Mobil – saldokontrolordning – køb af tjenester foretaget af mindreårig (J.nr. 10.04-0434-09)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Mobil – aftaleforhold – saldokontrolordning – køb af tjenester foretaget af mindreårig

Resume:
Klager havde købt en mobiltelefon med abonnement pålagt saldomaks. Telefonen skulle bruges af klagers søn. Efter at have modtaget et opkald fra sin søn, når klager troede at telefonen var spærret af saldomaks, kontaktede klager indklagede, som oplyste, at der var et betydeligt forbrug. Klager henvendte sig efterfølgende nogle gange til indklagede angående saldomakset og det høje forbrug. Ved den sidste henvendelse blev klager oplyst om, at saldomakset havde været hævet ved brug af en personlig pinkode. Klager reklamerede herefter over regningen. Nævnet fandt, at det fremgik af indklagedes abonnementsvilkår, at klager hæftede for alt det registrerede forbrug, uanset om det var foretaget af andre end klager selv. Indklagede havde i forbindelse med klagen foretaget en række tekniske og administrative undersøgelser, der havde vist, at saldomaks i den påklagede periode fungerede normalt. Nævnet fandt på den baggrund ikke, at klager ved at nægte, at andre end klager selv kendte den pågældende saldomaks pinkode, kunne fritages for at hæfte for det registrerede forbrug. Dertil fandt nævnet det ikke tilstrækkelig godtgjort, at koden var opbevaret på en måde, så andre ikke havde adgang til den. Nævnet bemærkede ligeledes, at klager allerede ved sin første henvendelse blev oplyst om, at saldomakset var overskredet og derfor allerede på det tidspunkt havde anledning til at spærre telefonen for at undgå yderligere forbrug. Klager kunne derfor ikke få medhold.

Klager:
NN

Indklagede:
TDC A/S
Teglholmsgade 1
0900 København C

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, formand
Anette Høyrup, udpeget af Forbrugerrådet Tænk (deltog med 2 stemmer)
Lasse Andersen, udpeget af teleudbyderne
Bo Dalsgaard, udpeget af teleudbyderne

Behandlet på nævnsmøde nr. 74 den 25. august 2011

SAGSFREMSTILLING

Klagen vedrører: Overskridelse af saldokontrolordning
Påklaget beløb: 4.210,33 kr.
Påklaget periode: 6. marts 2009 til den 5. juni 2009
Abonnementsform: Mobil
Reklameret til indklagede: Den 17. juni 2009
Indklagede truffet afgørelse: Den 5. august 2009

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager havde mobilabonnementet hos indklagede. Bruger af mobiltelefonen var klagers 12- årige søn. Ifølge klager fik hendes søn i 2007 en ny mobiltelefon. Den 19. maj 2008 oprettede klager et Simply abonnement til sin søn med det dertil hørende telefonnummer. Samtidig blev der indgået aftale om en Saldomaxordning med en beløbsgrænse på 500 kr. pr. regningsperiode. Det blev aftalt, at klager skulle have kvartalsregninger, hvorfor grænsen på 500 kr. skulle gælde pr. kvartal.

Den 24. maj 2009 modtog klager et opkald fra sin søn. Klager troede ikke, at dette var muligt, da klager havde det indtryk, at hendes søn havde opbrugt sit saldomax beløb den 1. maj 2009, og da klager ikke havde ændret beløbsgrænsen for saldomax på sin søns mobiltelefon. Klager har oplyst, at hun på den baggrund ringede til indklagede, som oplyste klager om, at der var et saldomax på 500 kr. på hendes søns mobiltelefon, men at der var et forbrug på 700,00 kr. Videre har klager oplyst, at hun den 29. maj 2009 ringede til indklagedes kundeservice for Saldomax, hvor indklagede oplyste, at der var registreret et forbrug på klagers søns telefon på 3.500 kr.

Den 30. maj 2009 henvendte klager sig i indklagedes butik i Køge, hvor hun gjorde ind-sigelse over for det registrerede forbrug. Indklagede kunne i den forbindelse oplyse klager om, at det registrerede forbrug nu lå på 4.700 kr. I butikken blev klager imidlertid henvist til at rette henvendelse til indklagedes regningsservice.

Den 2. juni 2009 kontaktede klager indklagedes regningsservice, hvor hun forelagde sagen for en medarbejder. Medarbejderen oplyste under denne samtale klager om, at hendes søns mobiltelefon var blevet genåbnet den 24. maj 2009 uden beløbsgrænse, og at dette var årsagen til, at det store forbrug kunne forekomme. Klager stillede sig uforstående over for dette, idet klager mente, at hun var den eneste, der havde den kode, som skulle bruges til at åbne spærringen. Klager anmodede samtidig om at få tilsendt en opkaldsliste.

