Spørgsmål og Svar

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, som vi får stillet ofte. Vi udbygger løbende informationerne på siden i takt med, at vi bliver bekendt med dem. Hvis du har spørgsmål, der ikke er omtalt på siden, er du naturligvis velkommen til at kontakte sekretariatet enten pr. brev, pr. e-mail eller telefonisk.

Vi skal henlede din opmærksomhed på, at oplysningerne på siden udelukkende skal betragtes som vejledende. Du bør endvidere også altid gennemlæse dine egne abonnementsvilkår grundigt, hvis du er i tvivl om dine rettigheder og forpligtelser i forhold til dit teleselskab.

Hvad gør jeg, hvis mit teleselskab går konkurs?

Når et teleselskab går konkurs mister teleselskabet retten til at bestemme over sine aktiver, som for eksempel bygninger, biler eller telekontrakter med kunder. Aktiverne udgør herefter konkursboet, som bliver administreret af en advokat, der kaldes en kurator, og som er udpeget af skifteretten eller valgt af de personer eller selskaber, der måtte have penge til gode i selskabet.

Ved konkurs er man som kunde ikke underlagt nogen garantiordning, som gør, at man fortsat har krav på at få leveret fastnettelefoni, mobiltelefoni eller internet eller at få tilbagebetalt et eventuelt forudbetalt beløb fra det konkursramte teleselskab. Man er ikke underlagt garantiordninger, som man kender det fra f.eks. banksektoren. Som kunde vil man normalt også miste sine penge – eller de fleste af dem – hvis man har betalt forud. Det gælder f.eks. ydelser, du har betalt forud på dine abonnementsaftaler- f.eks. forudbetalt taletid.

Nogen gange vil et kundeforhold og de tilknyttede abonnementer ved konkurs blive overtaget af et andet teleselskab. Såfremt et andet teleselskab overtager dine abonnementer i tilfælde af konkurs, er udgangspunktet, at det nye teleselskab blot skal give dig meddelelse om dette. Hvis det nye teleselskab overtager dine abonnementer på nye vilkår, som f.eks. medfører højere priser på dine abonnementsaftaler, har det nye selskab pligt til at informere om ændringerne. Informationen om ændringerne skal ske med et varsel, der gør det muligt for dig at opsige dine aftaler, inden ændringerne træder i kraft. Du skal således kunne opsige dine aftaler uafhængigt af en eventuel bindingsperiode.

Eksempel: Hvis et nyt teleselskab f.eks. den 15. maj varsler højere priser for dine aftaler eller andre ændringer til ugunst for dig, kan disse ændringer tidligst træde i kraft den 15. juni.

Teleankenævnet kan godt behandle en klage over et teleselskab, selv om det er gået konkurs. Man skal dog være opmærksom, at mulighederne for at få tvangsfuldbyrdet sit krav er meget begrænsede, da der ofte er meget få eller ingen penge i konkursboet. Når det gælder f.eks. et abonnement, du har købt og fået leveret, vil du normalt miste retten til at få dette repareret for teleselskabets regning eller at få pengene retur, hvis abonnementet er mangelfuld. Hvis du har købt et abonnement, der er fortrydelsesret på, vil du miste fortrydelsesretten, hvis teleselskabet går konkurs, før den er udløbet.

Hvis du mener at have penge til gode i et teleselskab, der er gået konkurs, kan du anmelde dit krav i konkursboet. Dette kan du gøre ved at kontakte kurator eller byretten i den retskreds, teleselskabet er underlagt. På hjemmesiden http://www.domstol.dk/Pages/default.aspx kan du finde den retskreds, dit teleselskab hører under. Hvis dit teleselskab har hovedadresse i København er det Sø- og Handelsretten, der behandler dit selskabs konkursbo. Teleankenævnets sekretariat anbefaler, at du formulerer et skriftligt krav og sender det til byretten i den retskreds, teleselskabet er underlagt.

Det er muligt at få oplysninger, om hvorvidt teleselskabet er under konkurs på erhvervsstyrelsens hjemmeside http://www.erhvervsstyrelsen.dk/.

Hvornår kan jeg klage til Teleankenævnet?

