Mobil – regningsklage – Klage over registrering af en række formålsløse opkald på telefonregningen (J.nr. 10.01-0168-07)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Mobil – Regningsklage – Klage over registrering af en række formålsløse opkald på telefonregningen

Resume:
Klager havde købt et abonnement hos indklagede og brugte simkortet i et alarmsystem. Efterfølgende modtog klager et par regninger denne ikke ville vedkende sig. Indklagedes tekniske og administrative undersøgelser viste, at der ikke var sket fejl. Det var derfor op til klager at sandsynliggøre, at denne ikke havde foretaget opkaldene. Klager havde henvist til en tekniker, der havde oplyst, at der ikke var indkodet telefonnumre i alarmsystemet, men kunne ikke dokumentere denne påstand yderligere. Nævnet lagde derfor vægt på indklagedes undersøgelser, hertil lagde nævnet vægt på, at indklagede ikke havde solgt alarmsystemet eller ydet support i forbindelse med opsætningen af det. Derudover fremgik det at abonnementsvilkårene, at simkortet ikke måtte benyttes i alarmer. Derfor kunne klager ikke få medhold.

Klager:
NN

Indklagede:
Sonofon A/S
Skelagervej 1
Postbox 330
9100 Aalborg

Nævnets sammensætning:
Landsdommer John Lundum, Formand
Rut Jørgensen (udpeget af Forbrugerrådet Tænk)
Regitze Buchwaldt (udpeget af Forbrugerrådet Tænk)
Marianne L. Holm (udpeget af teleudbyderne)
Henrik Agerbo (udpeget af teleudbyderne)

Behandlet på nævnsmøde nr. 50 den 10. april 2008

SAGSFREMSTILLING

Klagen vedrører: Indklagedes registrering af en række formålsløse opkald og på
telefonregningen
Påklaget beløb: 4.803,36 kr.
Påklaget periode: Den 12. november 2006 til den 12. marts 2007
Aftaleform: Løbende mobilabonnement
Indklagede truffet afgørelse: Den 2. marts 2007

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager havde i klageperioden et mobil-abonnement hos indklagede. Klager benyttede dog primært det tilknyttede sim-kort i sit alarmsystem.

Da klager modtog faktura 52977103 primo december 2006, konstaterede han, at han var blevet faktureret 1.636,58 kr. for opkald. Han kontaktede på baggrund heraf indklagede, idet sim-kortet alene var benyttet i klagers alarmsystem. Ifølge klager oplyste indklagede i den forbindelse, at der måtte være tale om en fejl, og at indklagede ville undersøge sagen nærmere.

Klager modtog imidlertid endnu en faktura (53568072) ultimo december, hvorpå klager var faktureret 4.781,15 kr. Han kontaktede igen indklagede, der imidlertid afviste, at der var fejl i faktureringen.

Klager sendte efterfølgende en klage til indklagede den 28. december 2006.

Indklagedes Regningsklagenævn traf endelig afgørelse den 2. marts 2007. Indklagede fastholdt betalingskravet.

Klager indgav herefter klagen til Teleankenævnet.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 29. marts 2007.

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager anfægter at have foretaget opkald fra sim-kortet. Klager gør gældende, at sim-kortet i klageperioden udelukkende blev benyttet i klagers alarmsystem. Klager henviser til, at en tekniker, der tilså klagers alarmsystem, konstaterede, at der ikke var indkodet telefonnumre i klagers alarmsystem i klageperioden.

Indklagede

Fastholder kravet om betaling af det fulde beløb.

Indklagede henviser til, at foretagne undersøgelser ikke har påvist fejl, og at undersøgelser har vist, at opkaldene alle er foretaget fra klagers sim-kort.

Indklagede henviser endvidere til, at det af indklagedes abonnementsvilkår fremgår, at klager hæfter for alt forbrug foretaget fra sim-kortet, samt at sim-kortet ikke må benyttes i f.eks. alarmanlæg.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Ankenævnet bemærker indledningsvist, at det opkrævede forbrug består af et meget stort antal forgæves opkaldsforsøg.

Indklagede har i forbindelse med nævnets behandling af sagen foretaget forskellige undersøgelser af administrativ og teknisk art. Disse undersøgelser viser, at der ikke er fejl på de relevante centraler. Endvidere er alle registrerede opkald foretaget fra klagers SIM-kort. Klager hæfter således som udgangspunkt ifølge indklagedes abonnementsvilkår pkt. 11 for forbruget foretaget via klagers sim-kort.

Det påhviler herefter klager at sandsynliggøre, at klager ikke har foretaget disse opkald. Klager anfører over for sekretariatet, at en tekniker har oplyst, at der i alarmsystemet ikke var indkodet telefonnumre. Klager har ikke, udover at henvise til den pågældende tekniker, kunnet dokumentere denne påstand yderligere, hvorfor nævnet må lægge afgørende vægt på resultaterne af indklagedes undersøgelser.

I overensstemmelse med ankenævnets praksis tillægger nævnet det endvidere vægt, at indklagede ikke har solgt det alarmsystem, som klager har benyttet sim-kortet i forbindelse med og at indklagede ikke har ydet support i opsætningen heraf. Ydermere fremgår det af indklagedes abonnementsvilkår, specifikke betingelser, pkt. 11, at sim-kort ikke må benyttes ”i forbindelse med andet hardware end mobiltelefoner, hvilket udelukker brug af produktet i eksempelvis GSM-gateways, automatiske opkaldsmaskiner, til overvågning i alarmer, tekniske installationer og lignende.”

Det er således nævnets opfattelse, at registreringen og debiteringen af de påklagede opkald er sket korrekt. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at indklagedes undersøgelser af administrativ og teknisk karakter ikke har påvist fejl. Nævnet lægger endvidere vægt på, at antallet af opkaldsforsøg og disses karakter klart peger i retning af, at fejlen ligger i enten i klagers alarmsystem eller i opsætningen heraf.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over Sonofon A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, Sonofon A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.

Print denne side Print denne side