Mobil – Aftaleforhold – Bortkomst – Uberettiget forbrug (J.nr. 10.11-0059-08)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Mobil – aftaleforhold – bortkomst – uberettiget forbrug

Resume:
Klager havde et abonnement med et simkort, som var givet til dennes mor i Spanien. Den 13. oktober 2007 blev morens taske stjålet med simkortet i. Efterfølgende blev der registreret et højt forbrug på simkortet, og da det var tilknyttet automatisk optankning sendte indklagede mails til klager om en optankning på 1000 kr. per dag i 11 dage efter tyveriet. Klager rettede først henvendelse til indklagede d. 24 Oktober og stillede sig efterfølgende uforstående overfor forbruget. Nævnet fandt, at misbruget kun kunne have fundet sted hvis pinkoden havde været opbevaret sammen med simkortet, og dette stemte også overens med en forklaring fra klagers kone. Dertil fandt nævnet, at klager hæftede for moderens handlinger, og at modereb havde handlet groft uagtsomt ved ikke at anmelde tyveriet til indklagede eller klager straks efter tyveriet. Det, at klager derfor først anmeldte tyveriet til indklagede 11 dage efter det faktiske tyveri var derfor ikke hurtigt nok til at opfylde lov om visse betalingsmidlers skærpede krav om, at anmelde straks. Klager hæftede derfor efter denne lov for misbrug op til 8000 kr. Klager fik derfor ikke medhold.

Klager:
NN

Indklagede:
Telmore A/S
Carl Gustavsgade 3
2630 Tåstrup

Nævnets sammensætning:
Landsdommer, John Lundum (formand)
Kenneth Jarnit (udpeget af teleudbyderne)
Henrik Agerbo (udpeget af teleudbyderne)
Karin Ladegaard (udpeget af Forbrugerrådet Tænk)
Martin Salamon (udpeget af Forbrugerrådet Tænk)

Behandlet på nævnsmøde nr. 56 den 27. marts 2009

SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling af forbrug registreret efter bortkomst af sim-kort.
Påklaget beløb: I alt 6.800 kr.
Abonnement: Løbende mobilabonnement
Klager reklameret til indklagede: Den 24. januar 2008
Indklagede truffet afgørelse: Den 29. januar 2008

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager havde et mobilabonnement hos indklagede. Der var to sim-kort tilknyttet abonnementet. Det ene sim-kort blev benyttet af klager, og det andet sim-kort blev benyttet af klagers mor, som var bosat i Spanien. Klager havde tilmeldt sig automatisk optankning, således at der automatisk blev overført penge fra klagers bankkonto til klagers konto hos indklagede svarende til foretaget forbrug.

Klagers mor fik den 13. oktober 2007 stjålet sin taske, hvori sim-kortet lå. Sim-kortet var ved tyveriet ifølge klagers oplysninger ikke isat en mobiltelefon.

Den 19. oktober 2007 blev indklagedes klageafdeling bekendt med et meget højt forbrug og forsøgte at kontakte klager. Da dette ikke lykkedes, spærrede indklagede sim-kortet samme dag kl. 10.48. I perioden fra den 13. oktober 2007 til den 19. oktober 2007 havde der været et forbrug ved brug af sim-kortet på i alt 11.210,58 kr.

Der blev i perioden fra den 14. oktober 2007 til den 23. oktober 2007 trukket i alt 10 x 1.000 kr. på klagers bankkonto (1.000 kr. pr. dag). I forbindelse med hver overførsel sendte indklagede en automatisk genereret mail til klagers mail-adresse herom.

Klagers kone kontaktede indklagede den 24. oktober 2007. Klager havde den 23. oktober 2007 om aftenen konstateret, at der var overført i alt 10.000 kr. til indklagede fra klagers bankkonto. Klager havde spærret sit dankort og ønskede også at spærre sim-kortet. Klagers kone oplyste i samme forbindelse, at de ikke længere benyttede den til indklagede oplyste mail-adresse og derfor ikke havde set de 10 mails fra indklagede. Indklagede oplyste over for klagers kone, at klager hæftede for 8.000 kr. af misbruget, idet klager ikke havde foretaget spærring, efter at hans mor havde konstateret tyveriet, og idet klager ikke havde opdateret adresseinformationerne. Dette accepterede klagers kone. Klagers kone oplyste ifølge indklagede, at klagers mors lommebog med bl.a. pin-koden lå i den stjålne taske sammen med sim-kortet.

