Mobil – Misbrug ved tyveri (J.nr. 10.11-0053-10)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Mobil – Misbrug ved tyveri

Resume:
Klager havde været i udlandet og i den forbindelse fået stjålet sin telefon. Da klager ikke havde indklagedes spærringsnummer, spærrede klager først simkortet efter hjemkomst. Efterfølgende blev klager opkrævet for misbruget i perioden mellem tyveriet og frem til spærringen. Klager henvendte sig til indklagede, som herefter nedsatte regningen til 8000 Kr., da klager ikke havde fået simkortet spærret straks efter opdagelse af tyveriet. Nævnet fandt at klager efter lov om visse betalingsmidler har en underretningspligt til indklagede straks efter tyveriets opdagelse, hvis ikke der ønskes at hæfte for misbrug op til 8000 Kr. Klager har gjort gældende, at hun ikke var bekendt med indklagedes spærringstelefonnummer, og at hun derfor var afskåret fra at oplyse indklagede om tyveriet, før hun kom hjem fra sit ophold i Spanien. Konkret fandt nævnet, at klager var blevet oplyst spærringsnummeret i de udleverede abonnementsvilkår ved abonnementsoprettelsen, samt at det var let tilgængeligt på indklagedes hjemmeside. Nævnet fandt derfor, at hvis klager ikke havde medtaget indklagedes spærringstelefonnummer som en sikkerhedsforanstaltning, skulle klager have iværksat bestræbelser på at finde det via internettet. Da klager var blevet oplyst om nummeret og fordi det var let at finde på nettet, fandt nævnet at klager ikke havde været afskåret fra at underrette indklagede om telefonens bortkomst straks efter tyveriet. Klager fik derfor ikke medhold og hæftede i henhold til lov om visse betalingsmidler for 8000 Kr.

Klager:
NN

Indklagede:
TDC Mobil
v/ TDC Services
Teglholmsgade 1,
0900 København C

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Martin Salamon, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Rut Jørgensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Henrik Agerbo, udpeget af teleudbyderne (2 stemmer)

Behandlet på nævnsmøde nr. 63 den 10. juni 2010

SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Mobil – Misbrug ved bortkomst.
Påklaget beløb: 8.000,00 kr.
Påklaget periode: Den 15. oktober – 13. december 2009
Abonnementsform: Mobil
Reklameret til indklagede: Den 1. januar 2010
Indklagede truffet afgørelse: Den 21. januar 2010

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager, der havde været kunde hos indklagede siden 3. marts 2006, fik den 25. september 2009 stjålet sin mobiltelefon under et ophold i Spanien. Straks efter tyveriet anmeldte klager tyveriet til politiet i Spanien. Da klager ikke var bekendt med indklagedes telefonnummer, oplyste hun først indklagede om tyveriet den 28. september 2009, dagen efter sin hjemkomst. I begyndelsen af januar 2010 modtog klager en faktura for perioden fra den 15. september 2009 til den 12. oktober 2009 på 15.983,86 kr. herunder 14.881,30 kr., for forbrug foretaget i Spanien i perioden fra den 20. september til den 28. september 2009. Klager stillede sig uforstående over for denne faktura, eftersom der var tale om et tyveri, og da en del af forbruget var registeret efter, at klager havde oplyst indklagede om tyveriet, så klager reklamerede til indklagede.  Den 7. januar 2010 svarede indklagede, at man havde undersøgt sagen, og at man havde nedsat kravet under hensyn til, at der var sket et tyveri. Indklagede krævede dog forsat 8.000 kr., eftersom klager ikke snarest muligt efter tyveriet havde underrettet indklagede herom. Dette svar stillede klager sig uforstående over for, eftersom hun var af den opfattelse, at hun havde oplyst indklagede om tyveriet, så hurtigt det var hende muligt, efter at tyveriet var sket. Den 7. januar 2010 reklamerede klager derfor igen til indklagede. Den 8. januar 2010 svarede indklagede og fastholdt kravet.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 25. januar 2010

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager bestrider, at hun hæfter for det registrerede misbrug i Spanien, eftersom hun ikke var bekendt med indklagedes spærringstelefonnummer, og da hun oplyste indklagede om tyveriet straks efter hjemkomsten.

