Internet – Aftaleforhold – Angivelse af mindstepris – Omkostninger til returnering af udstyr (25-272)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager indgik den 6. juni 2024 aftale med indklagede om levering af 1000/1000 Mbit internetforbindelse via fiber.
Indklagede sendte samme dag en ordrebekræftelse til klager samt aftalevilkår, fortrydelsesblanket og aftaleresumé.
Den 23. april 2025 modtog indklagede en opsigelse via SBBU (skift af bredbåndsudbyder) fra en anden udbyder. Indklagede bekræftede opsigelsen til den 26. maj 2025.
Klager rettede henvendelse til indklagede med anmodning om fremsendelse af en returlabel til brug for returnering af routeren.
Indklagede svarede, at klager ifølge indklagedes vilkår selv skulle afholde omkostningerne hertil.
Der var efterfølgende yderligere korrespondance vedrørende betaling af porto for returnering af routeren, men da parterne ikke kunne nå til enighed, indbragte klager herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager anmoder Teleankenævnet om at tage stilling til, om indklagede overholder markedsføringsreglerne, herunder Markedsføringsloven § 4 samt reglerne om oplysningspligter for erhvervsdrivende ved købsopfordringer, og i givet fald træffe afgørelse om, at indklagedes praksis skal ændre praksis, samt vurdere eventuel økonomisk kompensation eller tilbagebetaling af den udgift, klager måtte afholde for returnering af router.
Klager gør gældende, at indklagedes oplysning om mindstepris ved køb af internetabonnement med bindingsperiode er udtryk for vildledende markedsføring.
Klager henviser til indklagedes hjemmeside, hvor der oplyses en samlet mindstepris for bindingsperioden. Denne pris inkluderer ikke en obligatorisk udgift til returnering af udstyr (router), som man som kunde er forpligtet til at betale når aftalen opsiges. Indklagede har bekræftet i deres svar til klager, at portoen skal betales af kunden, og at dette krav fremgår af aftalen.
Klager gør gældende, at denne praksis er i strid med Markedsføringslovens § 12 a, hvorefter mindsteprisen i bindingsperioden skal inkludere alle obligatoriske udgifter, og Markedsføringslovens § 4, da den mangelfulde prisoplysning er egnet til at vildlede forbrugeren og påvirke dennes økonomiske beslutning.
Udgiften til returnering er ikke valgfri, men et krav, og udgiften burde derfor klart fremgå som en del af mindsteprisen eller oplyses tydeligt i umiddelbar tilknytning til denne. Det er ikke sket.
Indklagede
Afviser klagers krav.
Det er indklagedes vurdering, at mindsteprisen er det samlede beløb, som klager uundgåeligt er forpligtet til at betale i bindingsperioden. Den omfatter således alene udgifter, som klager skal betale for at kunne gøre brug af tjenesten i bindingsperioden.
Indklagede har videre anført, der i mindsteprisen indgår f.eks. den samlede abonnementsbetaling i hele bindingsperioden, oprettelsesgebyr og leveringsgebyr (hvis dette ikke kan fravælges), fordi kunder ikke kan undgå at betale disse udgifter, når aftalen er indgået. Derimod vil udgifter såsom rykkergebyrer, ekstra etableringsomkostninger og fortsat abonnementsbetaling efter bindingsperioden udløb ikke skulle medregnes, fordi disse udgifter ikke er uundgåeligeudgifter for kunder i bindingsperioden.
Indklagede gør således gældende, at udgiften til returnering af en lånerouter ved opsigelse af et internetabonnement ikke er uundgåelig for kunden i bindingsperioden. Dette skyldes, at udgiften først påløber ved opsigelse af abonnementet og således afhænger af kundens handling. Med andre ord er det alene i det tilfælde, at kunden vælger at opsige abonnementet allerede inden udløbet af bindingsperioden, at kunder vil blive ramt af udgiften på dette tidspunkt.
Indklagede har oplyst, at denne udgift for langt størstedelen af indklagedes kunder ikke vil blive aktuel i bindingsperioden, men derimod først på et senere tidspunkt, når kunder vælger at opsige abonnementet.
Indklagede noterer også, at prisen for returnering af router kan variere afhængig af, hvilken forsendelsesudbyder der benyttes.
Det er indklagedes vurdering, at det har været kommunikeret klart og tydeligt, at routeren er til låns, ligesom det er oplyst, hvordan routeren i tilfælde af udlån skal returneres:
7. Udstyr
a. Kunden låner udstyret, som bruges til levering af Hiper Bredbånd, og tilhører i hele abonnementsperioden Hiper. …
e. Ved aftalens ophør skal udstyret returneres – med omdeling – til Hiper, for Kundens regning, på den adresse som Hiper anviser i forbindelse med opsigelsen.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Nævnet bemærker indledningsvist, at sagen drejer sig om, hvorvidt indklagede var berettiget til at kræve omkostninger til returnering af routeren afholdt af klager.
Klager gør gældende, at indklagede er forpligtet til at medregne omkostninger til returnering af låneudstyr (router) ved angivelse af mindstepris i bindingsperioden. Klager finder det derfor urimeligt, at klager selv skal afholde disse udgifter.
Nævnet bemærker, at det fremgår tydeligt af indklagedes vilkår, at udstyret skal returneres til indklagede på kundens regning ved aftalens ophør.
Nævnet er opmærksom på, at klager tidligere i abonnementets løbetid har fået tilsendt returlabels til brug for returnering af udstyr. Nævnet lægger imidlertid efter det oplyste til grund, at dette skete i forbindelse med fejlretning og/eller udskiftning af routeren.
Nævnet finder, at indklagede i forbindelse med aftalens ophør ved klagers skift af leverandør i april 2025 var berettiget til at kræve, at forsendelsesomkostninger blev afholdt af klager.
Nævnet bemærker, at spørgsmål vedr. evt. overtrædelse af markedsføringsloven henhører under Forbrugerombudsmanden.
Nævnet noterer, at følgende fremgår af Forbrugerombudsmandens ”Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet”:
”Ved prismarkedsføring af teleudstyr og -tjenester skal de samlede faste omkostninger, som forbrugeren som minimum kommer til at betale som følge af aftalen, angives som ét samlet beløb (samlet mindsteudgift).
…
De faste omkostninger, som er af væsentlig betydning for forbrugerens bedømmelse af tilbuddet, omfatter fx.:
» Abonnementets pris
» Minimumsforbrug, fx angivet som et fast månedligt minimumsforbrug
» Oprettelsesgebyr Faktureringsgebyr o.l.
» Andre relevante faste omkostninger.
Samlet mindsteudgift udgør alle de faste omkostninger, forbrugeren som minimum skal betale som følge af aftalen.”
Nævnet bemærker, at den oplyste mindstepris udgør prisen de første 6 måneder. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klager opsagde aftalen med indklagede efter 9-10 måneder.
Forsendelsesudgifter til returnering af udstyr er ikke en udgift, en kunde under alle omstændigheder vil få i løbet af bindingsperioden, da udgiften alene opstår, hvis kunden opsiger aftalen og returnerer udstyret i bindingsperioden.
Klager kan af ovennævnte grunde ikke gives medhold i klagen.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Hiper A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Hiper A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 20. april 2026.