Du kan klage til Teleankenævnet, hvis du er forbruger og er uenig med dit teleselskab i konkrete spørgsmål, der udspringer af din aftale med selskabet. Din klage kan f.eks. dreje sig om indgåelse eller opsigelse af dit abonnement, om størrelsen af din telefonregning eller om teleselskabets opkrævning af rykkergebyrer. Det er en forudsætning for at klage, at du kan gøre dit krav op i penge. Du kan altså ikke klage til Teleankenævnet, blot fordi du føler dig dårligt behandlet af dit teleselskab og vil have nævnet til at tildele selskabet en irettesættelse. Du skal også først have klaget forgæves skriftligt til dit teleselskab, før du kan klage til Teleankenævnet. Nævnet kan heller ikke tage stilling i din sag, hvis den er afgjort ved dom, retsforlig eller voldgift, eller hvis der er et andet klagenævn eller en offentlig myndighed, som skal/kan behandle din klage.

Kan jeg klage over indholdstakserede SMS’er?

Teleankenævnet kan kun i begrænset omfang behandle klager over de såkaldte indholdstjenester. Hvis du har en klage over en sådan indholdstakseret SMS, skal du henvende dig til dit teleselskab.

Er du i tvivl om den rigtige procedure eller har brug for anden hjælp til at komme videre, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os i telefontiden eller på en mail.

Læs mere om problematikken på forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Kan jeg klage til Teleankenævnet over TDC Forlag (annoncer i telefonbøger mv.)?

Teleankenævnet behandler ikke klager over teleselskabernes forlagsvirksomhed (annoncer i telefonbøger mv.). Du kan i stedet prøve at rette henvendelse til Forbrugerstyrelsen (tlf. nr. 7013 1330), der måske kan hjælpe dig.

Kan jeg klage, hvis jeg har brugt mit abonnement erhvervsmæssigt?

Teleankenævnet behandler kun i begrænset omfang klager fra erhvervsdrivende. Hvis du er erhvervsdrivende, må du derfor være forberedt på, at du kan risikere, at din klage eventuelt vil blive afvist fra behandling i nævnet. Reglerne/praksis vedrørende erhvervsklager er følgende:

Teleankenævnet optager altid regningsklager fra erhvervsdrivende til behandling. En regningsklage er en klage, der er begrundet i, at du ikke kan anerkende størrelsen af det forbrug, som er registreret på din telefonregning. Der skal altså være tale om en klage, som vedrører bestemte opkald eller længden af opkald, som du ikke kan vedkende dig.

Teleankenævnet optager kun helt undtagelsesvis andre klager end regningsklager fra erhvervsdrivende til behandling. Hvis din klage ikke er en regningsklage, vil Teleankenævnet derfor som udgangspunkt altid afvise klagen. I visse ganske særlige tilfælde kan nævnet dog beslutte alligevel at behandle andre typer af klager end regningklager fra erhvervsdrivende. Dette er tilfældet, hvis det omhandlede abonnement har været anvendt til blandet anvendelse, dvs. såvel privat som erhvervsmæssigt, hvilket f.eks. kan være tilfældet for mindre virksomheder, der drives fra privatadressen. Det er endvidere en betingelse, at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende en privat aftale om en teletjeneste, dvs. at der skal være tale om en situation, som også en forbruger kunne være endt i. Er der f.eks. tale om en klage, der vedrører ydelser/vilkår, som ikke tilbydes forbrugere, er der tale om en klage, der adskiller sig væsentligt fra en forbrugerklage, og klagen vil derfor ikke blive optaget til behandling i nævnet.

Er det mest hensigtsmæssigt at kontakte mit teleselskab telefonisk eller skriftligt?

I løbet af dit abonnementsforhold kan du flere gange have brug for at komme i kontakt med dit teleselskab, og ofte vil det nemmeste for dig være blot at kontakte selskabet telefonisk. Som det fremgår af teksten her på siden, kan du imidlertid i visse situationer komme ud for, at det er dig, der har bevisbyrden for, hvad du har foretaget dig i forhold til selskabet. I sådanne tilfælde er det en fordel for dig, hvis du har valgt at kontakte dit teleselskab skriftligt. Så kan du nemlig lettere dokumentere, hvad du har foretaget dig. Samtidig bør du sikre dig, at du har dokumentation for, at teleselskabet vitterlig har modtaget din skriftlige henvendelse, så du ikke risikerer, at selskabet benægter at have modtaget denne. Du bør derfor også altid sørge for at få en indleveringsattest for dit brev på posthuset eller en kvittering for, at din faxbesked er gået igennem. Hvis du vil være helt sikker i din sag, kan du eventuelt vælge at sende brevet anbefalet. Sørg også altid for kun at fremsende eventuelle bilag i sagen i en kopi, så du ikke risikerer, at dine originale papirer går tabt undervejs.

I hvor lang tid er jeg bundet af abonnementet hos mit teleselskab?