Den 11. juni 2009 blev klager ringet op af en ansat hos indklagede, der oplyste, at hendes søns telefon var blevet genåbnet den 24. maj 2009 kl. 13, og at der ikke var sat nogen ny spærring på. Klager bestred, at hun havde genåbnet telefonen, og hun gav i øvrigt udtryk for, at hun burde have været oplyst om dette af indklagede allerede den 24. maj 2009, hvor klager første gang henvendte sig til indklagede.

Kort tid efter modtog klager faktura nr. 32 for forbrug i perioden fra den 6. marts 2009 til den 5. juni 2009 på 4.710,33 kr.

Den 17. juni 2009 reklamerede klager skriftligt til indklagede over faktura nr. 32, hvor klager gjorde indklagede opmærksom på, at hun stod uforstående over for det høje forbrug på denne regning, da der i forbindelse med oprettelsen af abonnementet var bestilt Saldomax.

Indklagede besvarede klagers henvendelse ved brev af den 3. august 2009. Indklagede meddelte heri klager, at indklagede fastholdt kravet om betaling af faktura nr. 32 under henvisning til, at klager eller den, klager havde overdraget mobiltelefonen til, den 24. maj 2009 havde ophævet Salomax-spærringen uden beløbsgrænse ved et opkald til 20 40 40 40 og med angivelse af den aftalte saldomax kode. Indklagede gjorde samtidig opmærksom på, at det fulgte af indklagedes aftalevilkår, at når en kunde ophæver Salomax spærringen, hæfter kunden også for det forbrug, der ligger efter spærringen.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 17. august 2009

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager bestrider, at hun den 24. maj 2009 har ophævet saldomax spærringen ved et opkald til 20 40 40 40 og med angivelse af den aftalte saldomax kode.

Klager bestrider endvidere, at andre kender koden til saldomax.

Indklagede

Indklagede fastholder sit krav.

Alt forbrug i perioden fra den 6. marts 2009 til den 5. juni 2009 er registreret foretaget via klagers SIM-kort. Derudover har indklagedes undersøgelser vist, at saldomax ordningen har fungeret korrekt, men at den flere gange er blevet ophævet via indklagedes nummer 20 40 40 40 ved brug af kode, uden at der er blevet fastsat et nyt maximalt forbrug.

Indklagede har i ordrebekræftelsen af den 19. maj 2008 oplyst klager om, at når en saldomax spærring ophæves, vil beløbsgrænsen være ophævet indtil næste regningsperiode starter. Forbruget vil herefter blive nulstillet, og saldomax vil igen virke normalt. Idet klager genåbnede mobiltelefonen den 24. maj 2009, uden at der blev fastsat ny beløbsgrænse, var der således ikke noget loft på forbruget frem til den 6. juni 2009, hvor en ny regningsperiode startede.

Sammenfattende er det indklagedes opfattelse, at der er foretaget korrekt opkrævning på faktura nr. 32, og indklagede fastholder derfor kravet om betaling af 4.710, 33 kr.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Det fremgår af indklagedes abonnementsvilkår, at klager hæfter for alt det registrerede forbrug, uanset om det er foretaget af andre end klager selv.

Det fremgår af sagen, at klager oprettede forbrugskontrol (saldomax) den 19. maj 2008 på 500 kr. pr. kvartal, og at der til denne ordning blev tilknyttet en personlig kode.

Indklagede har oplyst, at indklagede i forbindelse med klagen har foretaget en række tekniske og administrative undersøgelser, der har vist, at saldomax i den påklagede periode fra 6. marts 2009 til 5. juni fungerede normalt. I perioden er der bl.a. registreret følgende bevægelser:

1. maj 2009:                        Systemmæssig saldomax spærring

24. maj 2009:                      Genåbning ved brug af kode.

Det fremgår af indklagedes registrering, at det senest registrerede forbrug fandt sted den 30. maj 2009, hvor klager spærrede for mobiltelefonen.

På denne baggrund finder nævnet ikke, at klager alene ved at benægte, at andre end hende selv kendte til den pågældende saldomax kode, kan fritages for at hæfte for det registrerede forbrug i henhold til abonnementsvilkårene og de gældende betingelser for saldomax.

Nævnet finder således ikke, at klager på tilstrækkelig vis har godtgjort, at hun har opbevaret den pågældende kode på en sådan måde, at andre ikke har haft adgang til at benytte den.

Nævnet bemærker endvidere, at det af klagers henvendelse til indklagede af 17. juni 2009 fremgår, at klager allerede den 24. maj 2009 inden kl. 18.00 blev oplyst om, at der var et forbrug på ca. 700 kr., og at saldomax dermed var overskredet med 200 kr. Nævnet finder derfor, at klager allerede fra dette tidspunkt havde anledning til at spærre for telefonen. Klagers oplysninger om indklagedes reaktioner på klagers henvendelse er ikke dokumenteret over for nævnet. Klager har dermed ikke dokumenteret, at hendes undladelse af at spærre mobiltelefonen på et tidligere tidspunkt var begrundet i indklagedes oplysninger.

Klager kan derfor ikke få medhold i sin klage.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, TDC A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 13.

Indklagede, TDC A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 26.

Print denne side Print denne side