Erhverv ApS (Mikrovirksomhed) – Fastnetnummer – Aftaleforhold – Opsigelse – Hæftelse – Passivitet – Krav om tilbagebetaling (25-288)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager, der driver en [virksomhed], havde et abonnement på et fastnetnummer hos indklagede.
Ifølge klager henvendte klager sig telefonisk til indklagede i november 2022 for at opsige abonnementet.
Klager blev i april 2025 opmærksom på, at klager fortsat blev opkrævet for fastnetnummeret via Betalingsservice.
Den 1. maj 2025 henvendte klager sig telefonisk til indklagede. Indklagede registrerede klagers opsigelse af fastnetnummeret ved denne henvendelse.
Klager henvendte sig efterfølgende skriftligt til indklagede og gjorde indsigelse mod opkrævningerne. Klager ønskede at få tilbagebetalt ydelserne for perioden siden december 2022. Klager oplyste i klagen, at han i november 2022 henvendte sig telefonisk til indklagede med henblik på at opsige abonnementet.
Indklagede svarede klager via mail den 13. maj 2025. Indklagede afviste klagers krav om tilbagebetaling. Indklagede henviste til, at indklagede ikke havde registreret nogen henvendelse med ønske om opsigelse, samt at det var klagers eget ansvar at kontrollere, om abonnementet var opsagt, idet klager havde modtaget fakturaer og betalt disse i perioden efter.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Krav om tilbagebetaling for perioden december 2022 til maj 2025. Klager har opgjort kravet til at udgøre 7.852,50 kr. (436,25 x 18 måneder).
Klager har oplyst, at abonnementet blev opsagt telefonisk i november 2022.
Klager gør gældende, at klager har handlet i god tro og havde en berettiget forventning om, at opsigelsen i november 2022 var blevet håndteret korrekt.
Forbruget på nummeret har i hele perioden været nul, hvilket dokumenterer, at
tjenesten ikke har været i brug.
Klager har anført, at klager har lidt et økonomisk tab, som udelukkende skyldes en administrativ fejl hos indklagede. Beløbet er opkrævet i en periode, hvor klager hverken har ønsket, haft behov for eller har anvendt tjenesten. På den baggrund mener klager, at indklagede er forpligtet til at refundere de opkrævede beløb.
Indklagede
Indklagede gør overordnet gældende, at klagen skal afvises, idet der er tale om en erhvervsdrivende klager.
Såfremt sagen alligevel behandles, gør indklagede gældende, at klager ikke har et berettiget tilbagesøgningskrav.
Klager er en virksomhed, der er registreret i CVR som et anpartsselskab med pt. 8 ansatte. Klager har indgået en aftale med indklagede som erhvervsdrivende, herunder på priser og vilkår som erhvervsdrivende.
Der er desuden intet, der taler for, at fastnetnummeret skulle være anvendt både privat og erhvervsmæssigt. Derimod taler al faktum for, at fastnetnummeret kun er brugt erhvervsmæssigt.
Som følge heraf gør indklagede gældende, at klagen skal afvises med henvisning til Teleankenævnets vedtægter § 2, eftersom (1) klagen ikke alene vedrører registreret forbrug af elektroniske kommunikationstjenester, men derimod spørgsmål om bevisbyrden for en opsigelse og et påstået tilbagesøgningskrav, og (2) klagen adskiller sig fra en klage vedrørende en privat aftale om teletjeneste, bl.a. som følge af at den er indgået på erhvervsvilkår.
I forhold til klagers oplysning om, at klager har opsagt fastnetnummeret telefonisk i november 2022, har indklagede anført, at indklagede ikke har nogen registrering heraf i sine systemer. Der er end ikke nogen registrering af, at klager skulle have haft telefonisk eller skriftlig kontakt med klager i den pågældende periode. Indklagede har henvist til, at klager ikke har fremlagt nogen dokumentation for opsigelsen.
Indklagede gør gældende, at det manglende forbrug ikke kan danne grundlag for klagers krav om tilbagebetaling.
Endelig taler tidsforløbet mellem klagers påståede opsigelse i november 2022 og opsigelsen den 1. juni 2025 imod, at klager har et berettiget krav. Klager har betalt for abonnementet siden november 2022, ligesom klager løbende har modtaget fakturaer. Når klager løbende har modtaget fakturaer, må eller burde klager have været bevidst om, at fastnetnummeret ikke var opsagt. Klager burde derfor på et tidligere tidspunkt have konstateret, at klager fortsat betalte for fastnetnummeret.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Nævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet i henhold til vedtægternes § 2, stk. 7, som udgangspunkt ikke behandler klager over aftalemæssige forhold, når klagen er indgivet af en erhvervsdrivende slutbruger.
Teleankenævnet kan dog beslutte at behandle klager fra erhvervsdrivende slutbrugere, herunder mikrovirksomheder, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende en privat aftale om en teletjeneste jf. § 2, stk. 7, 3. pkt., i nævnets vedtægter.
I den konkrete sag er der tale om en tvist vedrørende en aftale indgået mellem indklagede og et erhvervsdrivende anpartsselskab.
Mikrovirksomheder er i slutbrugerbekendtgørelsens § 2, nr. 12, defineret som ”virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003”.
Det er nævnets opfattelse at klagers virksomhed som følge af antallet af ansatte og virksomhedens økonomiske resultater, ikke adskiller sig væsentligt fra de forbrugere eller mikrovirksomheder, Teleankenævnet normalt behandler sager fra, ligesom sagens genstand har ligheder med en situation, som en forbruger eller en mikrovirksomhed kunne komme i.
Som følge heraf er klagen omfattet af Teleankenævnets kompetence § 2, stk. 7, 3. pkt.
Sagen drejer sig efter nævnets opfattelse herefter om, hvorvidt klager har krav på tilbagebetaling af abonnementsbetalingerne for perioden fra december 2022 til maj 2025.
Klager gør over for ankenævnet gældende, at abonnementet blev opsagt telefonisk i november 2022 at abonnementet siden da ikke har været benyttet af klager.
Indklagede har ikke registeret opsigelse af abonnementet og henviser til, at klager har betalt regningerne i en længere periode.
Det er nævnets opfattelse, at klager, såfremt klager mente at have opsagt aftalen, burde have fulgt op på, om indklagede havde opsagt abonnementet. Nævnet lægger særligt vægt på, at klager fortsatte betalingerne på abonnementet i en længere periode efter angiveligt at havde opsagt abonnementet.
Klager gives af ovennævnte grunde ikke medhold i klagen.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Telenor A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Telenor A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 20. april 2026.