Mobil – aftaleforhold – misbrug ved bortkomst – regningsklage – dataforbrug i udlandet (26-6)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager havde indgået en aftale om et telefonabonnement hos indklagede. Abonnementet var tegnet til klagers datter.
Den 19. december 2025 blev klagers datters telefon stjålet i en lufthavn.
Den 20. december 2025 kl. 23:37 blev der registreret et dataforbrug på 5 MB i Iran, hvilket medførte en opkrævning på 452,58 kr.
Den 21. december 2025 rettede klager henvendelse til indklagede og protesterede imod at skulle betale de 452,58 kr. idet klager mente, at klager ikke havde haft mulighed for at spærre simkortet.
Den 22. december 2025 kontaktede klager igen indklagede via selskabets chatfunktion. Indklagede henviste klager til at anmelde tyveriet til politiet og oplyste, at opkrævningen skyldtes dataforbrug uden for EU, hvilket ikke var inkluderet i abonnementet. Indklagede fastholdt, at opkrævningen ikke kunne frafaldes, da simkortet først blev spærret efter forbruget. Klager blev henvist til at indsende en skriftlig klage.
Den 29. december 2025 besvarede indklagede klagers henvendelse af 21. december 2025 og fastholdt opkrævningen på 452,58 kr. Klager gav udtryk for uforståenhed over opkrævningen og anmodede i den forbindelse om klagevejledning.
Den 30. december 2025 oplyste indklagede, at den manglende funktion i selskabets applikation ikke havde betydning for opkrævningen af de 452,58 kr.
Indklagede tilbød dog at kreditere halvdelen af beløbet som kompensation for klagers oplevelse med applikationen. Klager blev samtidig vejledt om muligheden for at indgive en klage til Teleankenævnet.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager ønsker at få krediteret de 452,58 kr. og ønsker desuden at modtage 1.000 kr. i kompensation for det besvær, klager har haft med at håndtere sagen.
Klager anfører, at klager ikke var klar over, at klagers datters telefon var blevet stjålet, og derfor ikke havde mulighed for at spærre simkortet tidligere.
Klager anfører også, at det var besværligt at spærre simkortet og bestille et nyt gennem indklagedes hjemmeside. Ifølge klager lykkedes det først at spærre simkortet og bestille et nyt, da indklagedes selv gjorde dette.
Indklagede
Indklagede fastholder opkrævningen på de 452 kr.
Indklagede anfører, at det efter deres vurdering er klager selv, der er ansvarlig for det opkrævede beløb. Indklagede bemærker i den forbindelse, at klager blev henvist til politiet og forsikringsselskabet i forbindelse med den stjålne telefon.
Indklagede oplyser, at der er brugt data uden for EU, og at forbruget oversteg selskabets fair-use-grænse på 450 kr.
Indklagede bemærker endvidere, at klager er blevet tilbudt en kreditering af halvdelen af beløbet, hvilket klager afviste.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Klager har bestridt, at forbruget er foretaget af klagers datter, eller at klager skulle have givet accept hertil. Klager har oplyst, at det omtvistede forbrug er sket ved misbrug begået af tredjemand i forbindelse med tyveri af klagers datters mobiltelefon.
Indklagede fastholder, at klager selv er ansvarlig for dataforbruget i udlandet, og at opkrævningen derfor er korrekt.
Klager har i sagen oplyst, at telefonen ikke var sikret med en adgangskode. Det er uvist, hvorvidt telefonen var slukket eller ej. Klager har desuden oplyst, at han ikke havde grund til at tro, at telefonen var bortkommet, før han opdagede opkrævningen fra indklagede. Først herefter kunne klager konstatere, at telefonen var bortkommet.
Det er nævnets vurdering, at afgørelsen af, om klager hæfter for forbruget i henhold til betalingsloven (Lov om betalinger, LBK nr. 651 af 10. juni 2025), beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Klager har anført, at klagers datters mobiltelefon bortkom i forbindelse med et tyveri i en lufthavn den 19. december 2025.
En vurdering af, om der foreligger misbrug, forudsætter yderligere bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for nævnet, der træffer afgørelse på et skriftligt grundlag.
Der består derfor en sådan usikkerhed omkring de faktiske omstændigheder, at sagen anses for uegnet til behandling. Klagen afvises som følge heraf i medfør af ankenævnets vedtægter § 6.
Nævnet noterer afslutningsvis, at indklagede har tilbudt klager at kreditere halvdelen af det opkrævede beløb på 452 kr.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Den af NN indgivne klage over indklagede, Telenor A/S, afvises fra behandling.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Eesy, betaler ikke sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 7. maj 2026.