Klager finder det desuden urimeligt, at hun skal hæfte for misbrug foretaget, efter at hun havde oplyst indklagede om tyveriet.

Indklagede

Indklagede fastholder sit krav om betaling af 8.000 kr., idet klager ikke rettidigt har underrettet indklagede om mobiltelefonens bortkomst.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Det skal indledningsvist bemærkes, at klager i forbindelse med sin klage til Teleankenævnet af den 25. januar 2010 har oplyst, at mobiltelefon var tændt på tidspunktet for tyveriet. At mobiltelefonen var tændt, svarer for så vidt til, at den tilhørende PIN-kode var tilgængelig.

Ifølge lov om visse betalingsmidler § 11, stk 2, hæfter abonnenten som udgangspunkt med op til 1.200 kr. for andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel herunder SIM- kort, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt.

Abonnenten hæfter dog med op til 8.000 kr., såfremt udstederen af betalingsmidlet kan godtgøre, at telefonens PIN-kode har været anvendt, og brugeren har undladt at informere udstederen snarest muligt efter at have opdaget, at andre har haft mulighed for at anvende betalingsmidlet og den tilhørende kode, jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1.

Den underretningspligt, der følger af lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1, påhviler blandt andet brugeren, hvor denne har fået kendskab til, at PIN-koden er kommet til en uberettigets kendskab, d.v.s. at den pågældende f.eks. er bekendt med, at mobiltelefonen var tændt i forbindelse med bortkomsten. Undladelse af at underrette udstederen snarest muligt efter at have fået kendskab til bortkomsten af en tændt mobiltelefon medfører, at brugeren hæfter for op til 8.000 kr.

Klager har gjort gældende, at hun ikke var bekendt med indklagedes spærringstelefonnummer, og at hun derfor var afskåret fra at oplyse indklagede om tyveriet, før hun kom hjem fra sit ophold i Spanien.

Nævnet har noteret at indklagedes 24-timers tyverispærringstelefonnummer fremgår af de ved abonnementsoprettelsen udleverede abonnementsvilkår, og at nummeret er let tilgængeligt på indklagedes hjemmeside. Nævnet finder at klager, hvis hun ikke havde medtaget indklagedes spærringstelefonnummer som en sikkerhedsforanstaltning, skulle have iværksat bestræbelser på at finde det via internettet. Nævnet har lagt vægt på, at klager var blevet gjort bekendt med indklagedes spærringsnummer, samt at nummeret er let tilgængeligt på indklagedes hjemmeside. Nævnet har derfor i sin vurdering lagt til grund, at klager ikke som følge af indklagedes forhold har været afskåret fra at underrette indklagede om telefonens bortkomst.

Nævnet har noteret, at tyveriet skete den 25. september 2009, og at klager først underrettede indklagede herom den 28. september 2009.

Det er nævnets opfattelse, at klager ved først at underrette indklagede den 28. september 2008 har tilsidesat sin underretningspligt i lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1, ved ikke at have underrettet indklagede snarest muligt efter tyveriet af mobiltelefonen.

Klager har gjort gældende, at hun finder det urimeligt, at hun skal hæfte for misbrug, der er registeret efter at hun havde oplyst klager om tyveriet.

Af lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 7, fremgår der at udsteder hæfter for uberettiget anvendelse, der finder sted, efter at udsteder har fået underretning om, at betalingsmidlet er bortkommet.

Nævnet har noteret, at klager i mail til indklagede den 7. januar 2010 og i hendes klage til nævnet har oplyst, at hun om formiddagen den 28. september 2009 underrettede indklagede om tyveriet. Dette har indklagede ikke benægtet.

Det er herefter nævnets opfattelse, at klager ikke skal hæfte for forbrug registeret fra den 28. september 2009 kl 13:16 til 28. september 2009 kl 23:04, d.v.s 1.577,75 kr. Nævnet finder dog, at der i indklagedes nedsættelse af det opkrævede beløb fra 14.881,30 kr. til 8.000 kr. er taget højde for dette forhold.

Klager kan derfor ikke få medhold.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, TDC Mobil A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.

TDC Mobil A/S bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.

Print denne side Print denne side