For alle teleabonnementer, dvs. både fastnet-, mobil-, og internetabonnementer, gælder, at abonnementsaftalen altid kan opsiges efter 5 måneder med maksimalt 1 måneds varsel. Dvs. at du højst kan være bundet af abonnementet i 6 måneder regnet fra datoen for abonnementsaftalens indgåelse. Du kan dog normalt – mod betaling af et gebyr – opsige abonnementsaftalen, inden der er gået 6 måneder fra tidspunktet for aftaleindgåelsen. Bindingsperioden på 6 måneder gælder normalt også, selv om dit abonnement er nytteløst for dig, f.eks. fordi din mobiltelefon er blevet stjålet eller gået til grunde. Hvis din mobiltelefon er udstyret med Sim-lock (operatørlåsekode), således at den er låst til teleselskabets net og derfor kun kan anvendes med det abonnement, som blev tegnet samtidig med købet, har du krav på at få telefonen låst op af teleselskabet uden yderligere omkostninger, når de 6 måneder er gået. Den maksimale bindingsperiode på 6 måneder gælder dog ikke i erhvervsforhold. Er du erhvervsdrivende, kan bindingsperioden for dit abonnement derfor godt være længere end 6 måneder.

Jeg har opsagt mit abonnement, men teleselskabet benægter at have modtaget min opsigelse. Hvem har ret?

Det er altid abonnenten, der har bevisbyrden for, at opsigelsen er kommet frem til teleselskabet. Det betyder, at det er dig, der skal sandsynliggøre, at teleselskabet har modtaget din opsigelse. Det er derfor altid en god ide at sikre sig dokumentation for, at opsigelse har fundet sted. Dette kan ske ved enten at fremsende opsigelsen pr. anbefalet brev eller ved at få en indleveringsattest for brevet med opsigelsen på posthuset. Endvidere er det en god ide i forbindelse med opsigelsen altid at bede om at få en bekræftelse fra teleselskabets side på, at abonnementet er opsagt. De nærmere regler omkring opsigelse, herunder om opsigelse evt. kan finde sted mundtligt, vil altid fremgå af abonnementsvilkårene

Jeg har modtaget en telefonregning, der fakturerer mig for et gammelt forbrug. Er det lovligt?

Som regel vil du få en regning, der dækker et samtaleforbrug for en bestemt periode, som ligger enten månedsvis eller kvartalsvis bagud. Du kan imidlertid undertiden komme ud for, at du – evt. efter at dit abonnement er ophørt – modtager en regning, der fakturerer dig for et ”gammelt” forbrug, dvs. forbrug, der ligger længere tilbage i tiden. Du hæfter som udgangspunkt også for betalingen af sådanne regninger, idet teleselskabet er berettiget til at tilbagefakturere dig i op til 3 år tilbage i tiden. Efter omstændighederne kan du dog blive fritaget for betalingskravet, selv om forbruget ligger mindre end 3 år tilbage. Dette er tilfældet, hvis det skyldes en fejl, at teleselskabet ikke har faktureret dig for forbruget tidligere, hvis der er gået ”en rum tid”, inden regningen for forbruget fremsendes til dig, og hvis du i god tro har indrettet dig på, at du allerede har betalt hele det skyldige beløb. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at det undertiden fremgår af regningerne, at hele forbruget pga. fejl eller forsinkelse ikke er afregnet, og at yderligere opkrævning for perioden derfor evt. kan finde sted på en senere regning. I så fald er du ikke i god tro om, at du har betalt hele det skyldige beløb.

Skal jeg betale for forbruget, hvis min mobiltelefon er blevet misbrugt

Hvis din mobiltelefon er bortkommet, skal du så snart, du bliver opmærksom på dette, rette henvendelse til dit teleselskab og bede om at få SIM-kortet spærret. Dette er vigtig for at forhindre misbrug, men også fordi det har betydning for størrelsen af det beløb, som du selv hæfter for, hvis din mobiltelefon alligevel har været udsat for misbrug.

Var mobiltelefonen tændt, da den forsvandt, har PIN-koden været anvendt, og du hæfter altid med op til kr. 1.100,00, af det ulovlige forbrug. Du skal dog ikke dække misbrug, som har fundet sted efter, at du bad teleselskabet om at få SIM-kortet spærret.

Selvrisikoen stiger til op til kr. 8.000,00, af det ulovlige forbrug, hvis teleselskabet kan godtgøre, at PIN-koden har været anvendt, og at et af følgende krav er opfyldt:

– det ulovlige forbrug er sket efter det tidspunkt, hvor du har fået kendskab til, at koden er kommet en uberretiget person til kundskab, uden at du snarest muligt herefter har underrettet teleselskabet herom.

