Saldokontrolordning – ophævelse af saldokontrol (J.nr. 10.04-1095-03)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Saldokontrolordning – ophævelse af saldokontrol

Resume:
Klager havde et abonnement med saldokontrol, men havde i en periode ophævet denne med en væsentlig større regning til følge. Klager ville have fakturaen nedsat med hensyn til, at der var en saldokontrol på 1000 kr. Nævnet fandt, at der udelukkende skulle vurderes hvorvidt klager var tilstrækkelig informeret om saldokontrolordningen. Her var klager blevet oplyst om, at denne kunne ophæve eller ændre beløbsgrænsen med en særlig kode, men ikke om, at en ophævelse uden fastsættelse af et nyt maksimum ville sætte forbruget frit indtil næste fakturaperiode. Da klager før den påklagede periode havde benyttet sig af muligheden for ophævelse af saldokontrollen med forsat forbrug, fandt nævnet at klager ikke kan have været i tvivl om, at en ophævelse af saldokontrollen uden fastsættelse af nyt maksimum ville indebære, at der ikke var nogen begrænsning med hensyn til forbruget. Det var først efter den påklagede periode at klager ændrede saldokontrollen til 1000 kr. Klager fik derfor ikke medhold.

Klageren:
NN

Indklagede:
TDC Mobil A/S
v/TDC Services
Sletvej 30, 9-205
8310 Tranbjerg J

Nævnets sammensætning
Landsdommer John Lundum, Formand
Anders Hjort Jensen, udpeget af Forbrugerrådet Tænk (2 stemmer)
Jens Breüner, udpeget af teleudbyderne
Lars Munch Larsen, udpeget af teleudbyderne

Behandlet på nævnsmøde nr. 18 den 10. januar 2005 (afgjort skriftligt den 20. januar 2005)

Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling af forbrug – saldokontrol
Påklaget beløb: 1.362,48 kr.
Påklaget periode: den 5. maj – 5. juni 2003
Aftaleform: Løbende mobilabonnement
Klageren reklameret til indklagede: Den 20. august 2003.
Indklagede truffet afgørelse: Den 19. september 2003

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager havde abonnementsaftale hos indklagede og oprettede i marts 2003 saldokontrol, hvilket blev bekræftet af indklagede ved brev af den 12. marts 2003.

Beløbsgrænsen blev defineret til 750 kr. Ved brev af den 21. marts 2003 fik klager tilsendt koden til saldokontrollen, og saldokontrollen ville herefter virke fra denne dag. Af bekræftelsen fremgik, at klager selv kunne vælge loftet for saldokontrollen, samt at klager ved brug af koden selv kunne ophæve spærring af telefonen samt foretage ændringer af beløbsgrænsen.

Ved faktura 3 af den 20. juni 2003 blev klager faktureret i alt 2.437,78 kr. for perioden den 6. maj – 5. juni 2003. Klager reklamerede over denne faktura (modtaget hos indklagede den 20. august 2003) og anførte, at hun havde en saldokontrol med et loft på 1.000 kr., samt at klager ikke havde ophævet dette loft for maksimumforbrug. Ifølge klager havde hun bedt om en ændring af loftet fra 750 kr. til 1.000 kr. men ikke, at forbrugsloftet blev fjernet. Klager kunne derfor ikke acceptere at skulle betale for samtaler foretaget efter, at der skete overskridelse af forbrugsloftet.

Indklagede besvarede klagen ved brev af den 19. september 2003 og fastholdt regningskravet på 2.437,78 kr., idet indklagedes registreringer viste, at klager ved flere lejligheder havde ophævet spærringen.

Indklagede anførte i den forbindelse, at ved genåbning af en telefon, der var spærret pga. overskridelse af saldokontrollens forbrugsloft, ville saldokontrollen først virke igen ved begyndelse af ny faktureringsperiode, hvis der ikke sker en ændring af beløbsgrænsen. Indklagede anførte i øvrigt, at klager før den påklagede periode flere gange ophævede spærringen uden at fastsætte ny beløbsgrænse. Først den 24. juni 2003 ændrede klager sin forbrugsgrænse til 1.000 kr.  For den påklagede regningsperiode viste indklagedes registreringer, at klagers telefon efter periodens start blev spærret den 5. maj. Indklagede registrerede således en ophævelse af spærringen den 16. maj 2003. Efter denne genåbning uden ændring af beløbsgrænsen ville saldokontrollen først fungere fra den efterfølgende periode fra den 6. juni 2003.

Klage modtaget i sekretariatet: den 1. juli 2004

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER

Klager

Ønsker kreditering af beløb ud over den fastsatte saldokontrol på 1.000 kr., idet klager ikke har ophævet saldokontrollen, men har fastsat denne til 1.000 kr.

Indklagede

Fastholder regningskravet, idet klager selv ophævede saldokontrollen og ikke fastsatte en ny grænse for forbruget. Saldogrænsen blev først fastsat til 1.000 kr. ved en ny regningsperiodes påbegyndelse. Saldokontrollen ville således ikke fungere før starten af den nye regningsperiode.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Det er nævnets vurdering, at klager først den 24. juni 2003 fastsatte ny forbrugsgrænse i forbindelse med forbrugsloft. Det findes således at være korrekt, at der ikke var etableret forbrugsloft på klagers telefon efter klagers ophævelse af spærringen den 16. maj 2003.

Efter nævnets opfattelse skal nævnet udelukkende vurdere, hvorvidt klager var korrekt og tilstrækkeligt informeret om vilkårene for saldokontrollen, herunder hvordan denne fungerer.

I indklagedes bekræftelse af bestillingen af saldokontrol fremgår, at når samtaleloftet var nået, og telefonen automatisk blev spærret, kunne man ”ophæve en eventuel spærring eller ændre beløbsgrænsen.”. I indklagedes vilkår fremgår udelukkende: ”Kunden kan med umiddelbar virkning ophæve spærringen på saldokontrol ved at benytte en særlig kode.”

Ifølge oplysningerne i sagen fik klager ikke nærmere oplysninger om saldokontrol-ordningen, herunder oplysninger om, at en ophævelse af en spærring indebar, at der ikke var fungerende saldokontrol for den resterende fakturaperiode, medmindre der samtidigt blev fastsat ny forbrugsgrænse. Klager kan imidlertidig ikke have været i tvivl om, at en ophævelse af saldokontrollen uden fastsættelse af nyt maksimum ville indebære, at der ikke var nogen begrænsning med hensyn til forbruget.

Det bemærkes endvidere, at klager i henholdsvis marts og april 2003, dvs. forud for den påklagede periode, i begge måneder foretog en ophævelse af spærring på telefonen, der var sket som følge af overskridelse af saldoloftet. Efter ophævelsen af saldogrænsen i de to måneder havde klager stadig forbrug på telefonen, og idet klager ikke havde defineret en ny saldogrænse for forbruget, kan klager ikke have haft en berettiget forventning om, at der ville blive spærret for forbruget i de pågældende perioder.

Klager fastsatte først den 24. juni 2003 en ny forbrugsgrænse og idet dette skete efter den påklagede periode, ses der ikke i den påklagede periode at have været forbrugsgrænse efter ophævelsen af spærringen den 16. maj 2003.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE:

Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, TDC Mobil A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. refunderes ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, TDC Mobil A/S, betaler 3.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.

Print denne side Print denne side