Bindingsperiode – opsigelse i bindingsperioden – inkasso – aftaler – internet (25-325)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager bestilte 1000 Mbit internetabonnement hos indklagede og fik den 10. november 2024 en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgik, at det blev aktiveret den 1. december 2024.
Dagen efter ændrede klager sin bestilling til et 500 Mbit internetabonnement og fik en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgik, at det ville være aktivt fra samme dag, den 11. november 2024.
Af begge ordrebekræftelse fremgik følgende om bindingsperioden:
”Du har en bindingsperiode på 6 måneder, hvorefter du tidligst kan opsige med en måneds varsel, når der er gået 5 måneder efter dit abonnement startede.”
Klager opsagde den 13. februar 2025 sit abonnement pr. 13. marts 2025. Klager angav ingen grund til opsigelsen, og indklagede har oplyst, at der ikke var noteret mangler ved eller klager over den leverede ydelse.
Klagers internetforbindelse blev lukket samme dag (13. marts 2025). Indklagede anmodede den 20. marts 2025 om at få deres udstyr retur, hvilket klager returnerede dagen efter.
Klager fik den 14. april 2025 en slutopgørelse på abonnementet, hvoraf det fremgik, at klager skulle betale for perioden fra 1. marts til 3. juni 2025, hvilket var 6 måneder efter første faktureringsdato den 3. december 2024. Indklagedes slutopgørelsen opgjorde abonnementsbetalingen for denne periode til 1.174,90 kr. (og 15 kr. i betalingsgebyr).
Klager skrev til indklagede den 13. maj 2025 og bad om at få annulleret den del af regningen, der vedrørte perioden efter opsigelsesdagen, hvor internetforbindelsen var blevet lukket – dvs. perioden efter den 13. marts 2025.
Indklagede svarede den 27. maj 2025, at klager blev opkrævet for den resterende del af bindingsperioden, og at regningen skulle betales. Den 4. juni 2025 fik klager endnu et svar fra indklagede, hvoraf det fremgik, at klager skulle betale for hele bindingsperioden.
Klager betalte derefter regningen den 4. juni 2025. Da betalingsfristen var overskredet, betalte klager samtidig et rykkergebyr på 100 kr.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager gør gældende, at han var klar over, at bindingsperioden først udløb nogle måneder efter opsigelsen den 13. marts 2025, og at han derfor som udgangspunkt hæftede for den resterende periode. Eftersom indklagede lukkede for internetforbindelsen og krævede sit udstyr tilbageleveret inden for bindingsperiode, er det klagers opfattelse, at aftaleforholdet blev afsluttet ved opsigelsen den 13. marts 2025. Klager mener ikke, at han skulle have betalt det fulde beløb, der blev opkrævet ved slutopgørelsen. Da der allerede var betalt for abonnementet frem til slutningen af februar 2025, var det alene den del, der vedrørte perioden fra den 1. marts 2025 til opsigelsen 13. marts 2025, som klager mener at skulle betale.
Regningen fra slutopgørelsen har klager kun betalt for at undgå yderligere rykkergebyrer og inkassoomkostninger. Klager ønsker derfor at få pengene tilbage for den del af bindingsperioden, der ligger efter opsigelsen den 13. marts 2025.
Indklagede
Det er indklagedes vurdering, at klager skal betale for den fulde bindingsperiode af internetabonnementet. Klager har ikke opsagt på grund af manglende levering af internetforbindelse og er blevet informeret om bindingsperioden på 6 måneder i både første og anden ordrebekræftelse.
I indklagedes generelle vilkår er den foreliggende situation reguleret i punkt 12.1:
”Hvis der er aftalt en bindingsperiode (uopsigelighedsperiode), hvor du ikke kan opsige Abonnementsaftalen, fremgår denne af din ordrebekræftelse fra Norlys. Du vil i så fald tidligst kunne opsige Abonnementsaftalen med et varsel på mindst én måned til udgangen af bindingsperioden. Du har dog til hver en tid mulighed for at opsige Abonnementsaftalen med øjeblikkelig virkning mod betaling af et beløb, der dækker abonnementsafgift og et evt. minimumsforbrug i den resterende del af bindingsperioden”.
Da klager har opsagt abonnementet i bindingsperioden, er klager i henhold til aftalen opkrævet et beløb svarende til den resterende del af bindingsperioden på sin slutopgørelse.
Da abonnementet blev opsagt, blev klagers forbindelse afbrudt, og der blev sendt en påmindelse om returnering af udstyr. Internetforbindelsen afbrydes for ikke at blokere for internetforbindelse fra en anden udbyder.
Indklagede kan derfor ikke efterkomme klagers krav om tilbagebetaling af betalingen for perioden efter den 13. marts 2025 og frem til den 3. juni 2025.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Klager gør gældende, at når der ikke er stillet en internetforbindelse til rådighed, har han krav på at få betalingen tilbage for perioden efter opsigelsen den 13. marts 2025, hvor internetforbindelsen blev lukket ned.
Indklagede gør gældende, at der er opkrævet og betalt det, der følger af aftaleforholdet. Klager har derfor ikke krav på nogen tilbagebetaling.
Nævnet skal herefter tage stilling til, om klager er berettiget til at få betalingen for perioden efter den 13. marts 2025 tilbage.
Bindingsperioden er den periode fra aftalens ikrafttræden, hvor forbrugeren som udgangspunkt ikke kan frigøre sig fra aftalen ved opsigelse. Dette følger af slutbrugerbekendtgørelsens § 2, nr. 3, (bkg. nr. 566 af 24. maj 2023). For forbrugere må bindingsperioden ikke være længere end 6 måneder. Denne regel, der følger af slutbrugerbekendtgørelsen § 7, kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.
