Fastnet – regningsklage – downloadning – opkald til Østrig og Somalia (J.nr. 11.14-0519-05)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
Klagetema: Fastnet – regningsklage – downloadning – opkald til Østrig og Somalia.
Resume:
Sagen omhandler utilsigtet download gennem et opkladsmodem, med betydelige regninger til følge. Teleankenævnet har behandlet lignende sager, og kom på den baggrund frem til en række krav til teleudbyderne, for at imødekomme problemet. Som udgangspunkt hæfter kunden selv for regninger ved download. I de tidligere afgørelser var det springende punkt, at teleudbyderen ikke havde vejledt kunden tilfredsstillende. I den konkrete sag findes det dog at være tilfældet, hvorfor klager ikke fik medhold i sin klage.
Klager:
NN
Indklagede:
TDC Totalløsninger A/S
v/ TDC Services A/S
Teglholmsgade 1
0900 København C
Behandlet på nævnsmøde nr. 33 den 3. maj 2006
SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Indklagedes opkrævning af samtaleafgifter
Påklaget beløb: 590 kr.
Påklaget periode: Den 15. januar til den 11. april 2005
Abonnementsform: Fastnetabonnement
Klager reklameret til indklagede: Den 9. maj 2005
Indklagede truffet afgørelse: Den 17. maj 2005
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Den 9. maj 2005 modtog indklagede en reklamation fra klager. Reklamationen skete på baggrund af en henvendelse fra indklagede, der gjorde klager opmærksom på en stigning i forbruget. Af reklamationen fremgik det, at klager gjorde indsigelse imod indklagedes registrering af flere udlandsopkald den 26. og den 28. marts 2005 fra klagers telefonforbindelse. Opkaldene var til henholdsvis Østrig og Somalia. Klager havde fastnetabonnement hos indklagede og internetabonnement hos en anden teleudbyder.
Ved afgørelse af den 17. maj 2005 fastholdt indklagede sit regningskrav. De iværksatte undersøgelser havde ikke afsløret fejl eller tegn på uregelmæssigheder. Årsagen til opkaldene skyldtes ifølge indklagede med overvejende sandsynlighed, at klager via sin computer havde kaldt op til internetnumre/hjemmesider, evt. efter at han havde fået installeret et program på sin computer, som derefter havde foretaget opkald til udlandet. Det fremgik endvidere af afgørelsen, at indklagede den 19. januar 2005 havde fremsendt klager uddybende oplysninger og advarsler om netop denne problematik.
Sagen blev herefter indbragt for Teleankenævnet.
Klage modtaget i nævnet: Den 31. maj 2005 .
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER
Klager
Klager gør indsigelse mod indklagedes betalingskrav. Klager kan ikke vedkende sig de registrerede udlandsopkald.
Indklagede
Indklagede fastholder sit betalingskrav. De iværksatte undersøgelser har ikke afsløret fejl eller tegn på uregelmæssigheder. Klager er selv ansvarlig for brugen af sin computer. Indklagede har løbende gjort og gør stadig kunderne opmærksom på risikoen for downloadning af programmer ved surfing på internettet.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Som det fremgår af sagsfremstillingen, er der tale om en sag, der vedrører udlandsopkald til Somalia (00252) og Østrig (0043). Klager gør gældende, at han ikke har foretaget de pågældende opkald.
Nævnet skal henvise til indklagedes brev af den 6. juli 2005, hvori indklagede redegør for sagen. Det fremgår heraf, at de iværksatte undersøgelser ikke har afsløret fejl eller tegn på uregelmæssigheder.
De fremlagte opkaldslister i sagen viser endvidere, at der i nær tidsmæssig tilknytning til de påklagede udlandsopkald er registreret ikke påklagede opkald til klagers internetudbyders nummer (100177307731) Den 26. marts 2005 kl. 13.57 er der således registreret et ikke påklaget opkald til internetudbyderens nummer af en varighed af ca. 12 minutter. Herefter følger kl. 14.09 et påklaget udlandsopkald af en varighed af ca. 31 minutter. Kl. 14.45 følger herpå et ikke påklaget opkald til internetudbyderens nummer af en varighed af ca. 4 minutter. Opkaldet efterfølges kl. 14.50 af et påklaget udlandsopkald af en varighed af ca. 20 minutter. I tidsrummet fra kl. 15.18 til kl. 15.27 følger derpå to ikke påklagede opkald til internetudbyderens nummer. Derpå følger kl. 15.27 et påklaget udlandsopkald. Endelig er der den 28. marts 2005 kl. 14.25 registreret et ikke påklaget opkald til internetudbyderens nummer af en varighed af ca. 5 minutter. Opkaldet efterfølges kl. 14.30 af et påklaget udlandsopkald.
På baggrund af ovennævnte opkaldsmønster og set i lyset af, at fremgangsmåden i den foreliggende sag – opkald til internettet sker ikke gennem klagers internetudbyder, men via et udenlandsk telefonnummer, hvorfor debitering sker hos klagers fastnetudbyder – svarer til fremgangsmåden i en lang række andre klagesager vedrørende tilsvarende forhold, er det nævnets vurdering, at det må lægges til grund, at de påklagede udlandsopkald er sket som følge af, at klager eller en person med adgang til klagers computer og telefonforbindelse har foretaget opkald til sites på internettet, hvorved der er sket downloadning af et program, der har foretaget de påklagede udlandsopkald via klagers telefonforbindelse.