Klagers kone kontaktede igen indklagede den 16. november 2007, idet der var indkommet yderligere misbrug. Indklagede krediterede alt forbrug, der overskred 8.000 kr.

Den 7. januar 2008 modtog indklagede en indsigelse fra klagers bank. Indklagede tilskrev klager og bad ham om at kontakte indklagede og oplyse baggrunden for indsigelsen. Klager kontaktede på baggrund heraf indklagede den 10. januar 2008, men ønskede ikke at tale med indklagedes klageafdeling. Indklagede sendte derfor en mail til klager, hvori indklagede udbad sig baggrunden for indsigelsen og oplyste i samme forbindelse klager om, at saldoen på hans konto var minus 10.000 kr., idet indklagede havde tilbageført det omtvistede beløb til klagers bank. Klager kontaktede indklagede telefonisk samme dag. Klager oplyste, at han havde troet, at han kunne få sit tab dækket af sin bank, idet han mente, at hans dankort havde været misbrugt. Indklagede oplyste i den forbindelse til klager, at hans dankort ikke havde været misbrugt, og indklagede anbefalede klager at tage kontakt til banken.

Klager sendte den 21. januar 2008 en klage til indklagede, hvori han stillede sig uforstående over for den negative saldo på kontoen. Indklagede forklarede på ny klager, hvorfor indklagede mente, at han hæftede for 8.000 kr., og bad klager om at betale senest 3. marts 2008.

Klager sendte igen brev til indklagede den 29. januar 2008 og oplyste, at pin-koden ikke havde været opbevaret sammen med sim-kortet, og at han anfægtede at hæfte for 8.000 kr. Idet indklagede i mail til klager af den 29. januar 2008 fastholdt betalingskravet, indbragte klager herefter sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i Teleankenævnet: Den 12. februar 2008

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER

Klager

Anfægter at hæfte for 8.000 kr. af det foretagne misbrug. Klager gør gældende, at han alene hæfter for 1.200 kr., idet han ikke har handlet uagtsomt.

Klager oplyser, at sim-kortet ikke blev opbevaret sammen med pin-koden, og at han spærrede sim-kortet hurtigst muligt efter at han fik kendskab til misbruget.

Indklagede

Indklagede fastholder kravet om betaling af 8.000 kr. med henvisning til, at klager eller den, han havde overladt sim-kortet til, har handlet uagtsomt.

Indklagede gør gældende, at klager ved at overlade sim-kortet til sin mor blev ansvarlig for, at hans mor spærrede sim-kortet, så snart hun blev bekendt med tyveriet heraf.  Indklagede anser ikke klagers underretning til indklagede den 24. oktober 2007 som værende sket umiddelbart efter, at klager henholdsvis klagers mor havde fået kendskab til bortkomsten. Klager hæfter derfor for 8.000 kr., jf. betalingsmiddelloven § 11, stk. 3, nr. 1 og 3 (lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler).

Indklagede gør endvidere gældende, at klager har handlet uagtsomt ved ikke at læse de mails, indklagede sendte til klager hver dag fra den 14. oktober til den 23. oktober vedrørende automatisk optankning.

Indklagede oplyser, at klagers kone ved samtalen af den 24. oktober 2007 oplyste detaljeret om, at pin-koden også var blevet opbevaret i lettere kamufleret form i den stjålne taske. Indklagede anfægter klagers nye oplysning om, at pin-koden ikke var i den stjålne taske. Indklagede gør gældende, at idet der er foretaget forbrug på sim-kortet, må tyvene være blevet bekendt med pin-koden.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Teleankenævnet anser det for dokumenteret, at forbruget primært skete ved opkald foretaget fra klagers sim-kort fra Spanien til numre i Rumænien og Spanien. Det er i sagen ikke omtvistet, at der har været forbrug i overensstemmelse med det fakturerede.

Det er for vurderingen af hæftelsen i henhold til betalingsmiddelloven § 11 ikke afgørende, hvorvidt bortkomst skyldes tyveri, tab af telefonen/sim-kortet eller lignende, idet det afgørende er den uberettigede anvendelse af sim-kortet. Vurderingen af, om klager har undladt at underrette indklagede snarest muligt efter at have fået kendskab til, at sim-kortet var bortkommet, eller hvorvidt klager i øvrigt handlede groft uforsvarligt, er derimod relevant.

Sagens kerne er således, om indklagede blev underrettet snarest muligt, efter at klager eller den, han havde overladt sim-kortet til, blev bekendt med bortkomsten. Det er således et krav, at klager eller den, han havde overladt sim-kortet til, skal have positivt kendskab til, at sim-kortet kan være kommet i en uberettiget persons besiddelse, for at underretningspligten indtræder.