– du har selv oplyst PIN-koden til den person, der har misbrugt mobiltelefonen.

– du har udvist en groft uforsvarlig adfærd, der har muliggjort misbruget af din mobiltelefon.

 

Du hæfter for det ulovlige forbrug uden beløbsbegrænsning, hvis teleselskabet godtgør, at du selv har oplyst PIN-koden til misbrugeren, og at du var eller burde være klar over, at dette ville indebære en risiko for misbrug.

Teleselskabet hæfter for al misbrug, der har fundet sted efter det tidspunkt, hvor du gav besked til teleselskabet om, at du ønskede SIM-kortet spærret.

Hvornår kan jeg fortryde min aftale med teleselskabet?

I visse tilfælde har du en særlig fortrydelsesret. Dette er bl.a. tilfældet, hvis aftalen er indgået som led i et såkaldt ”fjernsalg”. At købe ved fjernsalg vil sige, at du køber varer eller tjenesteydelser via internettet, pr. postordre eller på andre tilsvarende måder, der er indrettet med det formål for øje at indgå aftaler, uden at du og sælgeren mødes fysisk. Når du køber ydelser eller varer via fjernsalg, har du særlige rettigheder, der stiller dig bedre, end når du handler i en almindelig butik. Du har således navnlig ret til at fortryde aftalen i 14 dage. I forbindelse med købet af ydelsen eller varen har du krav på at modtage en lang række specifikke oplysninger om det pågældende produkt, herunder om den samlede pris, vilkårene for betaling og levering samt om din ret til at fortryde aftalen. I forbindelse med køb af tjenesteydelser (et teleabonnement er en tjenesteydelse) regnes fortrydelsesfristen fra det seneste af følgende to tidspunkter:

– fra den dag, hvor aftalen indgås, eller

– fra den dag du modtager de krævede specifikke oplysninger om ydelsen.

Fortrydelsesretten forlænges indtil 1 år efter aftalens indgåelse, hvis teleselskabet ikke forud for aftalens indgåelse – eller snarest muligt efter aftalens indgåelse – skriftligt giver dig tydelige oplysninger om din fortrydelsesret og de krævede specifikke oplysninger om produktet. Det er endvidere et krav, at du modtager oplysningerne på varigt medium, f.eks. i et brev eller i en e-mail, så du har mulighed for at gemme oplysningerne. Du udnytter fortrydelsesretten ved at give teleselskabet besked om, at du har fortrudt aftalen. Det er i den forbindelse en god ide at sikre sig dokumentation for, at aftalen er fortrudt rettidigt, f.eks. ved at få en indleveringsattest for brevet med fortrydelsen på posthuset. Det er tilstrækkeligt for overholdelse af fortrydelsesfristen, at underretningen om fortrydelse er afsendt til teleselskabet inden fristens udløb. Hvis du fortryder aftalen rettidigt, kan teleselskabet ikke gøre krav i henhold til aftalen gældende imod dig. Når de 3 måneder er gået, falder fortrydelsesretten bort, selv om du endnu ikke har modtaget alle de krævede oplysninger, herunder oplysning om din ret til at fortryde aftalen.

Hvordan med rykkergebyrer og inkasso?

Hvis du ikke betaler din telefonregning til tiden, vil teleselskabet rykke dig for betaling, og selskabet er i den forbindelse berettiget til at pålægge dig rykkergebyrer. Det er dog højst tilladt at kræve et rykkergebyr på kr. 100,00, inkl. moms, pr. rykkerskrivelse. Det er endvidere højst tilladt at fremsende 3 rykkerskrivelser vedrørende det samme krav. Der skal gå mindst 10 dage mellem, at rykkerskrivelserne fremsendes til dig. Der må endelig kun opkræves rykkergebyr, hvis der er fremsendt en rykkerskrivelse.

Hvis du stadigvæk ikke betaler regningen, kan teleselskabet vælge at lade sagen overgå til inkasso hos et inkassofirma eller en advokat. Teleselskabet skal dog forinden sende dig en advarsel om, at sagen vil blive sendt til inkasso, hvis du ikke betaler inden for en frist på minimum 10 dage. Dette varsel kan gives i f.eks. en rykkerskrivelse. Teleselskabet er berettiget til at opkræve et inkassogebyr på kr. 100,00, for at sende sagen videre til inkasso. Når du modtager henvendelsen fra inkassofirmaet eller advokaten, skal det tydeligt fremgå af henvendelsen, hvilken gæld, der er tale om, og på hvis vegne gælden inddrives. Inkassofirmaet eller advokaten skal endvidere give dig en frist på 10 dage til at betale gælden og inkassoomkostningerne, før firmaet eller advokaten må gå videre med sagen, f.eks. til retten. Hvis du betaler inden de 10 dage, kan der ikke påløbe udgifter ud over inkassoomkostningerne.

