Aftalevilkår – fastnet – tvist om forhøjelse af kreditmaksimum (J. nr. 11.15-1139-04)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Aftalevilkår – fastnet – tvist om forhøjelse af kreditmaksimum

Resume:
Klager havde et fastnetabonnement, hvortil indklagede tildelte et kreditmaksimum. Et kreditmaksimum er en forbrugsgrænse teleselskabet sætter, modsat saldokontrol som er en forbrugsgrænse kunden sætter. En overskridelse af kreditmaksimum indeholder en ret men ikke en pligt fra teleselskabet til at blokere for yderligere forbrug. Nævnet fandt derfor at klager ikke kunne støtte ret på en overskridelse af et kreditmaksimum til at få nedsat sin regning.

Klager:
NN

Indklagede:
Sonofon A/S
Skelagervej 1
Postbox 330
9100 Aalborg

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Annette Høyrup, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Anders Hjorth Jensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Mette Marstrand, udpeget af teleudbyderne
Kenneth Jarnit, udpeget af teleudbyderne

SAGSFREMSTILLING
J.nr. 11.15-1139-04

Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling af samtaleafgifter
Påklaget beløb: 1.000 kr.
Påklaget periode: Den 3. marts til den 14. april 2003
Abonnementsform: Fastnet
Klager reklameret til indklagede: –
Indklagede truffet afgørelse: Den 17. januar 2004

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Ved brev af den 21. november 2001 meddelte indklagede klager, at klager på baggrund af en kreditvurdering var tildelt et kreditmaksimum på 1.000 kr. vedrørende sit mobiltelefonabonnement. Dette indebar ifølge brevet, at klager herefter højst måtte skylde 1.000 kr. på sin konto hos indklagede. Det fremgik videre af brevet, at selv om kontoen havde et kreditmaksimum på 1.000 kr., hæftede klager til enhver tid for det samlede beløb på kontoen, inkl. beløb, som klager endnu ikke havde modtaget en faktura på fra indklagede.

Den 30. januar 2002 blev der oprettet fastnettelefoni på klagers konto. Den 4. februar 2003 blev klagers konto lukket på grund af en overskridelse af det fastsatte kreditmaksimum. Den samme dag rettede klager derfor telefonisk henvendelse til indklagede. Det aftaltes, at klager skulle indbetale 881,56 kr., hvorefter klagers konto ville blive genåbnet.

Ved brev af den 14. april 2003 rettede indklagede henvendelse til klager. Af brevet fremgik det, at klagers saldo nu udgjorde 2.278,14 kr. Klagers kreditmaksimum var dermed overskredet, hvorfor abonnementet blev spærret og ikke kunne benyttes, før end klager modtog en indbetaling, der bragte klagers totalsaldo under 80 % af det fastsatte kreditmaksimum, der nu var på 2.000 kr.

Klager gjorde imidlertid efterfølgende indsigelse mod indklagedes betalingskrav. Klager stillede sig således uforstående over for den omstændighed, at kreditmaksimum nu var fastsat til 2.000 kr. Det var klagers opfattelse, at hendes kreditmaksimum rettelig fortsat burde være fastsat til 1.000 kr. Klager kunne derfor ikke vedkende sig indklagedes betalingskrav, for så vidt angik den del af kravet, der oversteg beløbsgrænsen på 1.000 kr.

Ved afgørelse af den 17. januar 2004 fastholdt indklagedes regningsklagenævn betalingskravet. Regningsklagenævnet henviste til, at forhøjelsen af kreditmaksimum var sket på klagers egen foranledning i forbindelse med hendes telefoniske henvendelse til indklagede den 4. februar 2003. Indklagede havde ved den pågældende lejlighed indvilliget i at forhøje kreditmaksimumsgrænsen fra 1.000 til 2.000 kr., idet klager på daværende tidspunkt havde både fastnet- og mobiltelefoni på sin konto.

Via Forbrugerstyrelsen blev sagen herefter indbragt for Teleankenævnet.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 20. september 2004
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER

Klager

Klager gør indsigelse mod forhøjelsen af det fastsatte kreditmaksimum fra 1.000 kr. til 2.000 kr.

Indklagede

Indklagede fastholder sit fulde betalingskrav.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Teleankenævnet skal indledningsvist bemærke, at kreditmaksimum er en intern kreditgrænse, der vedrører et af indklagede fastsat beløb, som kunden må forbruge for. Der er således ikke tale om en saldokontrolordning, der vedrører et af kunden selv fastsat beløb, der maksimalt må forbruges for.

Nævnet skal endvidere bemærke, at selv om klagers konto har et kreditmaksimum, hæfter klager ifølge indklagedes generelle forretningsbetingelser til enhver tid for det samlede beløb på kontoen, inkl. beløb, som klager endnu ikke har modtaget en faktura for. Nævnet har i den forbindelse noteret sig, at klager ved indklagedes brev af den 21. november 2001, der indeholder en nærmere beskrivelse af kreditmaksimum, er blevet informeret herom.

Endelig skal nævnet bemærke, at kreditmaksimum indebærer en ret, men ikke en pligt for udbyderen til at spærre for videre forbrug, hvis den fastsatte interne beløbsgrænse overskrides.

På baggrund af ovennævnte ses klager herefter ikke at kunne støtte ret på kreditmaksimum som en sikkerhed for, at telefonen bliver lukket af indklagede ved et givent forbrug.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE:

Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Sonofon A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, Sonofon A/S, betaler 3.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.

Print denne side Print denne side