Teleankenævnet har noteret sig, at klager har angivet datoen for tyveriet af tasken med sim-kortet til den 13. oktober 2007. Ifølge sagens oplysninger var klagers mor vidende om, at sim-kortet befandt sig i tasken, da denne blev stjålet. Ifølge klagers nye oplysninger befandt pin-koden sig ikke i tasken sammen med sim-kortet. På baggrund heraf fandt klagers mor ikke anledning til at foranledige sim-kortet spærret.

Det er ankenævnets opfattelse, at det må anses som overvejende sandsynligt, at koden til sim-kortet må have befundet sig i klagers mors taske ved tyveriet, idet det er uomstridt, at der er foretaget forbrug fra sim-kortet på i alt 11.210,58 kr. Dette er endvidere i overensstemmelse med, hvad indklagede har registreret under samtale med klagers kone den 25. oktober 2007.

Ankenævnet finder, at når klager som, tilfældet er i den konkrete sag, har overladt sim-kortet til sin mor, bærer klager risikoen for, at hans mor underretter indklagede i henhold til Lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, så snart hun måtte blive bekendt med, at sim-kortet er bortkommet.

Det er ikke muligt ud fra det foreliggende materiale at konstatere, hvornår klagers mor blev bekendt med, at sim-kortet var kommet i en uberettiget persons besiddelse. Det fremgår alene af sagen, at klager ikke var bekendt med, at hans mor havde opbevaret sim-kortet i den stjålne taske, og at klagers mor ikke fandt anledning til at foretage underretning, idet sim-kortet ikke var isat en mobiltelefon ved tyveriet. Det må på den baggrund lægges til grund, at klagers mor forholdsvis kort tid efter tyveriet var bekendt med, at sim-kortet var stjålet. Det lægges således til grund, at klagers mor allerede den 13. oktober 2007 blev bekendt med, at pungen med sim-kortet var stjålet.

Klager er i henhold til lov om visse betalingsmidler § 11 underlagt en skærpet uagtsomhedsbedømmelse med hensyn til, hvor hurtigt underretning og spærring af et bortkommet kort skal ske. I overensstemmelse med praksis har klager således ganske kort tid til at foretage spærring. Klagers spærring af sim-kortet den 24. oktober 2007 anses i overensstemmelse med praksis ikke at være rettidigt. Hertil skal ankenævnet bemærke, at der er oplysninger om muligheder for spærring hele døgnet på indklagedes hjemmeside. Det tillægges således afgørende vægt, at klagers mor, som klager havde overladt sim-kortet til, den 13. oktober 2007 var klar over, at sim-kortet var stjålet, men at hun ikke underrettede indklagede herom eller for den sags skyld underrettede klager med henblik på, at han kunne sørge for underretningen af indklagede.

Abonnentens pligt til at underrette indklagede, hvis sim-kortet bortkommer, eller hvis abonnenten får mistanke om, at kortet bliver misbrugt, fremgår af abonnementsvilkårenes pkt. 10. Det samme gælder for det forhold, at abonnenten hæfter for tab som følge af andres uberettigede brug af sim-kortet indtil det tidspunkt, hvor indklagede har modtaget besked om, at kortet er bortkommet.

Teleankenævnet finder, at klager undlod at underrette indklagede snarest muligt, efter at klager eller den, han havde overladt sim-kortet til, blev klar over, at sim-kortet var stjålet. Teleankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der forløb 11 dage fra klagers mors kendskab til bortkomsten til klagers spærring af sim-kortet.

Ankenævnet finder endvidere, at der foreligger grov uagtsomhed for klagers/klagers mors side. Ankenævnet har ved denne vurdering foruden de ovenfor nævnte omstændigheder lagt vægt på, at koden til sim-kortet må have befundet sig i tasken sammen med sim-kortet, idet det registrerede forbrug ellers ikke ville have været muligt. Klager/klagers mor har således ikke med rette kunnet gå ud fra, at underretning om bortkomsten/tyveriet var unødvendig.

Klager hæfter således i henhold til lov om visse betalingsmidler, § 11 stk. 3, for alt forbrug, foretaget fra den 13. oktober 2007, der ikke overstiger 8.000 kr.

Teleankenævnet træffer herefter følgende

AFGØRELSE

Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Telmore.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, Telmore, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.

Print denne side Print denne side