Bindingsperiode – enkeltmandsvirksomhed – erhvervsabonnement – privat abonnement – afdragsordning – mobiltelefon – virksomheds ophør – afvikling af erhvervsaftaler (25-357)

Opdateret: 06.07.2026

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager, der havde drevet en enkeltmandsvirksomhed og allerede var privatkunde hos indklagede, var den 18. marts 2024 i en af indklagedes butikker, da klager ønskede at købe en mobiltelefon til sin mor. Klager talte med en sælger, og der blev indgået en erhvervsaftale om følgende ydelser:  

• 2 Data-delingskort (”datakort”)
• 1 Mobiltelefonabonnement med hardware – iPhone 15 Pro Max 256GB
• 1 Mobiltelefonabonnement

Den samlede månedspris var 615,52 kr. ekskl. moms – 769,40 kr. inkl. moms.

Klager lavede aftalen på vegne af virksomheden, CVR: XXXXXXXX.

Den 16. november 2024 sendte klager en skriftlig klage til indklagede. Af klagen fremgik, at klager forinden havde været i telefonisk kontakt med indklagedes kundeservice vedrørende sin utilfredshed med aftalen. Kundeservice havde den 13. november 2024 opfordret klager til at sende en skriftlig klage.

Af den skriftlige klage fremgik, at klager reagerede på en rykkerskrivelse, og at klager generelt mente, at hele erhvervsaftalen var ”bondefangeri”. Ifølge klager oplyste hun inden aftaleindgåelsen alene et CVR-nummer, fordi sælgeren oplyste, at han så kunne give en god rabat. Klager havde mundtligt oplyst, at hun ikke længere drev virksomhed, og at det således var et inaktivt CVR-nummer.

Den 18. november 2024 tilbød indklagede, at erhvervsaftalen kunne ophøre, hvis klager betalte for den telefon, der var en del af den samlede aftale. På daværende tidspunkt oplyste indklagede, at telefonens pris i så fald ville være 9.499 kr. inkl. moms.

Den 26. november 2024 svarede klager, at hun ikke havde mulighed for at betale den pris for telefonen, og spurgte til muligheder for en afdragsordning eller mulighed for at returnere telefonen.

Samme dag (26. november 2024) oplyste indklagede, at der ikke var mulighed for afdragsordning. Forespørgslen om muligheden for at returnere telefonen blev ikke besvaret konkret i den skriftlige korrespondance, men det fremgår af det oplyste, at klager og indklagede derefter lavede en telefonisk aftale den 27. november 2024. Klager modtog samme dag en mail med følgende opsummering af den telefoniske aftale:

”Jeg sørger som aftalt for at få lukket din aftale ovre i privat.

I behøver ikke at skifte simkort, dem sørger jeg får kommer med.

Derudover lukker jeg de 2 datakort der er i din erhvervsløsning og giver yderligere rabat så din endelige pris ender på 655 kr./md. inkl. moms

Efter vi snakkede sammen, lagde jeg mærke til at du både er blevet opkrævet i privat og erhverv.

Derfor sørger jeg for at fjerne Følgende faktura [XXX], samt kreditere 854,76 kr. på den næstkommende regning.

[… ]”

Klager besvarede den mail den 28. november 2024 med

”Det hele er som aftalt, Mange tak for hjælpen … ”

Det blev således aftalt, at klagers private abonnementer blev lukket, så klager udelukkende havde erhvervsabonnementer. Endvidere blev klagers samlede udgifter minimeret ved, at to abonnementer på datakort ophørte, og der blev givet en rabat.

I forbindelse med disse ændringer oplevede klager tekniske problemer med sit telefonnummer, idet hendes telefon ringede fra moderens nummer. Ud fra det oplyste blev dette løst.

Den 3. december 2024 svarede indklagede følgende på en forespørgsel fra klager vedrørende overflytningen af telefonnumre:  

”Begge numre bliver flyttet over i erhverv i dag […]

Herefter er løsningen lukket ned i privat og du fortsætter som aftalt med din løsning i erhverv.”

Klager besvarede samme dag (den 3. december 2024), at der var problemer med at logge på selvbetjening erhverv og bemærkede, at CVR-nummeret ikke var aktivt.

Indklagede sendte derefter login-oplysninger.

I december 2024 var der endvidere en korrespondance om forståelsen af en kreditnota, og det blev i den forbindelse på klagers anmodning aftalt, at regningerne fremover skulle sendes med brevpost.

