Mobil – aftaleforhold – adresse beskyttelse – Erstatning – Databeskyttelsesforordningen artikel 82 (25-156)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Den 15. januar 2024 indgik klager og indklagede en aftale om oprettelse af et mobilabonnement hos indklagede.
Den 31. januar 2024 registrerede klager via selvbetjeningen på indklagedes hjemmeside, at hans oplysninger, herunder telefonnummer og adresse, skulle være hemmelige. Indklagede registrerede, at klagers navn, adresse og telefonnummer skulle udelades på nummeroplysningssider, og indklagede sendte følgende ordrebekræftelse:
Den 21. juni 2024 skete der en fejl i forbindelse med indklagedes videregivelse af nummeroplysningsdata til 118.dk., hvilket medførte, at nummeroplysningsdata, der ikke skulle være synlige på 118.dk, blev synlige. Indklagede konstaterede fejlen den 24. juni 2024, og fejlen blev rettet den 26. juni 2024, hvorefter nummeroplysninger, der ved en fejl havde været synlige, ikke længere var synlige på 118.dk.
Indklagede har oplyst, at hjemmelsgrundlaget for videregivelse af nummeroplysningsdata til 118.dk var telelovens § 31, stk. 5, nr. 2. Ifølge denne bestemmelse var indklagede forpligtet til at videregive alle nummeroplysningsdata vedrørende alle kunder til forsyningspligtudbyderen af den udtømmende nummerfortegnelse, uanset om en kunde havde frabedt sig videregivelse af sine nummeroplysningsdata. Ifølge indklagede var det derfor ikke en fejl, at filen med nummeroplysningsdata, herunder data, der skulle udelades, blev sendt til 118.dk.
Indklagede har videre oplyst, at 118.dk er den udtømmende nummerfortegnelse og administreres af Nuuday A/S. Når indklagede videregav nummeroplysningsdata til 118.dk, blev der angivet en ”TelephoneSubscriberProtectionCode”, som viste, om nummeroplysningsdata skulle være delvist synlige eller udeladte. Fejlen bestod i, at de pågældende nummeroplysningsdata ikke indeholdt korrekt ”TelephoneSubscriberProtectionCode”, hvilket medførte, at nummeroplysningsdata, som skulle hemmeligholdes, blev synlige på 118.dk.
Digitaliseringsstyrelsen blev orienteret om fejlen den 26. juni 2024.
Den 13. marts 2025 meddelte Digitaliseringsstyrelsen, at de havde anmeldt indklagede til politiet. Anmeldelsen vedrørte overtrædelse af § 3 i persondatasikkerhedsbekendtgørelsen, jf. § 15 i samme bekendtgørelse. Anmeldelsen vedrørte også overtrædelse af telelovens § 31, stk. 4, jf. telelovens § 81, stk. 1, nr. 1. Forholdet vedrørte perioden fra den 17. juni til den 26. juni 2024.
Den 15. marts 2025 kontaktede klager indklagede med krav om godtgørelse på 10.000 kr.
Klager henviste til Digitaliseringsstyrelsens afgørelse af den 13. marts 2025, som ifølge klager fastslog, at indklagede havde overtrådt reglerne om persondatasikkerhed og teleloven i perioden fra den 17. til den 26. juni 2024.
Klager gjorde gældende, at indklagede uretmæssigt havde delt klagers udeladte oplysninger, herunder klagers navn, telefonnummer og adresse, idet klagers oplysninger i tre døgn var offentligt tilgængelige på 118.dk, og at klager som følge heraf havde ret til kompensation efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) artikel 82.
Klager oplyste videre, at han som følge af den uberettigede offentliggørelse havde oplevet krænkelse af sit privatliv, og at klager havde en oplevelse af utryghed og psykisk ubehag ved ikke at have kendskab til, hvem der havde haft adgang til klagers oplysninger.
Den 18. marts 2025 svarede indklagede, at fejlen var blevet rettet, og at de skjulte oplysninger pr. den 26. juni 2024 ikke længere var tilgængelige på 118.dk. Indklagede anerkendte, at der var sket et brud på databeskyttelsesforordningen. Indklagede havde derfor orienteret de relevante myndigheder. For at sikre fuld gennemsigtighed havde indklagede også kommunikeret til pressen om hændelsen. Indklagede oplyste, at klagers krav om godtgørelse på 10.000 kr. ikke kunne imødekommes.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
Indklagede har oplyst, at politiet ikke rejste tiltale mod indklagede for hændelsen.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager kræver en økonomisk kompensation på 10.000 kr., da hans personoplysninger i perioden fra den 21. til den 26. juni 2024 uberettiget var gjort offentligt tilgængelige som følge af fejl begået af indklagede.
Indklagede
Indklagede afviser klagers krav på 10.000 kr.
For så vidt angår klagers bemærkninger om, at indklagede har overtrådt databeskyttelsesforordningen, og at klager har ret til kompensation efter databeskyttelsesforordningens artikel 82, har indklagede anført, at indklagede blev anmeldt til politiet for overtrædelse af persondatasikkerhedsbekendtgørelsen og teleloven. Teleloven og persondatasikkerhedsbekendtgørelsen indeholder imidlertid særregler for teleselskabers behandling af personoplysninger, herunder nummeroplysningsdata, og disse regelsæt har forrang for databeskyttelsesforordningen.
