Internet – aftaleforhold – annoncering – markedsføring – markedsføringsloven – retningslinier for god skik på teleområdet (J.nr. 12.15-0320-06)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Internet – aftaleforhold – annoncering – markedsføring – markedsføringsloven – retningslinier for god skik på teleområdet

Resume:
Klager ville benytte sig af et reklameret tilbud fra indklagede, men fik ved telefonisk henvendelse at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, da klager var i gang med at flytte sit telefonnummer, der derfor var inaktivt. Tilbuddet krævede et aktivt telefonnummer. Klager sendte efterfølgende et brev om benyttelse af tilbuddet. Først senere efter klagers telefonnummer var blevet flyttet oprettede klager et abonnement, men da han ikke fik det reklamerede tilbud, fordi dette var udløbet, klagede han. Nævnet fandt et tilbud i en reklame udgør en opfordring til at gøre tilbud og ikke et bindende tilbud. Det at klager ringede og fik afslag på tilbuddet gjorde ikke, at der var indgået en bindende aftale. Det forhold ændrede Klagers brev til indklagede ikke ved. Klager havde derfor ikke et krav på benyttelse af tilbuddet.
Da det ikke var angivet at det krævede et aktivt telefonnummer for at benytte tilbuddet, mente klager at det var i strid med god markedsføringsskik, hvilket ved brud kunne medføre en erstatningspligt. Nævnet fandt dog at klager ikke kunne dokumentere et tab, da en rabat, der kunne være opnået i et aftaleforhold der ikke blev indgået, ikke udgør et tab, idet klager ikke har været påført udgifter i den anledning. Klager fik derfor ikke medhold.

Klager:
NN

Indklagede:
Tele2 A/S
Gl. Køge Landevej 155
2500 Valby

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Kenneth Jarnit, udpeget af teleudbyderne
Jens Ottosen-Støtt, udpeget af teleudbyderne
Rut Jørgensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Regitze Buchwaldt, udpeget af Forbrugerrådet Tænk

Behandlet på nævnsmøde nr. 41 den 19. marts 2007

SAGSFREMSTILLING

Klagen vedrører: Spørgsmål om adgang til 2 måneder gratis abonnement
Påklaget periode: 1. april til den 1. juni 2006
Abonnementsform: Løbende internetabonnement
Reklameret til indklagede: Den 17. april 2006
Indklagede truffet afgørelse: Den 11. maj 2006

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager, der var kunde hos indklagede, henvendte sig den 7. februar 2006 til indklagede, idet klager dels skulle flytte sit fastnetabonnement til en ny adresse, dels ønskede at gøre brug af et kampagnetilbud hos indklagede om oprettelse af internet, idet indklagede reklamerede med 2 måneders gratis abonnement, hvis aftale herom blev indgået inden den 15. februar 2006.

Ved samtalen med indklagedes kundeservice blev klager ifølge indklagede gjort opmærksom på, at kampagnetilbuddet forudsatte, at der var et aktivt telefonnummer på installationsadressen, hvorfor klager, da han netop var ved at flytte, ikke kunne gøre brug af tilbuddet, før klagers telefonnummer var overført til hans nye adresse.

Ifølge klager henvendte han sig herefter ved anbefalet brev til indklagede den 11. februar 2006 med anmodning om tilmelding til indklagedes kampagnetilbud. Ifølge indklagede kom brevet aldrig frem. Ifølge klager kvitterede en medarbejder hos indklagede for modtagelsen af brevet sammen med 14 andre forsendelser til indklagede.

Klagers telefonnummer blev flyttet til hans nye adresse den 2. marts 2006. Klager tilmeldte sig samme dag et internetabonnement hos indklagede på indklagedes hjemmeside. Abonnementet blev oprettet den 2. april 2006.

Klager rettede den 17. april 2006 henvendelse til indklagede, idet klager fortsat var af den opfattelse, at han havde indgået aftale om et internetabonnement med indklagede allerede den 11. februar 2006, d.v.s. før kampagnetilbuddet udløb.

Indklagede kontaktede den 10. maj 2006 klager pr. telefon. Klager blev pr. kulance tilbudt 1 måneds gratis abonnement, hvilket klager afviste. Indklagede besvarede herefter klagers henvendelse skriftligt den 11. maj 2006 og afviste klagers krav, idet gyldig tilmelding først var blevet modtaget hos indklagede efter, at kampagnetilbuddet udløb.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
Klage modtaget i nævnet: Den 4. juli 2006

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager finder, at han har krav på 2 måneders gratis internetabonnement, da han har accepteret indklagedes tilbud rettidigt.

Klager finder ikke, at det af indklagedes annonce fremgik tydeligt, at det var en forudsætning, at der var et aktivt fastnetnummer på installationsadressen. Klager finder derfor, at indklagedes markedsføring er i strid med markedsføringsloven.

Klager ønskede den 7. februar 2006 at acceptere indklagedes tilbud om en samlet telefoni- og internetløsning (Freeway), men blev hindret heri, da det ikke kunne lade sig gøre, før hans fastnetforbindelse var blevet installeret på hans nye adresse.

Klager finder, at han har dokumenteret, at hans accept af 11. februar 2006 kom frem til indklagede.

Klager finder, at indklagede skal dække hans tab som følge af, at han ikke kunne benytte sig af indklagedes tilbud.

