Internet – aftaleforhold – rabat – efteropkrævning – fejl i opkrævninger (25-192)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Den 20. maj 2022 bestilte klager tv- og internetabonnement hos indklagede. Klager modtog en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgik, at klager modtog en rabat på 200 kr. pr. måned i seks måneder. Faktureringen startede den 23. maj 2022 efter et teknikerbesøg hos klager.
Følgende fremgik blandt andet af ordrebekræftelsen af den 20. maj 2022:
”Du har købt Lille Tv-pakke og internet og får derfor rabat på 200 kroner pr. måned i 6 måneder. Rabatten vil kunne ses på din kommende regning”
Rabatten på 200 kr. pr. måned fortsatte ved en fejl udover seks måneder. Klager modtog rabatten frem til den 31. marts 2025, selvom den skulle have været ophørt den 23. november 2022. Fejlen blev først opdaget af indklagede i marts 2025.
Den 18. marts 2025 modtog klager en opkrævning på i alt 5.170,34 kr. fra indklagede med betalingsdato den 1. april 2025. Regningen omfattede betaling for internetforbindelsen i perioden fra den 1. april til den 30. juni 2025. Regningen omfattede også en opkrævning på 4.393,34 kr. for den rabat, som klager havde modtaget ved en fejl siden den 23. november 2022. Klager blev dog kun opkrævet tilbagebetaling af rabatten frem til den 1. juni 2023.
Den 26. og den 27. marts 2025 kontaktede klager indklagede vedrørende ovennævnte regning. Klager modtog en forklaring på regningen, og indklagede tilbød at oprette en afdragsordning for betaling af regningen. Klager afslog tilbuddet.
Den 28. marts 2025 kontaktede klager igen indklagede og accepterede herefter forslaget om en afdragsordning. Klager modtog aftalen om afdragsordningen på e-mail.
Den 30. marts 2025 indsendte klager en klage til indklagede, idet han ikke ønskede at tilbagebetale rabatten, som klager ved en fejl havde modtaget. Klager ønskede dog at betale regningen for internetabonnementet i perioden.
Den 7. april 2025 havde klager ikke betalt første rate af afdragsordningen. Aftalen blev derfor annulleret. Klager skulle herefter betale det fulde beløb.
Den 8. april 2025 afviste indklagede klagers ønske om at få krediteret opkrævningen for den fejlagtigt ydede rabat, og indklagede henviste til, at klager havde modtaget en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgik, at rabatten kun var gældende i seks måneder. Klager havde desuden kunnet se, at rabatten fortsat fremgik af regningerne efter den 23. november 2022. Klager havde derfor haft mulighed for at opdage fejlen og oplyse indklagede om den.
Efter yderligere korrespondance med indklagede indbragte klager herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager afviser at betale den del af indklagedes opkrævning, som vedrører tilbagebetaling af den fejlagtigt ydede rabat.
Klager oplyser, at han ikke havde været bekendt med, at han over en periode havde oparbejdet en gæld. Klager modtog pludselig en regning på over 5.000 kr. for internet.
Klager oplyser, at da han klagede til indklagede over den påklagede opkrævning, fik han oplyst, at beløbet skulle betales. Klager oplevede ikke mulighed for at drøfte det, som klager anså for at være urimeligt i sagen.
Det er klagers opfattelse, at fejlen lå hos indklagede.
Klager gør gældende, at han ikke modtog et varsel fra indklagede om, at indklagede havde opdaget fejlen eller ville opkræve beløbet tilbage til juni 2023.
Klager oplyser, at han gerne ville betale det normale kvartårlige beløb, men at han ikke har mulighed for at betale på anden vis.
Indklagede
Indklagede kan ikke imødekomme klagers krav.
Indklagede oplyser, at det var beklageligt, at fejlen vedrørende klagers rabat ikke blev opdaget tidligere. Rabatten fortsatte efter de aftalte seks måneder.
Indklagede henviser til, at det fremgik tydeligt af den ordrebekræftelse, som var sendt til klager, at rabatten kun gjaldt i seks måneder. Det fremgik videre, at rabatten ville fremgå af klagers kommende regning.
Indklagede oplyser videre, at det fremgik af alle regninger modtaget efter den 23. november 2022, at der var en rabat på 200 kr. under teksten ”Introrabat 200 kr./md. i 6 mdr.” Klager havde derfor haft mere end to år til at opdage fejlen. Klager havde ifølge indklagede ikke rettet henvendelse om forholdet i denne periode.
Indklagede henviser til, at indklagede efter forældelseslovens § 3 har ret til at opkræve betalinger op til tre år tilbage, men at klager kun er blevet opkrævet for rabatten tilbage til den 1. juni 2023 og ikke helt tilbage til den 23. november 2022. Klager har hermed per kulance fået en yderligere rabat svarende til mere end seks måneder eller mere end 1.200 kr.
Indklagede oplyser desuden, at klager blev tilbudt en afdragsordning til betaling af regningen, men at klager imidlertid ikke overholdt denne ordning.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Teleankenævnet bemærker indledningsvis, at som sagen er forelagt for nævnet, er det ubestridt, at klager i perioden fra den 23. november 2022 til marts 2025 ved en fejl har fået en rabat på 200 kr. pr. måned, og at klager modtog ordrebekræftelsen af 20. maj 2022 i forbindelse med oprettelsen af et tv- og internetabonnement hos indklagede.
Klager afviser at tilbagebetale rabatten under henvisning til, at han ikke havde kendskab til, at rabatten efter den 23. november 2022 burde være ophørt, samt at en fejl hos indklagede har medført, at han har modtaget en stor regning fra indklagede.
Indklagede gør gældende, at det var aftalt, at klager ved oprettelsen af tv- og internetabonnementet modtog en midlertidig rabat på 200 kr. pr. måned i seks måneder. Det fremgik tydeligt af den ordrebekræftelse, som blev sendt til klager, at rabatten kun gjaldt i seks måneder. Det fremgik endvidere, at rabatten ville fremgå af klagers kommende regninger. Klager henvendte sig ikke om fejlen på regningerne før den 26. marts 2025, hvor klager kontaktede indklagede vedrørende opkrævningen af den fejlagtigt ydede rabat.
Nævnet har noteret, at klagers fakturering begyndte den 23. maj 2022, og at rabatten i henhold til ordrebekræftelsen af 20. maj 2022 burde have været ophørt den 23. november 2022. Dette skete imidlertid ikke som følge af en fejl i indklagedes faktureringssystem.
Under hensyntagen til princippet om condictio indebiti bemærker nævnet, at indklagede kun kan kræve den fejlagtigt ydede rabat tilbagebetalt, i det omfang dette er rimeligt og muligt. Der er en restriktiv praksis med hensyn til tilbagebetaling i blandt andet forbrugerforhold idet indrettelseshensyn vejer tungt.
Nævnet bemærker, at rabatten fremgik af alle fakturaer. Det kan ikke afvises, at klager ikke lagde mærke til, at rabatten var anført som introrabat, eller at klager ikke var opmærksom på den oprindelige aftale om rabatperiodens længde. Nævnet finder på den baggrund, at tilbagebetaling af den uretmæssigt ydede rabat ikke kan kræves under de foreliggende omstændigheder. Nævnet lægger vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at klager havde eller burde have opdaget fejlen.
Nævnet finder derfor, at indklagede ikke kan forlange tilbagebetaling af den uretmæssigt modtagne rabat for perioden fra 23. november 2022 til marts 2025. Klager gives af ovennævnte grunde medhold i klagen.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives klager, NB, medhold i klagen over indklagede, Norlys Digital A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Norlys Digital A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 10. april 2026