Overskriftsbillede til Internet – Opsigelse – SBBU – Fuldmagt – Dobbeltbetaling – Mundtlig aftale (24-279)

Resumé:

Klager bestilte den 26. februar 2024 en 200/200 Mbit internetforbindelse via fiber hos indklagede. Klager havde i forvejen en internetforbindelse med fast installation hos en anden udbyder.

Klager gjorde gældende, at en navngiven medarbejder hos indklagede i forbindelse med bestillingen havde oplyst, at indklagede ville sørge for at opsige klagers internetforbindelse hos klagers eksisterende leverandør, hvilket senere viste sig ikke var blevet gjort. Klager krævede kompensation for den manglende opsigelse, som havde medført, at klager havde betalt dobbelt i en periode.

Nævnet fandt ikke, at klager havde godtgjort at indklagede havde påtaget sig at opsige klagers eksisterende forbindelse.