Mobil – portering – midlertidigt nummer – inkassoomkostninger (J.nr. 10.12-0269-09)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Mobil – Portering- Midlertidigt nummer – Inkassoomkostninger.

Resume:
Klager havde købt en mobiltelefon med abonnement og ønskede i den forbindelse sit nummer porteret fra Sonofon til indklagede. Da porteringen ikke fandt sted kontaktede klager flere gange indklagede, og nægtede at betale for et midlertidigt nummer, som klager nægtede at have oprettet og brugt. Efterfølgende reklamerede klager til indklagedes regningsklagenævn og herefter endte sagen ved teleankenævnet. Nævnet fandt at at den manglende portering skyldtes klager, da klager ikke kunne bevise at denne havde fremsendt en fuldmagt til porteringen, som krævet af indklagede. Derefter fandt nævnet at det midlertidige nummer, klager nægtede at betale for, var anført på det ”købsbevis”, der var sendt til klager fra indklagede i forbindelse med købet af mobiltelefonen. Dertil var der registreret forbrug på nummeret. Klager havde anerkendt modtagelse af mobiltelefonen, og da der var overensstemmelse mellem telefonens IMEI-nummer og det IMEI-nummer som var knyttet til det registrerede forbrug på det midlertidige nummer, fandt nævnet at det var foretaget af klager, som derfor hæftede for nummeret og dets forbrug.
Nævnet bemærkede dog at indklagede havde opkrævet 2 x 500 Kr. i udenretlig inddrivelse. Efter dagældende regler fandt nævnet at indklagede kun var berettiget til ar opkræve 500 Kr. i udenretlig inddrivelse, hvorfor klager fik delvis medhold således at den ene opkrævning på 500 Kr. bortfaldt.

Klager:
NN

Indklagede:
Call me
Holmbladsgade 139
2300 København S

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Anette Høyrup, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Rut Jørgensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Kenneth Jarnit, udpeget af teleudbyderne
Marianne L. Holm, udpeget af teleudbyderne

Behandlet på nævnsmøde 69 den 24. januar 2011

SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Tvist i forbindelse med en portering
Påklaget beløb: 2.114 kr. (inklusiv diverse inkassogebyrer)
Påklaget periode: Den 6. september 2007 og frem
Abonnementsform: Mobil
Reklameret til indklagede: Den 10. april 2008
Indklagede truffet afgørelse: Den 6. juli 2008

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager, der var kunde hos Sonofon, ønskede primo september 2007 sammen med sin kone at blive porteret fra Sonofon til indklagede i forbindelse med køb af en mobiltelefon. Den 6. september 2008 bestilte klager en Nokia 6110 Navigator mobiltelefon, midlertidigt nummer (tlf.nr. 4224yyyy), samt en portering af tlf.nr. 2192xxxx fra Sonofon til indklagede. Den 27. september 2007 bestilte klager endvidere en Nokia 6288 mobiltelefon, midlertidigt nummer (tlf.nr. 4224zzzz), samt en portering af nummeret tlf.nr. 2239xxxx. Klager modtog kort efter en Nokia 6110 Navigator mobiltelefon, og halvanden måned efter modtog han en Nokia 6288 mobiltelefon. Da klager efter et stykke tid ikke havde fået porteret nummeret 2192xx fra Sonofon til indklagede og flere gange havde været i telefoniske kontakt med indklagede herom, reklamerede han til indklagede den 10. april 2008. Klager oplyste i den forbindelse, at han have opsagt tlf. numrene 4224zzzz og 2239xxxx, og at han ikke ville betale abonnement for det midlertidige tlf. nummer 4224yyyy, da han ikke havde kendskab til nummeret eller havde benyttet det. Den 22. april 2008 svarede indklagede, at nummeret 4224yyyy var oprettet i forbindelse med klagers køb af Nokia 6110 Navigator mobiltelefonen. Dette svar var klager ikke tilfreds med, hvorfor han den 5. januar 2009 reklamerede til indklagedes regningsklagenævn. Den 13. februar 2009 svarede indklagede, at tlf.nr. 4224yyyy var et midlertidigt nummer oprettet i forbindelse med klagers køb af Nokia 6110 Navigator mobiltelefonen den 6. september 2007. Indklagede oplyste endvidere, at porteringen af tlf.nr. 2192xxxx var mislykkedes, da indklagede aldrig havde modtaget en fuldmagt fra klager, hvilket var nødvendigt for at kunne portere fra Sonofon til indklagede.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 8. december 2008

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager bestrider kendskab til tlf. nummer 4224yyyy og vil derfor ikke betale for det registrerede forbrug på det pågældende nummer.

Indklagede

Indklagede fastholder sit krav, da tlf. nummer 4224yyyy var et midlertidigt nummer, som blev oprettet i forbindelse med klagers køb af en Nokia 6110 Navigator mobiltelefon den 6. september 2007.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Klager har gjort gældende, at han ikke har haft noget kendskab til tlf. nummer 4224yyyy og derfor ikke vil betale for det registrerede forbrug på det pågældende nummer. Hertil har indklagede anført, at klager modtog det pågældende nummer som et midlertidigt nummer i forbindelse med hans køb af en Nokia 6110 Navigator mobiltelefon den 6. september 2007, således at det midlertidige nummer var gældende, indtil porteringen af tlf. nummeret 2192xxxx fra Sonofon til indklagede var gennemført. Indklagede oplyser endvidere, at klager er fortsat med at benytte det midlertidige nummer, uanset at portering af tlf. nummeret 2192xxxx ikke kunne gennemføres, da indklagede ikke modtog en underskrevet fuldmagt fra klager.

