Tvist om fortolkning af abonnementsvilkår vedr. flytning af samtaler til anden teleoperatør. (J.nr. 11.01-0226-04)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Tvist om fortolkning af abonnementsvilkår vedrørende flytning af samtaler til anden teleoperatør

Resume:
Klager havde flyttet sit fastnetabonnement fra indklagede til en anden operatør med det resultat, at klager blev opkrævet dobbelt abonnmenetsafgift. Nævnet fandt dog, at da det ikke var særskilt aftalt, var dobbelt abonnementsafgift for bebyrdende et vilkår til at det kunne afgøres ud fra indklagedes generelle vilkår og prislister. Klager fik derfor medhold.

Klageren:
NN

Indklagede:
Telia Telecom A/S
Ejby Industrivej 135
2600 Glostrup

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Anders Hjort Jensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Karin Ladegaard, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Dan Andersen, udpeget af teleudbyderne
Nicholai Pfeiffer, udpeget af teleudbyderne

SAGSFREMSTILLING
J.nr. 11.01-0226-04

Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling af dobbeltabonnement i forbindelse med klagers anmodning om overflytning til anden operatør.
Påklaget beløb: 1.057,39 kr.
Aftaledato: Løbende fastnetabonnement
Klageren reklameret til indklagede: 18. december 2003
Indklagede truffet afgørelse: 12. januar 2004

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

I forbindelse med, at indklagede overtog selskabet Telecom i 2002, blev klager kunde hos indklagede. Klager fik i den forbindelse et fastnetabonnement, der kostede 109 kr. pr. måned i abonnementsafgift. Det fremgik af indklagedes almindelige betingelser pkt. 5.2., at abonnementsafgift opkræves forud, hvorimod forbrugsafgifter samt øvrige afgifter opkræves bagud.

Klager havde en forventning om, at indklagede ville holde det samme prisniveau som hans tidligere operatør Telecom. Da det imidlertid var hans indtryk, at dette ikke var tilfældet, flyttede han i april 2003 alle sine samtaler til en anden operatør. Indklagede blev samtidig via TDC elektronisk gjort opmærksom på, at klagers samtaler for fremtiden foregik via Universal Telecom.

Klager betalte sit abonnement som sædvanligt, indtil han modtog faktura nr. 20010086-0015 af 10. oktober 2004, hvor han samtidig med abonnementsafgift for oktober 2003 blev opkrævet dobbelt abonnementsafgift for perioden 24. april til 8. oktober 2003 grundet flytning af samtaler til anden operatør.

Klager reklamerede straks og gjorde indsigelse mod regningens størrelse, da han ikke mente, at han var forpligtet til at betale dobbelt abonnementsafgift, blot fordi han havde flyttet sine samtaler til en anden operatør, idet dette ikke fremgik af indklagedes almindelige betingelser og prislister. På trods heraf pålagde indklagede 11. december 2003 klager et rykkergebyr.

Indklagede fastholdt i brev af 12. januar 2004 sit krav.
Klage modtaget i sekretariatet: 9. februar 2004

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER

Klageren

At klager ikke er forpligtet til at betale dobbeltabonnement, fordi han har flyttet sine samtaler til en anden operatør, da dette vilkår ikke fremgår af indklagedes abonnementsbetingelser.

Indklagede

Fastholder krav om betaling af dobbelt abonnement i anledning af, at klager har flyttet sine samtaler til en anden operatør under henvisning til indklagedes almindelige betingelser pkt. 2.4 og pkt. 5.1 samt de tilhørende prislister.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Som sagen er forelagt, skal nævnet tage stilling til, om indklagede som følge af klagers flytning af samtaler til en anden teleoperatør i henhold til den indgåede aftale var berettiget til at ændre klagers abonnement fra at være et almindeligt fastnetabonnement til at være et ”1010-tast selv abonnement” med den konsekvens, at klager dermed skulle betale dobbelt abonnementsafgift.

Såfremt indklagedes krav må anses for berettiget, skal det endvidere vurderes, om et sådant aftalevilkår kan anses for at være et urimeligt aftalevilkår.

Ligeledes må det vurderes, hvorvidt det forhold, at indklagede først gør sit krav gældende ca. 6 måneder efter, at klager har flyttet sine samtaler til en anden operatør, har betydning for klagers forpligtelser.

Indklagede har over for nævnet oplyst, at indklagede, når selskabet modtager oplysning om, at en kunde har flyttet sine samtaler til en anden operatør, sædvanligvis sender et kvitteringsbrev til kunden. Af brevet fremgår det, at kunden på grund af overflytningen får ændret sit abonnement med fast operatørforvalg til et abonnement uden fast operatørforvalg (et Telia fastnetabonnement med 1010-tast selv). Et abonnement uden fast operatørforvalg har en abonnementssafgift på 218,- kr. pr. måned, d.v.s. det dobbelte i forhold til et abonnement med fast operatørforvalg.