Hvis du ikke er enig med teleselskabet i dets betalingskrav, skal du straks over for teleselskabet fremsætte indsigelse mod kravet. I så fald må selskabet ikke sende sagen til inkasso. Det er dog en betingelse, at dine indsigelser mod teleselskabets krav ikke er åbenbart urigtige. Hvis sagen allerede er oversendt til inkasso, må inkassofirmaet eller advokaten ikke forsøge at inddrive gælden, efter at du har fremsat indsigelse mod kravet. Hvis du modtager en henvendelse fra et inkassofirma eller en advokat, er det altså vigtigt at gøre opmærksom på, hvis du har tidligere har fremsat indsigelse mod teleselskabets betalingskrav. Efter at du har fremsat dine indsigelser mod kravet, må teleselskabet vælge enten at indbringe sagen for domstolene eller forsøge at løse sagen ved at indgå et forlig med dig.

Hvornår må teleselskabet indberette mig som dårlig betaler til et kreditoplysningsbureau (f.eks. RKI)?

Hvis du ikke betaler din gæld til tiden, kan du risikere at blive indberettet til et kreditoplysningsbureau (f.eks. RKI) som dårlig betaler. Teleselskaberne må dog ikke indberette dig, hvis du benægter at skylde pengene. Hvis teleselskabet alligevel indberetter dig til et kreditoplysningsbureau, skal du senest 4 uger efter registreringen af bureauet have tilsendt en meddelelse herom, så du kan få lejlighed til at protestere. Kreditoplysningsbureauet har herefter pligt til at slette oplysningerne om dig. Kreditoplysningsbureauet må nemlig ikke registrere gældsposter, som du bestrider, før det er endelig fastslået, at du hæfter for gælden.

Hvornår skal teleselskabet stille min regning i bero?

Teleselskaberne skal under deres behandling af klager over registreret forbrug og betaling stille opkrævningen af det omtvistede beløb i bero. Det betyder, at teleselskabet ikke må fremsende rykkerbreve og opkræve rykkergebyrer, ligesom selskabet heller ikke må afbryde telefonforbindelsen. Dette gælder dog ikke, hvis klagerens trafikforbrug i den periode, hvor opkrævningen af regningsbeløbet er stillet i bero, inden for en faktureringsmåned overskrider et beløb, der svarer til det højeste månedlige trafikforbrug registreret de seneste tre måneder forud for den påklagede periode. Har kundeforholdet haft en varighed på mindre end tre måneder, beregnes det højeste månedlige trafikforbrug på grundlag af de hidtil forløbne måneder. Teleselskabet er også berettiget til at afbryde klagerens telefonforbindelse, selv om der er indgivet klage, hvis klagerens forbrug i den periode, hvor opkrævningen af regningsbeløbet er stillet i bero, inden for en faktureringsmåned overskrider et beløb svarende til et mellem abonnenten og udbyderen aftalt kreditmaksimum. Der sker ikke suspension af påløb af renter af det berostillede beløb under sagens behandling hos teleselskabet. Hvis teleselskabet ikke giver dig medhold i din klage, skal selskabet stille opkrævningen af det omtvistede regningsbeløb i bero i yderligere 4 uger efter, at afgørelsen herom er meddelt dig. Derved får du mulighed for at fortsætte din klage uden at blive pålagt rykkergebyrer. Teleselskabet må i denne periode heller ikke afbryde din telefonforbindelse. Vælger du at klage til Teleankenævnet, vil nævnets sekretariat, når din klage er modtaget, anmode teleselskabet om at berostille opkrævningen af det påklagede beløb under sagens behandling i nævnet. Heller ikke under sagens behandling i Teleankenævnet sker der dog suspension af påløb af renter af det berostillede beløb.

Hvornår må teleselskabet lukke for min telefon?