Indklagede har oplyst, at grunden til, at porteringen ikke er blevet gennemført, er, at klager ikke har sendt en underskrevet fuldmagt til indklagede, hvilket kræves, for at indklagede kan foretage porteringen. Hertil har klager anført, at han har godkendt porteringen. Det påhviler klager i henhold til de almindelige regler om bevisbyrde at løfte bevisbyrden for, at han har sendt en underskrevet fuldmagt til indklagede. Da klager ikke har sandsynliggjort, at han har sendt den pågældende fuldmagt til indklagede, er det nævnets opfattelse, at klager ikke har løftet denne bevisbyrde. Nævnet finder herefter at årsagen til den manglende portering, skyldtes klagers forhold.

Det fremgår af indklagedes gældende abonnementsvilkår, at klager hæfter for betaling af de ydelser, der leveres, d.v.s. abonnement samt alt registreret forbrug.

Nævnet har noteret, at telefonnummeret 4224yyyy er anført på det ”købsbevis”, der er sendt til klager fra indklagede den 6. september 2007 i forbindelse med hans køb af Nokia 6110 Navigator mobiltelefonen.

Nævnet har bemærket, at klager i hans reklamation til indklagede dateret den 25. februar 2009 anerkender modtagelsen af Nokia 6110 Navigator mobiltelefonen. I brevet anfører klager endvidere, at han ikke kan bruge tlf. nummeret 4224yyyy, da han bruger Nokia 6110 Navigator mobiltelefonen som en service tlf. og derfor kun kan bruge sit hidtidige tlf. nr. 2192xxxx.

Nævnet har dog noteret, at det af klagers kontoudtog af den 6. juni 2008 fremgår, at der har været forbrug på tlf. nr. 4224yyyy.

Indklagede har oplyst, at forbruget på tlf. nr.4224yyyy er genereret ved brug af en Nokia 6110 Navigator mobiltelefon med IMEI nummeret 35625ccccccccc.

Nævnet har bemærket, at det pågældende IMEI nummer stemmer overens med IMEI nummeret på den af klager købte Nokia 6110 Navigator mobiltelefon.

Nævnet finder det på den baggrund godtgjort, at det registrerede forbrug på tlf. nr.4224yyyy er foretaget af klager eller af en med adgang til hans Nokia 6110 Navigator mobiltelefon. Klager hæfter derfor for dette forbrug, jf. indklagedes abonnementsvilkår. Nævnet har lagt vægt på, at forbruget er genereret ved brug af den af klager købte Nokia 6110 Navigator mobiltelefon.

Nævnet har bemærket, at indklagede i forbindelse med den udenretlige inddrivelse af fordringen har opkrævet bl.a. 500 kr. i fremmedinkasso ved TCMS og 500 kr. i advokatomkostninger til Advokataktieselskabet Egeparken.

Det fremgår af § 3, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 601 af den 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, jf. lov om renter ved forsinket betaling mv § 9a, stk. 3, at ”har fordringshaveren anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav. Det nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1.”.

Nævnet har noteret, at det fastsatte beløb i bekendtgørelsens dagældende bilag 1 på en fordring af den pågældende størrelse udgør 500 kr.

Indklagede er den 26. november 2010 blevet bedt om at fremsende dokumentation for berettigelsen af de pålagte omkostninger. Indklagede har ikke besvaret nævnets henvendelse.

Indklagede sendte den 6. juni 2008 et inkassovarsel til klager med frist på 10 dage, og sagen må derefter anses for oversendt til udenretlig inddrivelse ved TCMS ultimo juni 2008. Sagen blev efterfølgende videresendt til inddrivelse ved Advokatselskabet Egeparken, der den 6. oktober 2008 sendte et forslag til ”frivilligt forlig” til klager. Den 25. november 2008 sendte Advokatselskabet Egeparken endnu et forslag til ”frivilligt forlig” til klager og oplyste endvidere, at såfremt klager ikke underskrev forliget eller betalte det skyldige beløb, ville der blive udtaget en stævning.

Kreditor kan kun kræve rimelige og relevante udgifter til inddrivelsen betalt af skyldneren jf. rentelovens § 9a, stk. 1. Der vil i almindelighed ikke være tale om relevante udgifter, hvis en fordring inden for kortere tid er overgivet til flere forskellige inkassovirksomheder og/eller advokater. Udtrykket ”rimelige omkostninger” indebærer, at der ikke kan kræves betaling for omkostninger, der ligger ud over, hvad der sædvanligvis er forbundet med det pågældende inddrivelsesskridt.

Nævnet finder ikke, at indklagede er berettiget til mere end 500 kr. i udenretlige inddrivelsesomkostninger. Nævnet har lagt vægt på, at betalingskravet i henhold til rentelovens § 9a stk. 1, jf. § 9a stk. 3, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 601 af den 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, ikke kan overstige 500 kr., jf. daværende bilag 1 til nævnte bekendtgørelse. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at indklagede, sådan som sagen er oplyst over for nævnet, inden for en kortere periode har overgivet den udenretlige inddrivelse fra TCMS til Advokatselskabet Egeparken, og at en yderligere pålægning af udenretlige inddrivelsesomkostning i denne forbindelse ikke kan anses for rimelig.

Klager gives derfor delvist medhold, således at klager ikke skal betale de pålagte advokatomkostninger.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der gives klager, NN, delvist medhold i klagen over indklagede, Call me.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 13.

Indklagede, Call me, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.

Print denne side Print denne side