Mobil – aftaleforhold – køb af mobiltelefon og abonnement – samlet ydelse – fortrydelsesret (J.nr. 10.07-0686-05)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Mobil – aftaleforhold – køb af mobiltelefon og abonnement – samlet ydelse – fortrydelsesret

Resume:
Klager havde d. 28. jaunar købt en telefon til 2 kr. ved samtidig oprettelse af et mobilabonnement med en bindingsperiode på 6 måneder gennem fjernsalg. Ved modtagelse af telefonen fortrød klager og nægtede modtagelse. D. 9 februar kontaktede klager indklagede for at ophæve aftalen. Indklagede mente dog kun at klager kunne fortryde købet af telefonen og ikke oprettelsen af abonnementet, da klager havde afstået fortrydelsesretten til denne. Ved indbringelse af sagen for klagenævnet gjorde indklagede indsigelse mod sagen, ved at oplyse at der ikke var noget udestående mellem klager og indklagede, samt at sagen ikke omhandlede fortrydelsesretten. Nævnet fandt dog at sagen bl.a. omhandlede klagers fortrydelsesret. Indklagede behandlede oprettelsen af abonnementet og købet at telefonen som to separate aftaler. Nævnet fandt dog, grundet telefonens pris og den samtidige oprettelse et abonnement med binding i 6 måneder, at der var tale om en samlet aftale, hvor telefonen var hovedydelsen og abonnementet en accessorisk ydelse. Nævnet fandt derfor at da klager udøvede sin fortrydelsesret vedrørte det den samlede aftale. Da klager havde udøvet sin fortrydelsesret inden for 14-dagsfristen, havde klager retmæssig fortrudt den samlede aftale. Nævnet fandt dog også at i de tilfælde hvor fortrydelsesretten vedrører et abonnement, hæfter man for det forbrug, der måtte være frem til en retmæssig udnyttelse af fortrydelsesretten. Konkret hæftede klager for indklagedes krav på betaling for forbrug til de vilkår og priser, der var aftalt mellem parterne, uanset at klageren nu efter nævnets afgørelse, har fortrudt aftalen med indklagede rettidigt.

Klager:
NN

Indklagede:
Tele2 A/S
Gl. Køge Landevej 55
2500 Valby

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Anne Sveistrup Boysen, udpeget af teleudbyderne
Henrik Agerbo, udpeget af teleudbyderne
Rut Jørgensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Anette Høyrup, udpeget af Forbrugerrådet Tænk

Behandlet på nævnsmøde nr. 34 den 21. juni 2006

SAGSFREMSTILLING

Klagen vedrører: Opsigelse af mobilabonnement samt spørgsmål om benyttelse af fortrydelsesret
Påklaget beløb:  –
Påklaget periode: –
Abonnementsform: Mobilabonnement
Reklameret til indklagede: 9. februar 2005
Indklagede truffet afgørelse: do.

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager tilmeldte sig den 22. januar 2005 et tilbud om køb af en mobiltelefon til 2 kr. ved samtidig oprettelse af et mobilabonnement med et minimumsforbrug på 50 kr. Indklagede sendte den 24. januar 2005 en tilmeldingsblanket til klager, der returnerede denne i underskrevet stand til indklagede den 28. januar 2005. Tilmeldingen blev registeret hos indklagede den 2. februar 2005, og indklagede bestilte samme dag en mobiltelefon samt et SIM-kort hos sin leverandør. Disse blev den 4. februar 2005 sendtes til klager.

Klager modtog mobiltelefon og SIM-kort med posten den 7. februar 2005, og PIN/PUK-koder den 8. februar 2005, men klager nægtede at modtage mobiltelefon og SIM-kort og åbnede ikke brevet med PIN/PUK-koderne, da klager mente, at indklagede ikke havde leveret inden for den aftalte frist.

Klager henvendte sig derfor den 9. februar 2005 telefonisk til indklagede, idet hun ønskede at opsige den indgåede aftale. Indklagede meddelte klager, at hun skulle opsige sit abonnement skriftligt og angive grunden til opsigelsen. Klager skrev derfor samme dag en opsigelse til indklagede pr. e-mail og angav, at hun ønskede at benytte sig af sin fortrydelsesret, da hun mente, at indklagede havde leveret for sent i forhold til den indgåede aftale.

