Aftaleforhold – Mobilabonnementer – Køb af mobiltelefoner – Identitetstyveri

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Den 3. august 2023 blev der indgået fire aftaler med indklagede via indklagedes hjemmeside om henholdsvis to enheder, der skulle finansieres ved afdragsaftale, og to mobilabonnementer:

Afdragsaftale om finansiering af et Apple Watch Series 8, 45 mm, i Midnight Aluminium.
Afdragsaftale om finansiering af en Apple iPhone 14 Pro Max 128 GB i farven Space Black.
Aftale om mobilabonnement, tlf. nr.: xxxxxx25
Aftale om mobilabonnement, tlf. nr.: xxxxxx53

Den 18. august 2023 blev der på samme måde indgået yderligere fire aftaler med indklagede om henholdsvis to enheder, der ligeledes skulle finansieres ved afdragsaftale, samt to mobilabonnementer:

Afdragsaftale om finansiering af en Apple iPhone 14 Pro 128 GB
Afdragsaftale om finansiering af en Apple iPhone 14 Pro 128 GB
Aftale om mobilabonnement, tlf. nr.: xxxxxx69
Aftale om mobilabonnement, tlf. nr.: xxxxxx23

Indklagede behandlede aftalerne ved at opdele dem på to separate konti. Afdragsaftalerne blev samlet på én konto (herefter ”konto A”), mens mobilabonnementerne blev samlet på en anden konto (herefter ”konto B”).

I perioden fra august 2023 til november 2023 skulle klager ifølge indklagede have påbegyndt betaling af henholdsvis afdragsaftalerne og mobilabonnementerne. Ifølge indklagede blev der herefter iværksat et rykkerforløb, hvorefter konto A blev overdraget til inkasso den 23. oktober 2023, og konto B blev overdraget til inkasso den 6. november 2023.

Den 4. oktober 2023 indgav klager tre politianmeldelser om databedrageri begået henholdsvis den 3., 18. og 31. august 2023.

I efteråret 2024 blev mellemværendet vedrørende konto A behandlet af fogedretten i Kolding. Fogedretten gav Alektums betalingspåkrav en påtegning, og der blev foretaget udlæg hos klager. Klager forsøgte at få sagen genoptaget under henvisning til de indgivne politianmeldelser, men da klager ikke betalte sagsomkostningerne til fogedretten, blev sagen ikke genoptaget. Som følge af klagers indsigelser blev sagen vedrørende konto B oversendt til civilretten.

Den 7. januar 2025 kontaktede klager indklagede telefonisk for at gøre indklagede opmærksom på, at klager havde været udsat for databedrageri.

Den 2. februar 2025 udfyldte klager en tro- og loveerklæring, hvori klager anførte, at han havde konstateret, at indklagede havde sendt ham en række breve, men at klager havde undladt at reagere herpå, idet han antog, at brevene ikke vedrørte ham. Indklagede afviste imidlertid klagers forklaring under henvisning til, at der tidligere var truffet afgørelse i fogedretten vedrørende konto A.

Den 25. februar 2025 indgav klager en klage til indklagede, hvori klager blandt andet anførte, at han havde opholdt sig hos sin mor og havde skjult sig der i en periode på grund af frygt.

Den 27. februar 2025 anmodede klager under et retsmøde retten om at få sagen vedrørende konto B forelagt for Teleankenævnet.

Den 1. april 2025 oversendte retten sagen til Teleankenævnet.

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager mener ikke, at klager skal hæfte for forbruget på konto B. Da klager på grund af sin helbredsmæssige tilstand ikke selv har været i stand til at varetage korrespondancen i sagen, har klagers mor indsendt bemærkninger og udtalelser på klagers vegne.

Klager oplyser, at klager er infantil autist, hvilket medfører, at klager ikke er i stand til selvstændigt at varetage daglige gøremål. Klager oplyser ligeledes, at klager ikke selvstændigt tegner abonnementer eller lignende uden først at have rådført sig med sin mor.

Klager formoder, at det er klagers ekskæreste – eventuelt med hjælp fra andre personer – der står bag bedrageriet, da klagers ekskæreste havde adgang til klagers MitID. Klager mistænker desuden, at der kan have været tale om et hackerangreb.

Klager oplyser ligeledes, at forholdet har været anmeldt til politiet, som den 29. maj 2024 valgte at påtaleopgive sagen, idet der ikke var tilstrækkelige beviser i sagen til at knytte den sigtede til forholdet.

Klager oplyser afslutningsvist, at klager aldrig har modtaget de omtalte produkter, og at klager ikke er under værgemål.

Indklagede

Indklagede bemærker indledningsvis, at nævnets behandling alene skal omhandle de manglende betalinger for abonnementerne (konto B). Indklagede henviser i den forbindelse til civilrettens henvisning til Teleankenævnet.

Indklagede bemærker ligeledes, at nævnet ikke skal behandle de manglende betalinger for enhederne på afbetaling (konto A). Indklagede henviser i den forbindelse til fogedrettens afgørelse. Indklagede har ligeledes henvist til nævnets vedtægter § 3, stk. 1.