Persondatasikkerhedsbekendtgørelsen og teleloven indeholder ikke bestemmelser om forbrugerens ret til kompensation i tilfælde af teleselskabers overtrædelse af reglerne, og klager vil derfor kun være berettiget til kompensation, hvis dette følger af databeskyttelsesforordningens artikel 82 eller dansk rets almindelige regler om kompensation.
Indklagede anfører, at det er tvivlsomt, om databeskyttelsesforordningens artikel 82 finder anvendelse, når nummeroplysningsdata skal behandles efter persondatasikkerhedsbekendtgørelsen og teleloven. Såfremt artikel 82 finder anvendelse, medfører dette ifølge indklagede ikke automatisk, at klager har krav på kompensation. Indklagede henviser til retspraksis fra EU-Domstolen, jf. dommen i sag C-590/22, og fra de danske domstole, jf. Østre Landsrets dom i sag BS-19616/2021-OLR., hvoraf det blandt andet fremgår, at en person ikke alene med henvisning til frygt kan kræve erstatning, hvis denne frygt ikke er godtgjort.
Det er indklagedes opfattelse, at klager med sine egne oplysninger om oplevelse af utryghed og psykisk ubehag ikke har godtgjort, at hændelsen har medført negative konsekvenser, der giver ham ret til at få tildelt kompensation.
Indklagede anfører videre, at der efter dansk rets almindelige regler kan ydes enten erstatning eller godtgørelse, og at ret til erstatning forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldt. Det er indklagedes opfattelse, at klager ikke har godtgjort at have lidt økonomisk eller ikke-økonomisk tab.
Indklagede anfører afslutningsvis, at det er bemærkelsesværdigt, at klager først reagerede ni måneder efter hændelsen og ikke i sommeren 2024, hvor hændelsen fandt sted.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Teleankenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i medfør af vedtægternes § 2, stk. 3, har kompetence til at behandle den foreliggende klagesag, idet sagen udspringer af klagers abonnementsaftale.
Nævnet lægger til grund, at klager havde navne- og adressebeskyttelse, hvilket indklagede ikke har bestridt, og at de skjulte oplysninger ved en fejl blev tilgængelige på 118.dk. i strid med klagers ønske og oplysningerne i indklagedes ordrebekræftelse.
Klager har i medfør af § 31, stk. 4, i teleloven (Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 16. juni 2025) ret til hemmeligholdelse af sine nummer og adresseoplysninger, idet det følger af den nævnte bestemmelse, at en slutbruger kan kræve, at den pågældendes nummeroplysningsdata ikke skal oplyses i forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester.
Spørgsmålet om, hvorvidt indklagedes behandling af klagers personoplysninger har været i overensstemmelse med persondataforordningen, herunder om der foreligger en overtrædelse af forordningen, henhører derimod under Datatilsynets kompetence.
Ifølge dansk rets almindelige erstatningsretlige regler er det en betingelse for at opnå erstatning, at der foreligger et ansvarsgrundlag enten i den mellem parterne indgåede aftale eller i form af uagtsomhed, at der foreligger et dokumenteret tab, samt at der er årsagssammenhæng mellem den ansvarspådragende handling og tabet.
Nævnet finder, at indklagede ved videregivelsen af klagers oplysninger til den officielle nummertjeneste 118 ikke udviste fornøden omhu med hensyn til at sikre, at videregivelsen skete i overensstemmelse med aftalen om hemmeligholdelse af klagers nummer- og adresseoplysninger. Nævnet finder således, at indklagede har handlet uagtsomt. Nævnet finder imidlertid ikke, at klager har sandsynliggjort eller dokumenteret, at han har lidt et økonomisk tab som følge af det passerede. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende klager erstatning.
For så vidt angår klagers krav om godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26 bemærker nævnet, at det er en betingelse, at klager kan godtgøre at have lidt en psykisk eller fysisk skade som følge af den indklagedes fejl. Klager har ikke dokumenteret at være blevet påført en sådan skade, at der er grundlag for at tilkende ham en godtgørelse for tort.
For så vidt angår klagers krav om godtgørelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 82 bemærker nævnet, at nævnet ikke med bindende virkning kan tage stilling til, om persondataforordningen er overtrådt. Selv hvis det forudsættes, at indklagedes behandling af klagers personoplysninger ikke har været i overensstemmelse med persondataforordningen, finder nævnet, at klager ikke har dokumenteret at have lidt et erstatningsberettiget tab eller påvist reelle og veldokumenterede negative konsekvenser som følge heraf.
Nævnet kan i den forbindelse henvise til Højesterets dom af 19. december 2025 i sagerne BS-14485/2025-HJR, BS-14653/2025-HJR, BS-15152/2025-HJR og BS-16195/2025-HJR, hvoraf det fremgår, at godtgørelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 82 forudsætter blandt andet, at den, der fremsætter krav om en sådan godtgørelse, godtgør, at den uberettigede offentliggørelse af vedkommendes personoplysninger har medført reelle og velbegrundede negative konsekvenser for den pågældende.
Klager kan af ovennævnte grunde ikke gives medhold i klagen.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NB, medhold i klagen over indklagede, Oister Mobil.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Oister Mobil, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 4. marts 2026