Hvis du uden gyldig grund ikke betaler dine forfaldne telefonregninger, er teleselskabet berettiget til at afbryde din telefon. Teleselskabet er dog kun berettiget til at afbryde den berørte, ikke betalte del af teletjenesten eller abonnementet, med mindre der er tale om svig eller gentagne gange af for sen eller manglende betaling fra din side. Dette indebærer, at hvis du har både fastnet- og mobiltelefonabonnement hos det samme teleselskab, og du f.eks. undlader at betale din fastnettelefonregning, er teleselskabet som hovedregel kun berettiget til at afbryde din fastnettelefon, men ikke din mobiltelefon. Når du betaler din gæld, foretager teleselskabet snarest efter genåbning af din telefon. Selskabet er i den forbindelse berettiget til at opkræve et genåbningsgebyr. Du kan dog altid undgå spærring af din telefon ved at stille sikkerhed for det omtvistede beløb. Selv om din telefon er spærret, skal du også stadig kunne ringe til alarmtjenesten (112). Du kan læse mere om, hvornår dit teleselskab i øvrigt er berettiget til at afbryde din telefon i dine abonnementsvilkår.

Hvornår kan jeg kræve erstatning af mit teleselskab?

Når du søger om erstatning fra dit teleselskab, fordi du mener, at selskabets handlinger eller undladelser har påført dig tab eller ulemper, er der flere forhold, som du bør være opmærksom på.

Det er således et krav, at dansk rets almindelige betingelser for tildeling af erstatning er opfyldt. Dette indebærer bl.a., at du skal kunne dokumentere dit tab. Hvis der f.eks. er tale om, at du ønsker, at teleselskabet skal erstatte fordyrelsen ved at foretage mobilopkald i en situation, hvor selskabet uberettiget har lukket for din fastnettelefon, skal du således som dokumentation kunne fremvise et forøget mobilforbrug i den periode, hvor fastnettelefonen har været lukket, for at erstatning kan komme på tale. Du skal endvidere være opmærksom på, at visse former for tab og ulemper slet ikke er erstatningsberettiget, selv om du kan dokumentere disse. Du kan f.eks. ikke opnå erstatning for irritationsmomenter såsom almindelig tidsspilde, ærgrelse og besvær.

Endelig skal du være opmærksom på, at det ofte af teleselskabernes abonnementsvilkår fremgår, at selskaberne fraskriver sig erstatningsansvaret for tab i en række tilfælde. Dette er navnlig tilfældet ved indirekte tab og tab som følge af force majeure, dvs. lynnedslag, ildebrand, strejker, lockout og lignende forhold, der er uden for selskabernes kontrol.

Hvad sker der, når jeg har klaget til Teleankenævnet?

Når Teleankenævnets sekretariat har modtaget det udfyldte og underskrevne klageskema og registreret indbetalingen af klagebegyret på kr. 150,00, starter sagsbehandlingen. Så længe sagen verserer i Teleankenævnet, vil opkrævningen af det påklagede beløb være stillet i bero fra teleselskabets side.

Klagesagsbehandlingen i Teleankenævnet er mere enkel og uformel end ved en almindelig retssag ved en domstol. Formålet med Teleankenævnet er nemlig, at det skal være nemt og billigt for forbrugeren at føre en sag mod sit teleselskab, uden at det er nødvendigt at hyre professionel bistand. Du behøver derfor ikke at hyre en advokat til at føre din sag for dig. Selve behandlingen af klagesagen foregår på et skriftligt grundlag. Teleankenævnets sekretariat medvirker endvidere til selve oplysningen af sagen, således at denne er tilstrækkeligt belyst, inden sagen forelægges nævnet til endelig afgørelse.

Nævnets afgørelse vil foreligge skriftligt og vil blive fremsendt til både klageren og teleselskabet. Teleselskabet er bundet af afgørelsen, hvis selskabet ikke inden 30 dage efter, at afgørelsen er fremsendt til sagens parter, skriftligt har meddeltTeleankenævnet, at selskabet ikke ønsker at være bundet af afgørelsen. HvisTeleankenævnet ikke giver klageren medhold i sin klage, er der ikke yderligere klagemuligheder. Sagen vil herefter kun kunne indbringes for de almindelige domstole.

Jeg er udlænding. Kan jeg klage til Teleankenævnet på mit eget sprog?

Sagsbehandlingssproget i Teleankenævnet er dansk. Du kan derfor ikke klage tilTeleankenævnet på dit eget sprog. Hvis du har problemer med at læse og forstå dansk, kan du prøve at henvende dig til Dansk Flygningehjælp, www.flygtning.dk, hvor du kan få hjælp til oversættelse. Du kan også prøve at henvende dig til den nærmeste retshjælp, f.eks. Københavns Retshjælp, www.retshjaelpen.dk, eller Århus Retshjælp,http://www.aarhusretshjaelp.dk/, hvor de også kan bistå dig med at udfyldeTeleankenævnets klageskema på dansk.