Det følger af praksis og indklagedes vilkår, at klager godt kan opsige aftalen i bindingsperioden, men at det er mod betaling af et beløb, der dækker abonnementsbetalingen (og et evt. minimumsforbrug) i den resterende del af bindingsperioden. Indklagede kan således stadig kræve betaling for hele bindingsperioden op til maksimalt 6 måneder, når klager opsiger inden udløbet af bindingsperioden.
I indklagedes vilkår er alene klagers betalingsforpligtelse beskrevet, mens spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har en fortsat forpligtelse til at stille ydelsen til rådighed ved opsigelse inden for bindingsperioden, ikke er omtalt.
Nævnet bemærker hertil, at selvom abonnementet opsiges inden for bindingsperioden, ændrer det som hovedregel ikke på parternes gensidige forpligtelser i samme periode. Klagers betalingsforpligtelse må efter almindelige obligationsretlige principper for gensidigt bebyrdende aftaler som udgangspunkt modsvares af en ret til at modtage den ydelse, der bliver betalt for i samme periode. Det betyder, at medmindre klager selv frasiger sig rådigheden over ydelsen, fx ved at bede om, at forbindelsen lukkes, eller ved at returnere udstyret på eget initiativ eller lignende, må indklagede være forpligtet til fortsat at stille ydelsen til rådighed.
Det er på den baggrund nævnets vurdering, at indklagede ikke var berettiget til fortsat at kræve betaling i hele bindingsperioden samtidig med, at forbindelsen blev afbrudt inden bindingsperiodens udløb.
Med hensyn til beregningen af fristen på 6 måneder bemærker nævnet, at fristen løber fra ”aftalens ikrafttræden”, (slutbrugerbekendtgørelsens § 2, nr. 3). Ifølge Digitaliseringsstyrelsens Vejledning til slutbrugerbekendtgørelsen bør dette begreb udfyldes konkret, så det vil ” … fremgå tydeligt af aftalen mellem udbyderen og slutbrugeren, om aftalen træder i kraft ved aftaleindgåelsen eller ved levering”.
Af ordrebekræftelserne fra indklagede fremgår, at fristen regnes fra ”dit abonnement startede”. Slutopgørelsen er imidlertid ud fra det oplyste beregnet som ”6 måneder efter første faktureringsdato”.
Nævnet noterer sig, at indklagede anvender to forskellige tidspunkter for beregning af 6-månedersfristen. De to tidspunkter – abonnementets start og første faktureringsdag – er ikke nødvendigvis sammenfaldende og vil typisk ikke være det. Nævnet noterer videre, at ingen af de to angivne tidspunkter nærmere definerer, om fristen regnes fra aftaleindgåelse eller ved leveringen, som Digitaliseringsstyrelsens vejledning foreskriver. Endelige bemærker nævnet, at en ”faktureringsdato” er en vilkårlig dag, som udbyderen selv kan bestemme, og som kan ligge længe efter aftaleindgåelse og levering.
Det er på den baggrund nævnets vurdering, at de 6 måneders bindingsperiode i den foreliggende sag skal regnes fra den 11. november 2024. På dette tidspunkt fremgår det af ordrebekræftelsen af samme dato, at klagers internetforbindelse ville være aktiv. Fra dette tidspunkt er der derfor ud fra det oplyste sket levering af den aftalte ydelse på 500 Mbit internetforbindelse.
Det er derfor nævnets vurdering, at indklagede som udgangspunkt havde ret til at opkræve betaling for en 6 måneders bindingsperiode regnet fra 11. november 2024. Ved at fratage klager rådigheden over ydelsen ophørte retten til at kræve betaling på det tidspunkt, hvor klager ikke længere kunne bruge internetforbindelsen, hvilket var den 13. marts 2025.
Klager havde betalt for internetforbindelsen frem til udgangen af februar 2025. Det resterende beløb, som indklagede skulle have opkrævet, vedrører således alene perioden fra den 1. til den 13. marts 20025, hvor indklagede stoppede levering ved at lukke forbindelsen.
Abonnementet kostede 379 kr./md. Det svarer til 12,23 kr. pr. dag i marts. Abonnementets pris for de 13 dage i marts 2025 var derfor 158,94 kr.
Klager betalte 1.174,90 kr. i henhold til indklagedes slutopgørelse. Klager kan derfor kræve tilbagebetaling af (1.174,90 kr. – 158,94 kr.=) 1.015,96 kr.
Endvidere kan klager kræve tilbagebetaling af de 100 kr. i rykkergebyr. Nævnet bemærker hertil, at det fremgår af renteloven § 9b, stk. 1, at det kræver rimelig grund at fremsende et rykkergebyr. Nævnet finder ikke, at indklagede havde rimelig grund til at opkræve rykkergebyr, da klager med rette havde bestridt kravet den 13. maj 2025.
Afslutningsvis bemærker nævnet, at indklagedes klagevejledning i forbindelse med indklagedes afgørelse har været mangelfuld, idet klageren ikke er blevet oplyst om muligheden for at påklage indklagedes afgørelse for Teleankenævnet, jf. Bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet (bkg. nr. 566 af 24. maj 2023) § 17, nr. 3. Ankenævnet finder indklagedes mangelfulde klagevejledning kritisabel.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives klager, NB, medhold i klagen over indklagede, Norlys Digital A/S, således at indklagede skal tilbagebetale 1.115,96 kr. Beløbet forrentes efter den rentesats, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling § 5, stk. 1 og 2. Renten beregnes i medfør af samme lovs § 3, stk. 4, fra klagen til Teleankenævnet den 24. juni 2025, til betaling sker.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Norlys Digital A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 12. juni 2026.