Overskriftsbillede til 2 nye afgørelser

Der er den 04. November 2025 offentliggjort 2 nye afgørelser

Mobil – Regningsklage – Forbrug på færge – Principiel (24-472)

Uddrag: Forbruger blev fritaget for betaling af dyre opkald via satellit, fordi teleudbyderen ikke kunne dokumentere at have sendt vigtig information om priser. KLAGENS INDHOLD OG FORLØB Klager havde et mobilabonnement hos indklagede (Telia, senere Norlys Mobil). Den 4. august 2024 sendte indklagede en regning til klager, som blandt andet indeholdt opkrævning på 3.781,09 kr. for forbrug foretaget via satellit, skib eller fly. Den 22. september 2024 kontaktede klager indklagede vedrørende indklagedes opkrævning. Klager oplyste, at hun havde benyttet sin telefon, da hun rejste med færge fra Danmark til Norge. Klager henviste til, at hendes abonnement blandt andet indeholdt fri tale […]
Link: Mobil – Regningsklage – Forbrug på færge – Principiel (24-472)

SBBU – Oplysningspligt – Ændring af kundenummer – fejlkode – brancheaftale – Principiel (24-390)

Resumé:

Klager bestilte internet og fastnettelefoni hos indklagede i 2023 og fik kundenummer 200*****. På grund af administrative forhold hos indklagede fik klager senere et nyt kundenummer, 120****. I 2024 anmodede klager et nyt selskab om at overtage klagers abonnementer, herunder opsige abonnementerne hos indklagede (SBBU). Klager henviste i den forbindelse til kundenummer 200*****.

Indklagede afviste anmodningen om at opsige klagers abonnementer fra det nye selskab under henvisning til fejlkode 8 i branchevejledningen for SBBU: ”Der er allerede registreret en opsigelse / kunden er i restance”. Det modtagende selskab opfattede dette som om, at klager selv havde opsagt sine abonnementer hos indklagede. Klager blev derfor oprettet som kunde hos det nye selskab, men blev ikke samtidigt opsagt hos indklagede. Derfor betalte klager for abonnementer hos begge selskaber i en periode.

Nævnet fandt, at fejlkode 8 ikke var dækkende for den situation, der gjorde sig gældende, idet klager hverken havde opsagt abonnementerne eller var i restance. Indklagede burde derfor have kontaktet klager for at afklare situationen. Klagers abonnementer hos indklagede burde endvidere have været opsagt, hvorfor klager havde krav på tilbagebetaling.

Læs hele afgørelsen her