Internet – Aftaleforhold – Opsigelse – Abonnement ikke brugt – Krav om tilbagebetaling (25-484)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager havde en internetforbindelse med fast installation hos indklagede (tidligere ”Mit Tele”).
I maj 2020 oprettede klager en internetforbindelse via fiber hos en anden udbyder.
Klager kontaktede indklagede den 11. august 2025 med anmodning om opsigelse af internetforbindelsen. Klager henviste til, at forbindelsen hos indklagede ikke havde været i brug siden den 14. maj 2020. Klager anmodede om refusion for den periode, hvor klager ikke havde benyttet forbindelsen.
Indklagede sendte samme dag en bekræftelse på opsigelsen med virkning fra den 10. september 2025.
Indklagede svarede klager via mail den 12. september 2025. Indklagede henviste til, at det er klagers eget ansvar at få opsagt sit abonnement. Indklagede afslog klagers ønske om tilbagebetaling.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Krav om tilbagebetaling af abonnementsbetalingen vedrørende klagers internetabonnement hos indklagede i perioden 14. maj 2020 og frem.
Krav om indsigt i aktivitets- og forbrugsdata, som indklagede måtte have registreret for forbindelsen i den nævnte periode.
Klager har oplyst, at han i praksis ikke har benyttet abonnementet siden maj 2020, da klager siden da har haft en fiberforbindelse hos en anden udbyder.
Klager har anmodet om at få indsigt i forbrugsoplysninger/aktivitetsdata for abonnementet, hvilket indklagede har afvist. Klager henviser til ret til indsigt i personoplysninger.
Klager gør gældende, at indklagede burde have reageret på den åbenlyse inaktivitet og informeret klager herom, så betalingen kunne være stoppet tidligere.
Indklagede
Det er indklagedes vurdering, at klager ikke har krav på tilbagebetaling af abonnementsydelse i den periode, hvor han ikke har brugt sit internetabonnement.
Indklagede har leveret forbindelsen i overensstemmelse med det aftalte. Indklagede overvåger ikke sine kunder og deres forbrug, og det er til enhver tid kundens eget ansvar at opsige et abonnement, når kunden ikke længere ønsker at bruge det.
Det fremgår af pkt. 41 i de generelle vilkår, at kundens abonnement fornyes automatisk, indtil det opsiges i overensstemmelse med opsigelsesreglerne, hvorefter aftalen kan opsiges med et varsel på minimum 30 dage. Det er helt sædvanligt for abonnements-aftaler, at disse er fortløbende og kræver aktiv opsigelse.
Indklagede har aldrig modtaget en opsigelse fra klager på internetabonnementet før den 11. august 2025, hvor indklagede straks imødekom klagers opsigelsesvarsel i overensstemmelse med de gældende opsigelsesvilkår. Det er klagers bevisbyrde at dokumentere, at klager har opsagt sit abonnement, og klager har ikke løftet denne bevisbyrde. Klager har endvidere forholdt sig passiv, idet han løbende har betalt regninger hver måned siden november 2020 uden at reagere. Derudover bemærkes det, at en del af klagers krav er forældet, jf. forældelsesloven.
Det fremgår ikke klart af klagers klage, om klager mener at have indgået SBBU-aftale (fuldmagt til opsigelse) med sin nye udbyder. Hvis klager mener at have indgået en aftale med sin nye udbyder om, at denne skulle have opsagt klagers internetforbindelse hos indklagede, må klager tage kontakt til den nye udbyder.
Aktivitetslog/dataforbrug kan ikke fremlægges, da dette kun opbevares i 1 måned efter foretaget forbrug, og da indklagede slet ikke har adgang til at se noget forbrug (også inden for 30 dage), når et kundeforhold er afsluttet.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Nævnet bemærker, at klagers eventuelle krav på tilbagebetaling er omfattet af de formueretlige forældelsesregler i forældelsesloven (Lovbekg. nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer), hvorefter krav af en karakter som i denne sag, der er ældre end 3 år, som udgangspunkt er ophørt ved forældelse.
Nævnet bemærker endvidere, at det er klagers eget ansvar at opsige aftalen. Der påhviler således ikke indklagede nogen forpligtelse til løbende at føre kontrol med forbruget på forbindelse eller abonnement.
Det er nævnets vurdering, at hvis klager var af den opfattelse, at klager eller klagers nye udbyder havde opsagt abonnementet, burde klager have fulgt op på, om dette også rent faktisk var gennemført. Nævnet lægger særligt vægt på, at klager ikke modtog en skriftlig bekræftelse på opsigelsen, samt at klager fortsatte betalingerne på abonnementet i en længere årrække, efter at klager mente at abonnementet burde have været opsagt.
Klager gives af ovennævnte grunde ikke medhold i klagen.
For så vidt angår klagers krav om udlevering af data omfattet af reglerne om egen acces eller øvrige spørgsmål vedrørende GDPR, bemærker nævnet, at sådanne forhold henhører under Datatilsynet.
Ankenævnet skal dog bemærke, at indklagedes klagevejledning i forbindelse med indklagedes afgørelse har været mangelfuld, idet klager ikke er blevet oplyst om muligheden for at påklage indklagedes afgørelse for Teleankenævnet, jf. Bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet (Bekg. nr. 566 af 24. maj 2023) § 17, nr. 3. Ankenævnet finder indklagedes mangelfulde klagevejledning kritisabel.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Norlys Telco A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Norlys Telco A/S, betaler ikke sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 1. oktober 2026