Indklagede meddelte klager, at hun alene kunne benytte sig af sin fortrydelsesret i forhold til den leverede mobiltelefon, men ikke i forhold til den indgåede abonnementsaftale, da klager havde fravalgt sin fortrydelsesret vedrørende dette forhold. Indklagede meddelte derfor klager, at hun var bundet af sit abonnement i 6 måneder.

Efter konsultation med Forbrugerstyrelsen erkendte klager, at hun havde fravalgt sin fortrydelsesret og derfor var underlagt en 6 måneders bindingsperiode. Hun anmodede derfor den 13. februar 2005 indklagede om at få mobiltelefonen fremsendt på ny, hvilket indklagede sørgede for tillige med fremsendelse af et nyt SIM-kort. Klager benyttede efterfølgende telefonen, men med et andet SIM-kort.

Klager konstaterede på et tidspunkt, at minimumsforbruget på 50 kr. ikke automatisk blev trukket på hendes regninger.

Den 13. april 2005 henvendte klager sig telefonisk til indklagede og fik af en navngiven medarbejder hos indklagede oplyst, at da hun havde misligholdt den indgåede aftale om et minimumsforbrug på 50 kr. pr. måned, ville hun blive opkrævet ikke 2×1 kr. som i indklagedes oprindelige tilbud, men 2x telefonens pris uden abonnement (1.100 kr.) Dette kunne klager ikke forstå, da hun mente, at hun tidligere var blevet oplyst om, at opkrævningen af minimumsforbruget ville ske automatisk.

Ifølge indklagede blev klager dog aldrig opkrævet som meddelt telefonisk.

Klager rettede henvendelse til Forbrugerrådet Tænk vedrørende spørgsmålet om fortrydelsesret.
Efterfølgende indbragte klager sagen for Teleankenævnet.
Klage modtaget i nævnet: Den 16. august 2005

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager mener, at hun blev forhindret i at benytte sin fortrydelsesret i strid med de gældende regler.

Klager er af indklagede blevet oplyst om, at hun har misligholdt den indgåede aftale, da hun ikke har haft et minimumsforbrug på 50 kr. pr. måned, hvorfor hun kan opkræves ikke blot 2×1 kr. i henhold til det oprindelige tilbud, men 2x den fulde købspris for mobiltelefonen (ca. 2.200 kr. i alt). Dette bestrider klager, da hun var blevet oplyst om, at minimumsforbruget vil blive opkrævet automatisk.

Indklagede

Indklagede har i forbindelse med sin udtalelse til Teleankenævnet oplyst, at klagers abonnement i modsætning til, hvad der blev oplyst klager ved e-mail af den 13. februar 2005, ikke var pålagt et minimumsforbrug på 50 kr.

Indklagede stiller sig derfor uforstående overfor, at klager har indbragt sagen for Teleankenævnet, da klager aldrig i henhold til indklagedes abonnementsbetingelser er blevet opkrævet for 2x mobiltelefonens købspris. Indklagede betragter derfor klagers henvendelse til Teleankenævnet om dette forhold for ubegrundet.

Indklagede har derfor alene behandlet spørgsmålet om klagers udnyttelse af sin fortrydelsesret, idet indklagede dog ikke finder, at klager har rettet henvendelse til Teleankenævnet om fortrydelsesret, men alene med krav om fritagelse for betaling af et krav, der ikke eksisterer, jf. ovenfor. Indklagede stiller derfor spørgsmålstegn ved, at sagen er optaget til behandling i Teleankenævnet.

Vedrørende klagers fortrydelsesret har indklagede ikke afvist, at klager kunne fortryde aftalen om køb af en mobiltelefon. Indklagede har alene valgt at fastholde den indgåede abonnementsaftale, da klager havde fravalgt sin fortrydelsesret vedrørende abonnementsaftalen. Indklagede tilbyder sine kunder hurtigere levering mod, at fravælge fortrydelsesretten. Efter indklagedes opfattelse er dette sædvanlig kutyme i branchen.

Indklagede har i øjeblikket intet udestående med klager. Klager har, således intet krav, som ikke allerede før henvendelsen til Teleankenævnet, var opfyldt.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Indledningsvis skal det bemærkes, at klagen efter nævnets opfattelse bl.a. omfatter spørgsmål om klagers udøvelse af sin fortrydelsesret. Nævnet finder derfor ikke, at det har nogen betydning, at indklagede på tidspunktet for klagens optagelse til behandling i Teleankenævnet ikke længere har noget krav mod klager.