Nævnet skal henvise til, at Teleankenævnet tidligere har haft lejlighed til at behandle en række klagesager med et tilsvarende klagetema, senest i december 2004.
Nævnet traf i disse sager afgørelse om at give klagerne medhold. Dette skete med henvisning til, at teleudbyderne trods visse tiltag ikke i tilstrækkeligt omfang havde orienteret kunderne om risikoen for downloadning og om muligheden for at begrænse denne risiko. På denne baggrund fandt Teleankenævnet det urimeligt og stridende mod redelig handlemåde i medfør af abonnementsvilkårene at opkræve betaling for de påklagede opkald, jf. aftalelovens § 38c, jf. § 36.
Nævnet lagde ved sin vurdering af sagerne vægt på, at der ikke generelt er grundlag for at pålægge teleudbyderne ansvaret for, at der i visse tilfælde er en risiko for downloadning af et opkaldsprogram. Teleankenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at teleudbyderne ikke kan afskære denne mulighed, medmindre udbyderne generelt spærrer for enhver udlandsdestination. Nævnet var imidlertid også af den opfattelse, at teleudbyderne som følge af downloadningsproblemets omfang sammenholdt med det forhold, at downloadningen typisk ikke vil blive opdaget af den almindelige forbruger, før end at et stort forbrug er opstået, har en pligt til at søge at begrænse problemerne mest muligt. Teleankenævnet fandt navnlig, at den automatiske spærring for opkald til destinationer, som ikke anvendes i særligt omfang af kunderne, hvortil taksterne er høje, og hvor der kommer mange klager, var en god løsning. Nævnet fandt imidlertid, at teleudbyderne burde have orienteret sine kunder på en noget mere direkte og præcis måde om den risiko for downloadning af opkaldsprogrammer, som fortsat bestod efter etableringen af spærringen for opkald til visse destinationer. Teleankenævnet fandt endvidere, at denne information skulle have været koblet meget tæt sammen med oplysning om mulighederne for at opnå yderligere sikkerhed via oprettelse af en saldokontrolordning. Den nævnte information burde ifølge Teleankenævnet gives direkte f.eks. bag på fakturaer eller på PBS-oversigten. Advarsel på teleudbyderens hjemmeside var ikke tilstrækkeligt. Nævnet vedlægger en Teleankenævnsafgørelse til illustration af nævnets praksis.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt indklagede i den foreliggende sag, som vedrører en periode efter de ovennævnte afgørelser, lever op til de af Teleankenævnet stillede krav på området.
Nævnet skal i den forbindelse indledningsvist henvise til indklagedes opdaterede liste (pr. den 10. april 2006) over lande omfattet af Voksenspærring Udland. Voksenspærring Udland er ikke en generel spærring for opkald til sex-tjenester, men er en spærring for opkald til lande, hvortil trafikmængden pludselig stiger eller er steget meget markant. Lande, hvortil der er en stor og naturlig telefontrafik, vil dog normalt ikke blive omfattet af Voksenspærring Udland. Somalia optræder ikke på den opdaterede liste, mens Østrig kun optræder med enkelte numre. Begge lande må således formodes at falde i kategorien af lande, hvortil der er en stor og naturlig telefontrafik. For Somalias vedkommende formentlig som følge af herboende somaliske flygtninges behov for at kunne kontakte hjemlandet.
Spørgsmålet er herefter, om indklagede har orienteret klager fyldestgørende – dvs. på en ”direkte og præcis måde” – om den fortsatte risiko for downloadning samt om, hvordan klager kan beskytte sig herimod, herunder ved hjælp af en saldokontrolordning.
Indklagede har fremsendt brochuren ”Vigtig information til dig, der benytter et almindeligt internetmodem” til klager. Dette er sket i forbindelse med faktura nr. 31, som er fremsendt til klager den 19. januar 2005, dvs. lidt over to måneder før tidspunktet for de påklagede opkalds registrering. I brochuren vejleder indklagede under overskriften ”Stigning i uforvarende download” nærmere om selve downloadningsproblematikken. Under overskriften ”Voksenspærring tager kun toppen af problemet” oplyser indklagede herefter bl.a., at…”Voksenspærring tager toppen af problemet, men løser det ikke.” Under overskriften ”Hvordan beskytter man sig?” fremkommer indklagede herefter med en række forslag til, hvordan forbrugeren bedst beskytter sig mod uforvarende downloadning, f.eks. ved at udvise forsigtighed ved færden på internettet, ved at etablere en saldokontrolordning, således at kunden får besked, når forbruget overstiger et selvvalgt maksimumbeløb, ved at gøre brug af Regningsstatus, der oplyser det aktuelle forbrug, eller evt. ved at skifte til bredbånd, der rent teknisk udelukker risikoen for uforvarende download. Endelig henviser indklagede til sit site for flere råd og yderligere oplysninger.
På baggrund af ovennævnte tiltag, hvorefter indklagede i en brochure, der er fremsendt direkte til klager, og som det må lægges til grund, at klager har modtaget, i et kortfattet og letforståeligt sprog udtrykkeligt orienterer klager om den fortsatte risiko for downloadning samt udførligt redegør for de eksisterende beskyttelsesmuligheder, herunder muligheden for at etablere en saldokontrolordning på klagers telefonnummer, er det nævnets vurdering, at indklagede på en direkte og præcis måde har orienteret klager om den fortsatte risiko for downloadning samt om mulighederne for på effektiv vis at begrænse denne risiko.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, TDC Totalløsninger A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.
Indklagede, TDC Totalløsninger A/S, betaler 3.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.