Cirka et halvt år senere – den 24. juni 2025 – indsendte klager en ny klage, hvor hun udtrykte utilfredshed med aftalen, herunder den lange bindingsperiode. Klager gjorde gældende, at der uretmæssigt var oprettet en erhvervsaftale i hendes navn.

Det besvarede indklagede den 26. juni 2025 med følgende:

”[…] Som beskrevet i den tidligere korrespondance, fortsætter din aftale som erhvervskunde, og du har desuden fået en ekstra rabat.

Det fremgår ingen steder, at aftalen skulle fortsætte som privatkunde – tværtimod bekræftes det, at din løsning er oprettet som erhverv, hvilket du også selv har bekræftet.”

I samme svar tilbød indklagede igen, at bindingerne i erhvervsabonnementet kunne fjernes, hvis klager betalte for telefonen, hvilket indklagede på daværende tidspunkt opgjorde til en pris på 7.800 kr. inkl. moms.

Efterfølgende var en korrespondance, hvor klager ønskede, at erhvervsaftalen med den lange bindingsperiode blev ændret til en privataftale, og at telefonen kunne betales gennem en afdragsordning.

Indklagede afviste muligheden for en afdragsordning. 

Den 7. juli 2025 indbragte klager sagen for Teleankenævnet.

Herefter har indklagede via ankenævnet tilbudt klager at tilbagelevere telefonen, og ændre klagers erhvervsaftale til en privataftale. Dette tilbud har klager afvist.

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager gør gældende, at indklagede uden klagers samtykke oprettede en erhvervsaftale indeholdende flere abonnementer, som klager slet ikke ønskede. Klager har ikke ønsket eller givet samtykke til at blive registreret som erhvervskunde. Klager havde alene et ønske om at købe en telefon til sin mor til ca. 5.000 kr. Da ekspedienten oplyste, at telefonen kunne fås billigere, hvis klager havde et CVR-nummer, valgte klager den aftale. Klager ønskede imidlertid ikke at indgå en erhvervsaftale med uoverskuelige vilkår og lang bindingsperiode. Ved aftaleindgåelsen i butikken sagde klager gentagne gange, at hun ikke var erhvervskunde, og at det oplyste CVR-nummer var inaktivt.

Med hensyn til de oprettede simkort og telefonnumre blev de oprettet uden klagers kendskab eller accept. Det blev oplyst, at de blot var “reservenumre”, hvis klagers primære simkort holdt op med at virke. Numrene er aldrig taget i brug, selvom klager er blevet opkrævet betaling for dem.

I indklagedes butik blev klager ikke oplyst om, at der blev oprettet en erhvervsaftale, men klager fik oplyst, at hun ville modtage en mail, som skulle underskrives for at få telefonen billigt. Klager bemærker hertil, at mailen blev afsendt fra sælger private mail.

Efterfølgende konstaterede klager, at der var bindingsperiode på 36 måneder og en abonnementspris på ca. 700–800 kr. om måneden.

Klager bemærker, at da hun sendte en skriftlig klage den 16. november 2024, havde hun forud været i kontakt med en kundeservicemedarbejder i forsøg på at få løst problemerne.

Sammenfattet gør klager gældende, at abonnementet er oprettet på vildledende grundlag, og at den pålagte bindingsperiode på 36 måneder er ugyldig, da en forbruger maksimalt kan blive bundet i 6 måneder. Klager har gjort gældende, at hun handlede i god tro, da hun accepterede den løsning, sælgeren præsenterede. Uanset oprettelsen som erhvervskunde blev klager af sælgeren forsikret om, at klager ville blive behandlet efter privatkundevilkår. Klager anerkender naturligvis forpligtelsen til at betale for selve telefonen.

I den forbindelse påpeger klager, at hun allerede har betalt så meget, at telefonen har kostet 10.000 kr. Klager bemærker i den forbindelse, at det fra starten udtrykkeligt var en telefon til ca. 5.000 kr., klager ønskede. Klager ønskede hverken en dyrere telefon, bindingsperiode på 36 måneder, eller at blive registreret som erhvervskunde med en virksomhed, som reelt ikke eksisterede.

Klager har følgende ønsker:

• At indklagede sælger telefonen til den oprindelige pris på 5.000 kr., som klager blev stillet i udsigt ved købet.
• At det beløb, klager allerede har betalt for telefonen, bliver refunderet eller modregnet i de 5.000 kr.
• At der foretages en fuld korrektion af de udstedte fakturaer, således at klager ikke fremstår som erhvervskunde, og at eventuelle overbetalinger bliver tilbageført.
• At bindingsperioden på 36 måneder ophæves.

