Mobil – Aftaleforhold – Identitetstyveri (25-259)

Opdateret: 08.05.2026

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Den 18. juli 2023 blev der i klagers navn indgået en aftale om køb af en Apple iPhone 14 Pro Max 256 GB med finansiering via en afbetalingsordning samt en aftale om et mobilabonnement med seks måneders binding.

Den 28. august 2023 kontaktede klager indklagede telefonisk og oplyste, at klager ikke havde kendskab til de indgåede aftaler. Klager havde samme dag betalt den første regning vedrørende begge aftaler. Indklagede oprettede samme dag en bedragerisag.

Den 29. september 2023 fremsendte klager en tro- og loveerklæring, hvoraf det fremgik, at klagers computer var blevet hacket.

Den 1. november 2023 traf indklagede afgørelse i bedragerisagen. I afgørelsen lagde indklagede vægt på, at klagers computer muligvis var blevet hacket, men fandt, at aftalerne var gyldigt indgået, idet de var underskrevet med MitID.

I perioden fra december 2023 til marts 2024 iværksatte indklagede en rykkerproces som følge af manglende betaling. Efter fremsendelse af inkassovarsel blev sagen overdraget til indklagedes inkassopartner, Alektum.

Herefter kontaktede klager indklagede med henblik på at klage over indklagedes afgørelse af 1. november 2023. Indklagedes interne regningsklagenævn fastholdt afgørelsen.

Den 13. februar 2025 fastholdt indklagedes interne regningsklagenævn på ny den tidligere trufne afgørelse.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager er repræsenteret af klagers mor.

Klager har oplyst, at klager fastholder, at han ikke har indgået nogen aftale om køb af en Apple iPhone 14 Pro Max 256 GB med finansiering via en afbetalingsordning. Klager bestrider endvidere at have indgået en aftale om et mobilabonnement med seks måneders bindingsperiode.

Klager har videre gjort gældende, at de oplysninger, der fremgår af ordrebekræftelsen – herunder leveringsadresse, telefonnummer og e‑mailadresse – ikke tilhører klager.

Derudover bestrider klager, at købet er blevet gennemført ved anvendelse af klagers MitID. Klager har i den forbindelse oplyst, at klager er af den opfattelse, at et køb kan gennemføres alene ved brug af et CPR‑nummer. Klager har endvidere anført, at såfremt klagers MitID faktisk er blevet anvendt, mener klager, at den person, som har indgået aftalen, relativt let kan have bestilt et nyt MitID, idet dette efter klagers opfattelse udelukkende kræver brug af et CPR‑nummer.

Klager har desuden oplyst, at klager ikke er under værgemål, men at klagers forældre admini­strerer klagers økonomi samt klagers MitID.

Endelig har klager oplyst, at klager har diagnoserne autisme og ADHD, og har i den forbindelse anført, at klager ikke er i stand til at indgå aftaler af den pågældende karakter.

Under sagens behandling har nævnet anmodet klager om yderligere oplysninger, herunder en nærmere redegørelse for, hvordan det påståede misbrug skulle være foregået.

Klager har herefter oplyst, at klagers MitID er blevet kompromitteret som følge af hacking af klagers computer. I den forbindelse har klager oplyst, at der på computeren fandtes kontooplysninger, herunder klagers CPR‑nummer. Klager har anført, at disse oplysninger efter klagers opfattelse kan anvendes til at indgå en aftale med indklagede, og at dette ikke nødvendigvis kræver anvendelse af MitID.

Afslutningsvist har klager oplyst, at da familien blev opmærksom på det påståede misbrug, blev klagers betalingskort spærret, og forholdet blev anmeldt til politiet.

Indklagede

Indklagede fastholder, at klager har indgået en bindende aftale om køb af en Apple iPhone 14 Pro Max 256 GB med finansiering via en afbetalingsordning samt en aftale om et mobilabonnement med seks måneders bindingsperiode.

Indklagede gør gældende, at aftalerne er indgået ved anvendelse af MitID, og at klagers personlige oplysninger i den forbindelse er blevet afgivet. Indklagede har henvist til, at MitID ikke er et system, der uden videre kan anvendes fra en lokal computer uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, idet godkendelse kræver enten MitID‑applikationen på en separat enhed eller anvendelse af en MitID‑chip.

Indklagede bestrider desuden klagers oplysning om, at et MitID kan oprettes alene ved brug af et CPR‑nummer. Indklagede har i den forbindelse anført, at klager – såfremt det gøres gældende, at der er sket misbrug – må kunne dokumentere dette gennem klagers MitID‑historik, herunder ved at påvise ændringer i den relevante periode.

Indklagede har endvidere bemærket, at klager har oplyst, at klager har diagnoserne autisme og ADHD. Indklagede har anført, at disse forhold efter indklagedes opfattelse ikke i sig selv dokumenterer, at de indgåede aftaler ikke er gyldige eller bindende.

Under sagens behandling har nævnet anmodet indklagede om at fremsende kopi af de aftaler, hvoraf MitID‑signaturen fremgår.

Indklagede har i den forbindelse oplyst, at det ikke er muligt at fremsende en kontraktkopi, hvor signaturen fremgår på en måde, der identificerer det konkrete MitID. Indklagede har dog henvist til et PID‑nummer, som identificerer den pågældende MitID‑bruger, og som indklagede har modtaget i forbindelse med ordreafgivelsen.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Nævnet bemærker indledningsvist, at klager bestrider at have indgået den omhandlede aftale. Klager anser sig derfor ikke for forpligtet til at betale for mobiltelefonen med tilhørende abonnement.

Nævnet bemærker endvidere, at aftalen med indklagede er indgået ved digital validering, og at klagers personlige oplysninger er blevet anvendt. Aftaler, der er oprettet ved anvendelse af MitID, må som udgangspunkt anses for gyldige og bindende som følge af den sikkerhed, som er forbundet med brugen af MitID.

Nævnet bemærker videre, at klager ikke har bestridt rigtigheden af det PID‑nummer, som indklagede har modtaget i forbindelse med ordreafgivelsen.

 Ved en vurdering af, om en aftale indået via MitID er bindende for indehaveren af det pågældende MitID, indgår blandt andet, under hvilke omstændigheder tredjemand måtte være kommet i besiddelse af indehaverens MitID‑oplysninger, om indehaveren har haft kendskab hertil, og om indehaveren i givet fald har foretaget, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, herunder ved hurtigst muligt at spærre et kompromitteret MitID.

Nævnet finder, at det uden en egentlig bevisførelse i form af parts‑ og vidneforklaringer ikke er muligt at afgøre, om de omhandlede aftaler er indgået med klagers viden og accept, om klager ved sin håndtering af de fortrolige dele af MitID har udvist uagtsomhed, eller om der i øvrigt foreligger forhold, som kan føre til, at aftalerne tilsidesættes som ugyldige.

En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for ankenævnet, der træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Klagen findes derfor ikke egnet til behandling i Teleankenævnet. Der henvises i den forbindelse til § 6 i vedtægterne, hvorefter nævnet kan afvise sager, som blandt andet på grund af usikkerhed om bedømmelsen af de faktiske omstændigheder ved aftaleindgåelsen ikke findes egnede til behandling ved nævnet.

Nævnet afviser herefter klagen fra behandling i Teleankenævnet, jf. § 6 i vedtægterne for Teleankenævnet.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Den af NN, indgivne klage over indklagede, Telenor A/S, afvises fra klagebehandling.

Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 27.

Indklagede, Telenor A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.

På Teleankenævnets vegne, den 7. maj 2026.