Krav om betaling for forbrug efter abonnementets opsigelse samt bortskaffelse af SIM-kort. (J.nr. 10.01-0419-04)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Krav om betaling for forbrug foretaget efter abonnementets opsigelse samt bortskaffelse af mobiltelefonens SIM-kort

Resume:
Klager havde købt en mobiltelefon med abonnement og bindingsperiode, for at få telefonen til en fordelagtig pris. Ved slutningen af bindingsperioden opsagde klager abonnementet og smed simkort og dertilhørende emballage ud sammen. Simkortet havde aldrig været sat i en telefon. Efterfølgende blev der dog registreret forbrug fra simkortet og indklagede spærrede dette pga. et usædvanligt høj niveau. Klager gjorde gældende at der var tale om misbrug. Nævnet fandt at det er groft uansvarligt at smide simkort ud sammen med puk-koden, som der var formodning for her. Klager hæftede derfor for et misbrug på op til 8.000 kr. ifølge lov om visse betalingsmidler §11, stk. 3, nr. 3.

Klageren:
NN

Indklagede:
Sonofon
Skelagervej 1
Postbox 330
9100 Aalborg

Behandlet på nævnsmødet den 9. august 2004

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Anders Hjorth Jensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Rut Jørgensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Marianne Steiness, udpeget af teleudbyderne
Dan Andersen, udpeget af teleudbyderne

SAGSFREMSTILLING

Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling af forbrug foretaget efter opsigelse af abonnement samt SIM-kortets bortskaffelse.
Påklaget beløb: 7.430,35 kroner
Aftaledato: Løbende mobilabonnement
Klageren reklameret til indklagede: 24. februar 2004
Indklagede truffet afgørelse: 3. marts 2004

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager oprettede 5. maj 2000 et mobilabonnement hos indklagede med samtidigt køb af mobiltelefon. Da klager udelukkende oprettede abonnementsaftalen for at kunne erhverve terminalen til en fordelagtig pris, blev SIM-kortet aldrig benyttet.
Klager opsagde abonnementsaftalen med indklagede 13. januar 2004 til effektuering 13. februar 2004 ifølge indklagedes generelle betingelser om opsigelse på 1 måned. I perioden før opsigelsen 13. januar 2004 var der ikke registreret noget forbrug på klagers SIM-kort. I perioden 22.-28. januar 2004 blev der registreret opkald til udlandet samt diverse teletjenester på abonnementet. Indklagede spærrede herefter klagers abonnement for udgående opkald 28. januar 2004 pga. usædvanlig højt forbrug.
Klager oplyste, at hun smed æsken til mobiltelefonen ud sammen med SIM-kortet i køkkenaffaldet. Dette blev herefter afleveret på en aflåst containerplads, hvor kortet efterfølgende blev fundet og misbrugt til de registrerede opkald.

Klage modtaget i sekretariatet: 16. marts 2004

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER

Klageren

At klager udelukkende hæfter for 1.200 kr., idet klager ikke anser det som værende uansvarligt at smide SIM-kortet ud i skraldespanden.

Indklagede

At klager hæfter for det fulde beløb, idet klager ved den manglende destruering af SIM-kortet muliggjorde misbruget.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Nævnet anser det for dokumenteret, at forbruget, der genererede den høje regning, skete i perioden mellem 22. – 28. januar 2004.

Ifølge lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2, hæfter abonnenten som udgangspunkt med op til 1.200,00 kr. for andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel herunder SIM- kort. Abonnenten hæfter dog med op til 8.000,00 kr., såfremt udstederen af betalingsmidlet kan godtgøre, at telefonens PIN-kode har været anvendt, og abonnenten ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 3.
Ifølge indklagedes generelle betingelser modtog klager en 8 cifret sikkerhedskode (PUK), da hun modtog SIM-kortet. Klager kan selv yderligere indkode en 4-cifret sikkerhedskode (PIN-kode). Indklagede anbefaler, at PIN-kode altid benyttes, samt at SIM-kortet og sikkerhedskoderne efterfølgende opbevares hver for sig.
Det er indklagedes opfattelse, at brug af SIM-kortet alene var muligt såfremt PIN- eller PUK- koden var kendt.
Klager oplyser, at SIM-kortet ikke blev anvendt, og at det aldrig var sat i mobiltelefonen. Kortet blev derfor aldrig aktiveret af klager. Kortet blev aktiveret første gang af 3. mand, efter det blev smidt ud i skraldespanden af klager.
3. mand må derfor være kommet i besiddelse af PUK-koden for at have kunnet aktivere SIM-kortet. Formodningen må herefter være, at sikkerhedskoderne befandt sig i æsken sammen med SIM-kortet, da den blev smidt ud.

I den foreliggende situation var klager ikke, ifølge nævnets vurdering, bevidst om, at der kunne ske misbrug af SIM-kortet, da abonnementet var opsagt 13. januar 2004. Klager smed kortet ud i den overbevisning, at dette ikke kunne anvendes til at ringe for. Det må dog jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 3, betragtes som værende en grov uforsvarlig adfærd at kassere SIM-kort og tilhørende sikkerhedskoder sammen og derved muliggøre misbruget. Det faktum, at SIM-kortet lå i mobiltelefonæsken, gjorde det lettere for 3. mand at misbruge SIM-kortet. Klager muliggjorde ved denne adfærd den uberettigede anvendelse af SIM-kortet.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE:

Klageren, NN, gives ikke medhold i sin klage over indklagede, Sonofon.

Print denne side Print denne side