Indklagede

Klager indgik en erhvervsaftale med indklagede, hvori det tydeligt fremgår, at abonnementerne har en bindingsperiode på 36 måneder. Derudover har klager underskrevet et særskilt dokument, hvor det også tydeligt fremgår, at det er en erhvervsaftale med 36 måneders binding. Klager har selv sat flueben og underskrevet dette særskilte dokument.

Klager kan derfor ikke ved aftalens indgåelse have været i tvivl om bindingsperioden eller om, at det var en erhvervsaftale.

Alligevel har indklagede pr. kulance tilbudt klager forskellige løsninger, herunder at lade abonnementerne for datakort ophøre, hvilket klager accepterede.

Først otte måneder efter, at aftalen blev indgået, gav klager udtryk for, at hun faktisk slet ikke ville have en erhvervsaftale. Indklagede fastholder derfor, at klager og indklagede har indgået en gyldig og bindende erhvervsaftale.

De tidligere tilbudte muligheder for tilbagelevering af telefonen med videre er fortsat gældende.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Klager gør gældende, at det er en fejl, at hun er blevet oprettet som erhvervskunde, og ønsker, at komme ud af bindingen på 36 måneder samt at få telefonen til en pris på 5.000 kr.

Indklagede gør gældende, at der er indgået en gyldig erhvervsaftale med en bindingsperiode på 36 måneder.

Nævnet skal herefter tage stilling til, om der er tegnet et gyldigt erhvervsabonnement, samt om erhvervsaftalen kan opretholdes, selv om klagers virksomhed er ophørt.

Det er nævnets vurdering, at der den 18. marts 2024 blev indgået en gyldig erhvervsaftale.

Nævnet bemærker indledningsvis, at klager kunne oplyse et aktivt CVR-nummer ved aftalens indgåelse den 18. marts 2024. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden ophørte den 31. maj 2024.

Nævnet lægger vægt på, at det er virksomheden og dennes CVR-nummer, der fremgår som aftalepart i den skriftlige dokumentation for aftalen. Klagers navn fremgår som ”kontaktperson”. Endvidere har klager underskrevet et særskilt dokument, der bekræfter, at hun kan handle på vegne af virksomheden.

Af samme underskrevne dokument fremgår det med hensyn til bindingsperioden, at klager ud fra det oplyste, har sat flueben ud for en tekst om, at virksomheden er bundet i 36 måneder, og dermed har givet udtrykkeligt afkald på 24 måneders binding.  Det er nævnets vurdering, at dette er i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer for, hvordan virksomheder kan give afkald på, at bindingsperioden som hovedregel maksimalt kan være 24 måneder, jf. slutbrugerbekendtgørelsens § 7, stk. 4.

Med hensyn til indholdet af aftalen fremgår det af aftalen, at der er tale om abonnementer på 2 datakort, 2 telefonabonnementer, og køb af en mobiltelefon i forbindelse med det ene af disse to abonnementer.

Nævnet finder ikke, at klager alene ved egne oplysninger herom har løftet bevisbyrden for, at aftalen – i henhold til det mundtligt aftalte – havde et væsentligt andet indhold, herunder at aftalen var på private vilkår og ikke indeholdt de anførte abonnementer, men alene angik køb af en telefon.  Nævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at klager mundtligt ved aftalens indgåelse gjorde opmærksom på, at hun ikke var erhvervsdrivende.

Nævnets finder på den baggrund, at der på aftaletidspunktet forelå en gyldig erhvervsaftale.

Klager har gjort gældende, at virksomheden er afviklet, og at hun derfor skal stilles som en forbruger, hvilket indebærer, at bindingsperioden maksimalt kan være 6 måneder. 

Hertil bemærker nævnet, at klagers personlige hæftelse for virksomheden forpligtelser ikke ophører, alene fordi virksomheden lukkes og/eller CVR-nummeret afmeldes.

Ud fra det oplyste fremgår det, at parterne har drøftet mulighederne for at opsige erhvervsabonnementerne og lave en samlet privat aftale. Parterne har dog ikke gennemført disse ændringer. Derimod har parterne aftalt at lukke klagers private engagement, og overflytte de private abonnementer til klagers samlede erhvervsmæssige engagement.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at klager er bundet af aftalen, herunder af aftalens vilkår om bindingsperiode, medmindre parterne indgår en anden aftale.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der gives ikke klager, NB, medhold i klagen over indklagede, Hi3G Denmark ApS.

Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.

Indklagede, Hi3G Denmark ApS, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.

På Teleankenævnets vegne, den 18. juni 2026.