Internet – aftaleforhold – dobbelt abonnement – tilbagebetaling (J.nr. 12.01-0321-14)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Internet – aftaleforhold – dobbelt abonnement – tilbagebetaling

Resume:
Klager havde købt et produkt, hvor der fulgte internet med. Dog fik klager ikke opsagt sit daværende abonnement og i 8 år betalte klager derfor dobbelt abonnement. Herefter rettede klager henvendelse til indklagede, der i overensstemmelse med Teleankenævnets praksis ville kreditere 2 års betaling. Dette var klager ikke tilfreds med og klagede til Teleankenævnet. Nævnet bemærker, at klagers krav på tilbagebetaling var omfattet af de formueretlige forældelsesregler i forældelsesloven (lovbekg. nr. 1063 af 28. august 2013 om forældelse af fordringer), hvorefter krav af en karakter som i denne sag, der er ældre end 3 år, som udgangspunkt er ophørt ved forældelse. Nævnet fandt, at indklagede burde have vejledt klager om hans behov for to internetforbindelser 8 år tidligere. Dertil burde klager dog også have indset, at han ikke havde behov for to internetforbindelser. Fordi klager i 8 år har betalt for begge forbindelser, uden at foretage sig noget, fandt nævnet at klager havde udvist en sådan grad af passivitet, at klager ikke havde krav på at blive krediteret fuldt ud. Da klager allerede var blevet krediteret i henhold til nævnets praksis, fik klager ikke medhold.

Klager:
XX

Indklagede:
TDC A/S
Teglholmsgade 1
0900 København C
CVR: 14773908

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Martin Salamon, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
André Just Vedgren, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Lasse Andersen, udpeget af teleudbyderne (deltog med 2 stemmer)

Afgjort på nævnsmøde 108

SAGSFREMSTILLING

Klagen vedrører: Tilbagebetaling for periode med dobbelt abonnement.

Påklaget beløb: 8.476 kr.

Påklaget periode: Perioden fra den 17. august 2006 til den 10. november 2014.

Abonnementsform: Løbende abonnement på internet.

Reklameret til indklagede: Den 30. oktober 2014.

Indklagede truffet afgørelse: Den 10. november 2014.

Indklagede anmodet om udtalelse: Den 14. november 2014.

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager oprettede i år 2000 et dial-up abonnement hos indklagede. Opkrævningerne for dette abonnement blev fremsendt med post og blev betalt af klager via girokort. Indklagede har siden oprettelsen sendt 12 fakturaer til klager.

I august måned 2006 oprettede klager hos indklagede et bredbåndsabonnement i tilknytning til sit fastnetabonnement. Bredbåndsabonnementet blev oprettet med et andet kundenummer end dial-up abonnementet. Betalingen for fastnet og bredbånd er sket via Betalingsservice.

Den 30. oktober 2014 rettede klager henvendelse til indklagede og anmodede om tilbagebetaling af abonnementsydelserne på dial-up abonnementet i hele perioden fra bredbåndsabonnementets oprettelse i august måned 2006 og frem.

Da indklagede alene ville yde tilbagebetaling for 2 år, indbragte klager sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 14. november 2014.

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Det er klagers opfattelse, at indklagede burde have sørget for opsigelse af klagers hidtidige abonnement i forbindelse med oprettelsen af bredbåndsabonnementet.

Klager er derfor af den opfattelse, at indklagede bør tilbagebetale for hele perioden med dobbelt abonnement.

Indklagede

Indklagede har oplyst, at der kan være flere grunde til, at kunder måtte ønske at have flere internetabonnementer på samme tid, og at indklagede ikke kan have kendskab til, hvordan kunderne anvender deres forskellige abonnementer.

Det er indklagedes opfattelse, at Teleankenævnets praksis på området for substituerbare abonnementer er, at der skal ydes kreditering for 2 år. Indklagede har i overensstemmelse hermed krediteret 2 års abonnementsbetaling.

Indklagede har ikke fundet grundlag for kreditering længere tilbage i tid.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Teleankenævnet finder, at indklagede i forbindelse med oprettelsen af bredbåndsabonnementet i 2006 burde have vejledt klager om, at han sandsynligvis så ikke ville have behov for dial-up abonnementet. Nævnet finder ikke, at indklagede har godtgjort, at forbrugere i tilsvarende situationer jævnligt vil have ønske om at fortsætte et dial-up abonnement.

Dernæst bemærker nævnet, at klagers krav på tilbagebetaling er omfattet af de formueretlige forældelsesregler i forældelsesloven (lovbekg. nr. 1063 af 28. august 2013 om forældelse af fordringer), hvorefter krav af en karakter som i denne sag, der er ældre end 3 år, som udgangspunkt er ophørt ved forældelse. Endvidere bemærker nævnet, at klager først efter 8 år har gjort gældende over for indklagede, at hans dial-up abonnement burde have været opsagt i forbindelse med oprettelsen af bredbåndsabonnementet. Klager burde selv have indset, at han ikke havde behov for dial-up abonnementet, efter at han havde indgået aftale om bredbåndsabonnementet. Klager har uanset dette i 8 år hvert år betalt opkrævninger på dial-up abonnementet. Nævnet finder, at klager derved har udvist en sådan grad af passivitet, at klager ikke har krav på at blive krediteret fuldt ud.

Nævnet har i lignende sager bestemt, at der skal ydes tilbagebetaling for 2 år. Nævnet finder ikke at der er forhold der bevirker, at der skal forholdes anderledes i denne sag.

Da indklagede forud for klagens indbringelse for Teleankenævnet har givet tilsagn om at kreditere klager 2 år abonnementsbetaling, kan nævnet ikke give klager medhold.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der kan ikke gives klager, XX, medhold i klagen over indklagede, TDC A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 13.

Indklagede, TDC A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.

Print denne side Print denne side