Indklagede har anført, at hvis nævnet mod forventning alligevel behandler konto A, finder indklagedes argumenter anvendelse på begge konti.

Indklagede gør gældende, at der er indgået gyldige, bindende aftaler mellem klager og indklagede.

Indklagede gør gældende, at aftalerne er indgået ved brug af MitID, og at klager i den forbindelse har opgivet sine personlige oplysninger. Indklagede fremhæver, at indklagede har været i god tro om, at den digitale signatur er anvendt korrekt af den rette indehaver.

Indklagede gør endvidere gældende, at klager ikke har godtgjort, under hvilke omstændigheder tredjemand måtte være kommet i besiddelse af klagers MitID-oplysninger. Indklagede påpeger, at det er indklagedes opfattelse, at klagers egen uagtsomme adfærd i givet fald har muliggjort tredjemands misbrug af klagers identitet.

Klager har endvidere ikke oplyst indklagede om det påståede bedrageri i umiddelbar forlængelse af aftalernes indgåelse. Indklagede henviser i den forbindelse til, at der forløb halvandet år efter aftalernes oprettelse, inden klager gjorde gældende, at der var tale om misbrug af hans oplysninger.

Indklagede gør endvidere gældende, at klager har henvist til sine kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser som forklaring på den forsinkede reaktion. Det er indklagedes opfattelse, at dette ikke medfører, at aftalerne ikke skulle være gyldige eller bindende.

Indklagede gør afslutningsvist gældende, at det forhold, at klager har foretaget en anmeldelse til politiet, ikke i sig selv godtgør, at aftalerne er indgået uden klagers accept.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Nævnet bemærker indledningsvis, at nævnet efter Teleankenævnets vedtægter § 3 ikke kan behandle sager, der allerede er afgjort ved endelig dom, retsforlig eller bindende voldgift. Da tvisten om konto A er afgjort ved Retten i Kolding, falder sagen uden for nævnets kompetence. Nævnet har derfor udelukkende forholdt sig til tvisten vedrørende konto B.

Nævnet bemærker, at klager bestrider, at det er ham, der har indgået de omhandlede aftaler, og at klager derfor ikke anser sig for forpligtet til at betale for de pågældende mobilabonnementer.

Nævnet bemærker ligeledes, at indklagede gør gældende, at der er indgået gyldige, bindende aftaler mellem klager og indklagede.

Nævnet skal dernæst bemærke, at aftalerne med indklagede er indgået via digital validering, og at klagers personlige oplysninger er opgivet i den forbindelse. Aftaler oprettet ved benyttelse af MitID må som udgangspunkt lægges til grund som gyldige og bindende aftaler. Den sikkerhed, der er forbundet med benyttelse af MitID, bevirker, at løftemodtageren som udgangspunkt vil være i god tro.

I tilfælde, hvor det må antages, at der foreligger identitetstyveri, indgår det blandt andet i nævnets vurdering, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens MitID-oplysninger, om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren i så fald har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre kompromitteret MitID så hurtigt som muligt.

Spørgsmålet om aftalebinding i tilfælde af misbrug af digital signatur beror efter retspraksis på en konkret og samlet vurdering af hændelsesforløbet som helhed. Vurderingen har karakter af en samlet risikoplacering, hvor sagens omstændigheder inddrages i deres indbyrdes sammenhæng med henblik på at afgøre, om dispositionen efter almindelige aftaleretlige principper kan tillægges virkning for signaturindehaveren. På dette grundlag tages der stilling til, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der – på trods af konstateret misbrug – kan indtræde aftaleretlig binding, jf. bl.a. Højesterets afgørelser bragt i U.2019.1192 H, U.2019.1197 H, U.2021.2320 H og U.2022.411 H.

Nævnet finder, at det uden en egentlig bevisførelse, herunder i form af parts‑ og vidneforklaringer, ikke er muligt at fastslå, om aftalerne er indgået med klagers viden og accept, om klager ved håndteringen af de fortrolige elementer i sit MitID har udvist uagtsomhed, om klagers mentale tilstand har været af en sådan karakter, at klager har været ude af stand til at handle fornuftmæssigt, og om der i øvrigt foreligger forhold, der kan føre til, at aftalerne tilsidesættes som ugyldige.

En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for ankenævnet, der træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Klagen findes derfor ikke egnet til behandling i Teleankenævnet. Der henvises i den forbindelse til vedtægternes § 6, hvorefter nævnet kan afvise sager, der på grund af blandt andet usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger ved aftaleindgåelsen ikke findes egnet til behandling i Teleankenævnet.

Nævnet afviser derfor klagen fra behandling ved ankenævnet jf. § 6 i vedtægterne fra Teleankenævnet.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Den af NN, indgivne klage over indklagede, Telenor A/S, afvises fra klagebehandling.

Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 27.

Indklagede, Telenor A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.

På Teleankenævnets vegne, den 28. maj 2026.