december 2004. Ifølge klager forsøgte hun flere gange forgæves at komme i kontakt med indklagede via en fastnettelefon. Hun slog sig derfor til tåls med, at hendes mobiltelefon maksimalt kunne misbruges for det beløb, der resterede af den af hende forudbetalte taletid.

Indklagede registrerede den 29. december 2004 kl. 12.21, at klagers konto overskred -200 kr. og spærrede klagers SIM-kort.

Da klager kom hjem fra Spanien modtog hun den 4. januar 2005 en mail fra indklagede, hvoraf det fremgik, at klagers konto var negativ med 1.449,94 kr., som klager blev opfordret til at indbetale inden 10 dage.

Klager bestred i e-mail af den 10. januar 2005, at hun kunne være forpligtet til at betale det fremsatte krav, idet hun mente, at hendes abonnement ikke kunne anvendes, når kontoen var negativ. Klager fandt derfor, at hun efter, at hendes mobiltelefon blev stjålet, alene hæftede for den resterende del af den forudbetalte taletid. Indklagede fastholdt i e-mail af 19. januar 2005 sit krav, hvorfor klager indbragte sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i nævnet: 21. februar 2005

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Bestrider, at hun hæfter for forbrug på hendes konto, efter at den forudbetalte taletid er opbrugt.

Indklagede

Indklagede fastholder det fulde regningskrav, idet det påklagede forbrug (misbrug) er foretaget, før indklagede spærrede klagers SIM-kort den 29. december 2005. Opkaldene er imidlertid, da de er foretaget i udlandet, først registreret efter dette tidspunkt. Klager hæfter i henhold til de gældende vilkår for forbruget.

Indklagede finder endvidere, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at kontakte indklagede, efter at tyveriet var sket, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, og § 11, stk. 4, nr. 1 i lov om visse betalingsmidler. Indklagede bemærker i den forbindelse, at klager ikke har dokumenteret, at hun forsøgte at kontakte indklagede fra en fastnettelefon i Madrid. Indklagede har endvidere anført, at indklagede ikke i perioden har haft fejl eller uregelmæssigheder vedrørende deres registrering af misbrug. Indklagede har således den 28. december 2004 modtaget flere tyverispærringer.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Nævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at klagerens mobiltelefon var omfattet af et abonnement med forudbetalt taletid, og at abonnementet var underlagt et kreditmaksimum på 200 kr. Det er endvidere lagt til grund, at telefonen var tændt ved tyveriet i udlandet, og at det forbrug, der fandt sted efter tyveriet, derfor er sket, medens den til SIM-kortet hørende personlige kode var aktiveret. Klageren har forklaret, at hun forsøgte at underrette indklagede tyveriet, men herefter slog sig til tåls med, at hendes mobiltelefon ville blive spærret, når den forudbetalte taletid var opbrugt.

Nævnet har noteret, at indklagede den 29. december 2004 spærrede klagers mobiltelefon, idet det registrerede forbrug overskred –200 kr. På grund af den forsinkede underretning, der gør sig gældende for opkald foretaget i udlandet, modtog indklagede først senere underretning om, at der var registreret flere opkald før denne dato, således at klagers konto på tidspunktet for spærringen i alt var negativ med et beløb på 1.449,94 kr.

Ifølge klager forsøgte hun flere gange uden held telefonisk at kontakte indklagede. Indklagede har oplyst, at indklagede ikke har registreret fejlmeldinger hverken på kundeservicelinien eller på 24-timers tyverispærringslinie, og at indklagede den 28. december 2004 modtog flere anmodninger om tyverispærringer. Indklagede har opfordret klager til at fremlægge en samtalespecifikation vedrørende den fastnettelefon, klager forsøgte at komme igennem til indklagede med. Klager har ikke i sin klage til Teleankenævnet redegjort nærmere for forholdene vedrørende den pågældende fastnettelefon. Nævnet har derfor i sin vurdering lagt til grund, at klager, da hun ikke kom igennem til indklagede, undlod at foretage sig videre og derfor var bekendt med, at indklagede ikke havde modtaget underretning om tyveriet. Dette stemmer efter nævnets opfattelse med klagers forklaring. Det er derfor nævnets opfattelse, at klagers situation må sidestilles med den situation, hvor klager har undladt at underrette indklagede om et tyveri af mobiltelefonen.

Ifølge betalingsmiddellovens § 11, stk. 3, nr. 1, der finder anvendelse på SIM-kort i mobiltelefoner, hæfter brugeren i en situation som den foreliggende for forbrug op til 8.000 kr. , hvis brugeren har undladt at underrette teleselskabet snarest muligt efter at have fået kendskab til tyveriet.

Nævnet finder ikke, at indklagedes abonnementsvilkår med rette kan siges at give klageren en forventning om, at indklagede vil spærre hendes telefon ved overskridelse af den indbetalte taletid eller ved overskridelse af kreditmaksimum, hvorfor vilkårene ikke findes at have frataget klageren pligt til at underrette indklagede ved tyveri.

Ifølge abonnementsvilkårenes pkt. 9.2 gælder det således, at abonnentens mobiltelefon ikke spærres umiddelbart ved overskridelse af den indbetalte taletid, idet abonnenten ydes kredit i op til 7 dage eller højst 200 kr. Af samme punkt fremgår det videre, at indklagede tilstræber at spærre telefonen ved overskridelse af kredittiden eller ved et minus på kontoen på 200 kr. Der er således alene tale om, at indklagede er berettiget, men ikke forpligtet til at lukke for telefonen uden varsel, hvis kredittiden eller kreditmaksimum overskrides. Hertil kommer, at indklagede først modtog oplysningerne om forbrug efter tyveriet med forsinkelse som følge af, at forbruget foregik i udlandet.

Hertil kommer, at abonnentens pligt til at underrette indklagede, hvis SIM-kortet bortkommer, eller hvis abonnenten får mistanke om, at kortet bliver misbrugt, fremgår af abonnementsvilkårenes pkt. 6.3-6.4. Det samme gælder for det forhold, at abonnenten hæfter for tab som følge af andres uberettigede brug af SIM-kortet, indtil det tidspunkt, hvor indklagede har modtaget besked om, at kortet er bortkommet.

Der henvises i øvrigt til den af nævnet tidligere trufne afgørelse i J.nr. 10.13-0044-03.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE:

Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Telmore A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, Telmore A/S, betaler 3.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.

Print denne side Print denne side