Nævnet bemærker, at indklagede ikke via udskrift af postsystemer eller på anden vis har kunnet dokumenteret, at der i forbindelse med klagers overførsel af sine samtaler til en anden operatør rent faktisk er sendt klager et kvitteringsbrev, hvoraf det fremgik, at klager som følge af overflytningen fik ændret sit abonnement til et 1010-tast selv abonnement, hvorved abonnementsafgiften blev fordoblet.

Derfor er det nævnets opfattelse, at spørgsmålet om rigtigheden af indklagedes krav om betaling af dobbelt abonnement alene skal afgøres ud fra en fortolkning af indklagedes abonnementsbetingelser med tilhørende prislister.

Det fremgår af indklagedes abonnementsbetingelser pkt. 5.1., at indklagede er berettiget til ”oprettelses- og ændringsafgift, abonnementsafgift, samtale- og andre forbrugsafgifter og betaling for supplerende ydelser”. Det fremgår i øvrigt, at priserne oplyses ved aftalens indgåelse eller i øvrigt på forlangende, ligesom de til enhver tid gældende priser kan ses på indklagedes hjemmeside på internettet, jf. abonnementsbetingelsernes pkt. 2.4.

Formuleringen af indklagedes abonnementsbetingelser og dermed aftalegrundlaget med klager er på dette punkt ganske vidtgående og giver umiddelbart indklagede mulighed for at opkræve ubegrænset afgift i aftaleforholdet. Det er dog nævnets opfattelse, at afgifter i henhold til abonnementsbetingelserne for at skabe tilstrækkelig klarhed i aftalegrundlaget bør være nærmere konkretiseret, som det f.eks. er tilfældet i den tilhørende prisliste. Dette gør sig i henhold til principperne i aftalelovens §§ 38 a – d navnlig gældende for særligt bebyrdende afgifter og vilkår.

Det er en del af aftalegrundlaget, at indklagede i visse situationer ud over den aftalte abonnements- og forbrugsafgift er berettiget til at beregne sig ekstra betaling i forbindelse med visse ændringer som f.eks. opsigelse inden for de første 6 måneder eller nummerændring, jf. prislisten.

Ændring af abonnementstypen på grund af flytning af samtaler til en anden operatør samt tvangsmæssig ændring af den aftalte abonnementstype er uomtalt i såvel abonnementsbetingelserne som den tilhørende prisliste. Indklagede har i den forbindelse ikke godtgjort, at vilkåret har været særskilt forhandlet med klager.

Ændring af abonnementet fra én type til en anden med deraf følgende fordobling af abonnementsafgiften er efter nævnets opfattelse et vilkår af så bebyrdende karakter, at indklagede ikke blot ved henvisning til indklagedes almindelige betingelser, hvor spørgsmålet er uomtalt, kan gøre det gældende. Et bebyrdende vilkår bør i almindelighed være eksplicit formuleret og særskilt fremhævet i aftalegrundlaget, jf. aftalelovens § 38 b, stk. 1.

Nævnet finder på denne baggrund, at indklagedes abonnementsbetingelser skal fortolkes til gunst for klager, jf. aftalelovens § 38 b, stk. 1. Nævnet finder ikke ud fra en almindelig ordlydsfortolkning samt fortolkningsprincippet i aftalelovens § 38 b, stk. 1, at det af ordlyden af pkt. 5.1., abonnementsbetingelserne eller prislisten i øvrigt med tilstrækkelig tydelighed fremgår, at der mellem klager og indklagede var indgået aftale om, at indklagede i den konkrete situation var berettiget til at beregne sig ekstra betaling i form af ændring af abonnementstypen fra almindelig fastnet til 1010-tast selv, hvorved klagers abonnementsafgift steg fra 109 kr. pr. måned til 218 kr. pr. måned.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at klagen kan imødekommes, allerede fordi et vilkår om betaling af dobbelt abonnementsafgift ikke kan anses som værende en del af den mellem klager og indklagede indgåede aftale.

Spørgsmålet om, hvorvidt aftalevilkåret i givet fald måtte anses for et urimeligt vilkår, og spørgsmålet om indklagedes forsinkede opkrævning bortfalder derfor.

Nævnet har i øvrigt bemærket, at det i indklagedes prisliste gældende fra 1. januar 2004 fremgår, at indklagede beregner sig dobbelt abonnementsafgift, såfremt en kunde flytter sine samtaler til en anden operatør. Det er nævnets opfattelse, at et aftalevilkår i almindelighed ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgår af aftalegrundlaget, så længe det alene fremgår af en prisliste. Endvidere skal nævnet bemærke, at et aftalevilkår af bebyrdende karakter derudover skal være tydeligt fremhævet i aftalegrundlaget.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE:
Der gives klageren, NN, medhold således, at indklagede, Telia Telecom A/S, tilpligtes at anerkende, at klageren bibeholder sit Telia fastnetabonnement til en abonnementsafgift på 109 kr. pr. måned fra 24. april 2003 frem til sin opsigelse, samt at rykkergebyrer faktureret klagers regninger efter, at denne gjorde indsigelse mod regningernes rigtighed, bortfalder.

På Teleankenævnets vegne, den

formand                                        /                  juridisk sagsbehandler

Print denne side Print denne side