Kan teleselskabet ændre på vilkårene i min aftale?

Teleudbydere har ret til at foretage ændringer i eksisterende abonnementsvilkår herunder prisforhøjelser. Typisk er denne ret indskrevet i de eksisterende abonnementsvilkår. Der er dog nogle betingelser for, at teleudbyderen kan gøre denne ret gældende.

Pris- eller andre vilkårsændringer skal varsles overfor abonnenten (dig). Det afhænger af den eksisterende abonnementsaftale, hvorledes teleudbyderen skal foretage varslingen, men den bør som hovedregel ske ved personlig, skriftlig henvendelse til de berørte abonnenter. Endvidere skal varslingen finde sted i rimelig tid, inden ændringen træder i kraft. Som udgangspunkt er en måned anset for værende et rimeligt varsel. Abonnementsvilkår om, at teleudbyderen ikke skal varsle væsentlige prisforhøjelser vil kunne tilsidesættes, da det vil være urimeligt at gøre vilkåret gældende.

Uanset om du er indenfor en eventuel bindingsperiode, kan du som udgangspunkt løses fra abonnementet, såfremt teleudbyderen foretager ændringer i abonnementsvilkårene til ugunst for dig.

Teleankenævnet har truffet nogle afgørelser, der handler om ændring af vilkår i bindingsperioden. Se for eksempel afgørelserne 11.12-1550-04 og 10.13-0904-03.

Maksimalpriser for roaming i EU

Den 30. juni 2007 trådte en forordning vedr. international roaming i kraft. Forordningen fastsætter grænser for priser på udlandsopkald indenfor Fællesskabet – euro-tarif. Yderligere to forordninger trådte i kraft i 2009, 2012. Disse forordninger fastsætter priser for opkald, sms og mobildata over landegrænserne i Fællesskabet.

Efter indførelsen af eurotariffen er det kun muligt for teleudbyderne at fakturere abonnenter et maksimumbeløb pr. minut for at foretage mobil-opkald fra udlandet og et andet maksimumbeløb pr. minut for at modtage mobilopkald i udlandet. Ligeledes er der fastsat et maksimumbeløb for afsendelse af sms-beskeder samt for dataroaming. For så vidt angår dataroaming er der endvidere fastsat et loft over forbruget således, at man som forbruger er beskyttet mod chok-regninger.

Maksimalpriserne er løbende blevet nedsat senest den 30. april 2016. De aktuelle priser og tidligere nedsættelser kan du se her.

Når man som forbruger rejser over landegrænsen til en anden medlemsstat, skal forbrugerens danske teleudbyder sende en sms-besked med oplysning om den aktuelle roamingtakst.

For mere information om eurotariffen, se Energistyrelsens hjemmeside..

Mobilen med i udlandet

Mobiltelefoni i udlandet

1. Tjek priserne på udlandstelefoni hos dit mobilselskab, inden du rejser. Indenfor EU gælder EU-tariffer (se mere herom under afsnittet ”Maksimalpriser for roaming indenfor EU”).

2. Begræns brugen af sms’er. De er dyrere, end du er vant til hjemmefra. Modtagelse koster som regel ikke noget, men det koster ekstra at sende sms’er og billedbeskeder fra udlandet. Ved afsendelse af billedbeskeder benyttes mobildata, der kan være forbundet med store omkostninger i udlandet. Du bør endvidere være opmærksom på, at såfremt du indsætter emoji’s, smilyes eller lignende små billeder og figurer i sms-beskeder kan disse fylde adskillige tegn. Idet én sms-besked kun kan indeholde 160 tegn, sendes beskeder med over 160 tegn som flere sammenhængende sms-beskeder med øgede omkostninger til følge.

3. Hvis det er nødvendigt at foretage et opkald, så gør det kort.

4. Slå din telefonsvarer fra. I udlandet betaler du ekstra for at modtage et opkald. Dernæst betaler du for, at opkaldet returneres til telefonsvareren i Danmark. Endelig betaler du udlandstakst, når du ringer op for at høre beskeden.

5. Vælg det billigste teleselskab i udlandet. Når du tænder din mobiltelefon i udlandet, så vælger den automatisk det teleselskab, som dit eget teleselskab har roamingaftale med. Hvis du hjemmefra har fundet et billigere teleselskab, kan du ændre valg af udbyder under menuen indstillinger på din mobiltelefon (se mobiltelefonens manual).

6. Køb et lokalt taletidskort. Du taler til lokal takst, når du ringer til en anden dansk mobil i ferielandet. Husk, at din mobiltelefons SIM-lås skal være låst op, inden du tager af sted på ferien. Husk at oplyse venner og familie om dit nye midlertidige nummer.