Indklagede

Indklagede fastholder, at klager, da han henvendte sig telefonisk til indklagede den 7. februar 2006, blev informeret om, at indklagedes tilbud forudsatte et aktivt telefonnummer på installationsadressen, hvorfor klager ikke opfyldte betingelserne for at gøre brug af tilbuddet.

Klagers efterfølgende tilmelding den 2. marts 2006 er kommet frem til indklagede efter tilbuddets udløb.

Indklagede har ikke modtaget klagers brev af den 11. februar 2006.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet har forstået klagen således, at klager dels finder, at han har accepteret det af indklagede fremsatte tilbud rettidigt ved sin skriftlige henvendelse til indklagede den 11. februar 2006, dels finder, at indklagedes annoncering var vildledende, idet det ikke udtrykkeligt fremgik, at tilbuddet alene rettede sig mod kunder, der havde en åben fastnetforbindelse på installationsadressen.

Det er derfor nævnets vurdering, at klagen rejser to spørgsmål, som nævnets medlemmer skal tage stilling til.

Dels et aftaleretligt spørgsmål om, hvorvidt en annonce/reklame har et sådan præcist indhold, at den må bedømmes som et bindende tilbud afgivet af indklagede.

Dels et spørgsmål om, hvorvidt indklagedes annoncering var vildledende, idet den ikke oplyste om, at tilbuddet alene kunne benyttes, såfremt der var en åben fastnetforbindelse på installationsadressen. Det bemærkes, at dette spørgsmål er omfattet af ”Retningslinier om god markedsføringsskik på teleområdet”, der er udstedt af Forbrugerombudsmanden i 2004.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en reklame eller en annonce i almindelighed bør betragtes som et bindende tilbud, jf. aftalelovens § 1, eller alene må anses for at være en opfordring til at gøre tilbud, skal nævnet bemærke, at annoncer og kataloger i almindelighed betragtes som opfordringer til at gøre tilbud, jf. aftalelovens § 9. En annonce eller en reklame henvender sig således til en ubestemt kreds, og annoncøren kan i almindelighed ikke på forhånd vurdere, hvor mange aftaler af den pågældende art der vil kunne tænkes indgået.

På denne baggrund finder nævnet ikke, at klagers telefoniske henvendelse til indklagede den 7. februar og efterfølgende skriftlige henvendelse den 11. februar 2006 udgør en accept af et af indklagede afgivet bindende tilbud. Derimod må klagers henvendelser betragtes som tilbud til indklagede og det fremgår, at klagers tilbud allerede ved den første henvendelse den 7. februar 2006 blev afslået umiddelbart, idet indklagede (på grund af klagers forestående flytning) ikke havde mulighed for at indgå en aftale på de af klager foreslåede vilkår. Nævnet finder ikke, at det forhold, at klager efterfølgende skriftligt fremsatte det samme tilbud over for indklagede, ændrer klagers retsstilling på dette punkt, da indklagede ikke har accepteret klagers tilbud inden rimelig tid, hvorfor der ikke er indgået en bindende aftale. Desuden var klager allerede én gang blevet gjort bekendt med, at en aftale ikke kunne indgås på de af klager fremsatte vilkår om, at forbindelsen skulle installeres på hans nye adresse. På denne baggrund har nævnet ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klagers anbefalede brev af den 11. februar 2006 er kommet frem til indklagede eller ikke, idet klager i det hele ikke har krav på at indgå en aftale med indklagede på de af klager fremsatte vilkår.

Klager har imidlertid også gjort gældende, at han som følge af indklagedes måde at annoncere på er blevet vildledt og som følge heraf har lidt et tab svarende til de 2 måneders gratis abonnement, som indklagede annoncerede med.

Her til skal nævnet bemærke, at det af ”retningslinierne for god markedsføringsskik på teleområdet” (2004) pkt. 3 fremgår, at ”markedsføring af teleudstyr og –tjenester må ikke mangle væsentlige oplysninger, indeholde uklarheder eller angivelser, der er egnet til at vildlede forbrugeren om ydelsens anvendelighed, tilbuddets fordelagtighed m.v.”, jf. den nugældende markedsføringslovs § 7. Det fremgår endvidere i kommentaren til pkt. 3, at ”det er ikke tilstrækkeligt, at forbrugeren i forbindelse med markedsføringen henvises til at søge væsentlige oplysninger andetsteds, eksempelvis på en hjemmeside eller ved telefonisk henvendelse.”  .

Hvilke oplysninger der vedrørende et annonceret produkt må betragtes som væsentlige, må efter nævnets opfattelse vurderes konkret ud fra et skøn over vilkår for og anvendelsesmuligheder af produktet. En vildledende eller uklar annoncering kan medføre et erstatningsansvar, hvis der som følge af annonceringen påføres modparten et tab. Den offentligretlige vurdering af, om markedsføringsloven er overholdt, foretages af Forbrugerombudsmanden.

Uden at nævnet i øvrigt har taget stilling til, om indklagede overholder retningslinierne, finder nævnet ikke, at klager har dokumenteret, at indklagedes  annoncering i den konkrete sag har påført klager et tab, da klager ikke havde krav på at indgå en aftale med indklagede. Nævnet finder således ikke, at en rabat, der kunne være opnået i et aftaleforhold, der ikke blev indgået, udgør et tab, idet klager ikke har været påført udgifter i den anledning. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at klager har noget krav på kompensation. Klager kan derfor ikke få medhold i klagen.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE:

Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Tele2 A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, Tele2 A/S, betaler 0 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.

Print denne side Print denne side