Ifølge det oplyste indgik klager og indklagede aftale om køb af en mobiltelefon med tilhørende abonnement på internettet. Ifølge nævnets opfattelse er aftalen mellem klager og indklagede derfor omfattet af lov om visse forbrugeraftaler § 4 om fjernsalg, og aftalen er derfor også omfattet af lovens kapitel 4 om fortrydelsesret.

Nævnet har forstået indklagedes udtalelse i sagen således, at indklagede har lagt til grund, at klager indgik to separate aftaler med indklagede, dels en aftale om levering af en tjenesteydelse (abonnement), dels en aftale om levering af en vare (mobiltelefonen). Indklagede har derfor vurderet, at klager vedrørende aftalen om levering af tjenesteydelsen kunne fravælge sin fortrydelsesret i henhold til lov om visse forbrugeraftaler § 18, stk. 4, for at opnå en hurtigere levering. Dette fremgår også af den ordrebekræftelse, indklagede sendte til klager. Indklagede har oplyst, at dette i øvrigt er kutyme i branchen.

Som anført ovenfor har indklagede i relation til spørgsmålet om fortrydelsesret behandlet forholdene mellem parterne som to separate aftaler, således at fortrydelsesretten alene omfattede den ene del af aftalen, nemlig købet af mobiltelefonen.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at det under henvisning til aftalens samlede økonomiske konstruktion er meningsløst for klager at fortryde køb af en mobiltelefon til 2 kr. og så efterfølgende betale for en tjenesteydelse i 6 måneder, jf. nedenfor.

Nævnet har derfor ved sin vurdering af, om der er tale om indgåelse af en samlet eller to separate aftaler lagt vægt på, at prisen for den omfattede mobiltelefon var 2 kr. På grund af denne meget lave pris for mobiltelefonen er det nævnets opfattelse, at prisen for mobiltelefonen skal ses i sammenhæng med, at køberen samtidig forpligtede sig til at betale en løbende ydelse i 6 måneder. Nævnet finder derfor, at denne aftalekonstruktion – der efter nævnets oplysninger er sædvanligt forekommende i branchen – medfører, at ydelserne – mobiltelefon og abonnement – må betragtes som en integreret aftale, der også i relation til reglerne om fortrydelsesret ved fjernsalg skal betragtes som en enkelt ydelse.

Det er herefter nævnets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorledes reglerne om fortrydelsesret ved fjernsalg skal fortolkes i relation til en aftale som den foreliggende, af hænger af, hvilken del af der må anses for hovedydelsen.

Det er nævnets opfattelse, at hovedydelsen i en aftale som den foreliggende ud fra aftalens samlede økonomiske konstruktion, jf. ovenfor, er mobiltelefonen. Nævnet finder på denne baggrund, at klagers fortrydelsesret ved et fjernsalg som det foreliggende også omfattede den accessoriske del af aftalen vedrørende abonnementet (tjenesteydelsen), idet klager på det tidspunkt hun udøvede sin fortrydelsesret vedrørende hovedydelsen i aftalen, således udnyttede sin fortrydelsesret vedrørende den samlede aftale.

Nævnet finder derfor, at klager bør stilles, som om hun inden fortrydelsesfristens udløb benyttede sin lovmæssige fortrydelsesret vedrørende den købte mobiltelefon, og således at aftalens øvrige accessoriske del om en tilhørende tjenesteydelse dermed bortfaldt.

Nævnet finder dog, at når fortrydelsesretten vedrørende abonnementet (tjenesteydelsen) som i den foreliggende sag først bringes i anvendelse efterfølgende, hæfter klager for det registrerede forbrug, hun har haft frem til det tidspunkt, hvor hun benyttede sin fortrydelsesret. Ved opgørelsen af indklagedes krav på betaling for forbrug skal de vilkår og priser, der var aftalt mellem parterne anvendes, uanset at klageren nu efter nævnets afgørelse, har fortrudt aftalen med indklagede rettidigt.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der kan gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Tele2 A/S. Klager skal således stilles som om hun benyttede sin fortrydelsesret vedrørende den samlede aftale på det tidspunkt, hvor hun benyttede sin fortrydelsesret vedrørende den af aftalen omfattede mobiltelefon. Klager hæfter dog for registreret forbrug frem til dette tidspunkt.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, Tele2 A/S, betaler 14.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.

Print denne side Print denne side