7. Begræns brugen af mobildata i udlandet, idet brug af mobildata i udlandet kan være forbundet med store omkostninger. Du faktureres pr. MB og prisen herfor er betragtelig udenfor EU. Vær opmærksom på, at især streaming, Youtube mv. er forbundet med et stort forbrug af MB. Hvis du benytter WIFI på f.eks. hotellet bør du også være opmærksom på, om din mobiltelefon er på WIFI-netværket.

At flytte sit telefonnummer

Nummerportering er en betegnelse for en tjeneste, der giver dig som kunde mulighed for at få flyttet dit telefonnummer fra et teleselskab til et andet teleselskab.

Teleselskaberne har i henhold til Teleloven pligt til at sikre mulighed for nummerportering. Pligten omfatter portering af et telefonnummer fra f.eks. en gammel mobilaftale til en ny mobilaftale, eller fra en gammel fastnetaftale til ny fastnetaftale. Pligten omfatter ikke portering af telefonnummer fra en gammel fastnetaftale til en ny mobilaftale- såkaldt krydsportering.

Teleselskaberne skal give dig mulighed for portering af dit telefonnummer senest ved udgangen af den næsfølgende arbejdsdag, efter at anmodningen er kommet frem til det afgivende teleselskab. Det vil sige, at det skal være muligt for dig at portere dit nummer inden for 1 døgn, medmindre anmodningen om portering falder på en lørdag, søndag eller helligdag.

Nummerporteringen kan tidligst finde sted, når dit abonnement med dit nye teleselskab er trådt i kraft.

Ønsker du nummerportering i forbindelse med oprettelse af et abonnement ved et nyt teleselskab, skal du ikke vente på, at din eventuelle binding eller opsigelsesperiode i dit gamle selskab udløber. Til gengæld har dit gamle teleselskab ret til at sende dig en slutfaktura, da du er forpligtet til at overholde vilkårene om bindings- og opsigelsesperiode i den kontrakt, som du har indgået med dit gamle selskab. Dette kan betyde, at du bliver dobbeltfaktureret i en periode, således, at du udover at betale til dit nye selskab også betaler til dit gamle teleselskab, indtil din binding- eller opsigelsesperiode ved dit gamle teleselskab udløber.

Dit nye selskab vil sædvanligvis forud for nummerporteringen sende dig porteringsfuldmagt, som du bliver anmodet om at udfylde og underskrive. Ved at underskrive fuldmagten giver du dit nye selskab lov til at flytte dit telefonnummer fra dit gamle selskab til dit nye selskab. Manglende udfyldelse af fuldmagten medføre, at porteringen afvises, og at du ikke får flyttet dit nummer fra dit gamle selskab til dit nye selskab. Det er derfor vigtigt at udfylde fuldmagten korrekt og eventuelt kontakte teleselskabet, hvis der er tvivl om indholdet af fuldmagten.

Manglende portering kan skyldes forhold hos kunden.

I andre tilfælde kan den manglende portering skyldes forhold hos teleselskaberne. Såfremt det er forhold hos teleselskabet, der er årsag til manglende portering af dit telefonnummer, kan du ifølge nye regler om nummerportering gældende fra den 25. maj 2011 have krav på rimelig kompensation i tre tilfælde:

1.Uretmæssig portering.

Hvis dit nye selskab porterer dit nummer uden at have en gyldig accept fra dig, f.eks. i form af underskrevet fuldmagt, udløser det en kompensation.

2. Forsinkelse af portering.

Porterer dit nye teleselskab ikke dit nummer som aftalt (dog tidligst til udløb af efterfølgende arbejdsdag ift. tidspunkt for aftalens indgåelse) har du krav på kompensation.

3.Ingen telefoni i mere end 24-timer til nummer, der er porteret

Hvis du i forbindelse med portering af dit nummer mister telefonforbindelsen i mere end 24-timer, har du ret til en kompensation.

Vær opmærksom på, at du selv skal gøre krav på rimelig kompensation gældende over for dit nye teleselskab.

Hvad der præcist udgør en rimelig kompensation i de konkrete situationer, defineres af det enkelte teleselskab. Såfremt du ikke er tilfreds med den kompensation, du modtager, har du mulighed for at klage til Teleankenævnet, som kan træffe afgørelse om, hvad der rimeligt i den konkrete situation.

Ovenstående regler følger af Telelovens §§ 26 til 29. Du kan finde loven i sin helhed ved at trykke her.

Print denne side Print denne side