Mobil – Aftalevilkår – Opkald i udlandet – Roaming World datapakke – Vejledning – Thailand – Prisoplysninger – Roamingforordningen artikel 13 (25-308)

Opdateret: 16.06.2026

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager havde et mobilabonnement hos indklagede.

Klager bestilte den 1. februar 2025 en dataroaming tillægspakke ”Roaming World” med 10 GB data.

I februar 2025 rejste klager til Thailand.

Klager modtog efterfølgende en regning fra indklagede på i alt 2.720,98 kr. Opkrævningen omfattede betaling for 53 udgående opkald foretaget i Thailand (1.936,48 kr.) samt 9 indgående opkald modtaget i Thailand (496,50 kr.).

Den 10. maj 2025 kontaktede klager indklagede angående opkrævningen for udlandsforbrug i Thailand. Klager henviste til, at klager havde tilkøbt Roaming World, og at klager i øvrigt ikke var blevet oplyst om de høje priser for at benytte telefonen i Thailand. Klager gjorde ligeledes gældende, at der burde have været en spærring eller en advarsel ved forbrug over en vist niveau. Klager ønskede tilbagebetaling af de opkrævede beløb.

Indklagede svarede i mail af 12. juni 2025. Indklagede oplyste, at priser for mobilforbrug i udlandet var let tilgængelige på indklagedes hjemmeside, og at det var klagers eget ansvar at orientere sig som priser mv. før afrejse. Indklagede oplyste, at der var en grænse for dataforbrug på 450 kr., men at der ikke som standard var nogen grænse for taleopkald. Endelig henviste indklagede til, at den tillægspakke, som klager havde købt forud for rejsen alene vedrørte dataforbrug.

Indklagede afslog at kreditere det opkrævede udlandsforbrug.

Der var efterfølgende yderligere dialog mellem parterne, som imidlertid fastholdt deres standpunkter.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Krav om hel eller delvis tilbagebetaling af opkaldsrelateret forbrug i februar 2025 på 2.432,98 kr.

Klager har til støtte for sin påstand anført følgende punkter:

1. Manglende prisoplysning og brud på oplysningspligt

Klager anser det som en klar tilsidesættelse af forbrugeraftaleloven § 8, at indklagede ikke informerede klager tydeligt om takster for taleopkald i Thailand. Klager blev aldrig præsenteret for priseksempler i en form, der kunne læses og gemmes (f.eks. SMS), og pop-ups i en app er ifølge klager ikke tilstrækkeligt. Klager har som følge af den manglende prisinformation ikke givet et informeret samtykke til de høje opkaldstakster.

2. Manglende forbrugsadvarsler og fravær af beskyttelse

Indklagede tilbyder ikke spærring for taleopkald, og klager blev ikke advaret undervejs om, at forbruget nærmede sig et kritisk niveau. Dette adskiller sig fra, hvad man med rimelighed kan forvente af et moderne teleselskab, og understøtter kravet om refusion.

3. Vildledende markedsføring og forventningsskabelse

Klager blev ved købet af datapakken Roaming World mødt med udsagn som “bekymringsfri ferie” og “tag dataen med på din ferie”. Det gav klager en opfattelse af, at almindeligt mobilbrug i Thailand var dækket og ikke blot data.

Det blev således ikke gjort klart, at opkald blev takseret separat. Indklagede burde have fremhævet denne vigtige afgrænsning i forbindelse med salget. Klager mener derfor, at markedsføringen har været vildledende og bør give grundlag for økonomisk kompensation.

4. Urimeligt misforhold og ret til tilsidesættelse

Efter aftaleloven § 36 kan en aftale eller et resultat heraf tilsidesættes, hvis det er åbenbart urimeligt. En regning på over 2.400 kr. for almindelige opkald – uden advarsler og uden tydelig information – er netop det. Det er ikke et resultat, man med rimelighed kan forvente, særligt ikke når man har tilkøbt en tillægspakke.

5. Ønske om principiel stillingtagen

Klager ønsker at Teleankenævnet vurderer, om det er i overensstemmelse med god forretningsskik, at teleselskaber i 2025 stadig undlader at tilbyde forbrugsloft eller advarsler for taleopkald i udlandet – især når konsekvensen kan være økonomisk alvorlig for forbrugeren.

Indklagede

Afviser klagers krav om tilbagebetaling.

Indklagede bestrider, at der har været tale om utilstrækkelige prisoplysninger. Priser for mobilforbrug i udlandet – herunder opkald og sms’er – er let tilgængelige via indklagedes hjemmeside. Her kan man selv vælge det land, man rejser til, og få overblik over gældende takster.

Indklagede gør gældende, at det er klagers eget ansvar at orientere sig om priser før afrejse. Derudover blev der sendt en velkomst-sms, da forbindelsen første gang blev oprettet til en udenlandsk mast (i dette tilfælde Tyrkiet).

Indklagede har oplyst, at indklagede har en fair use grænse for dataforbrug i udlandet. Denne ligger som udgangspunkt på 450 kr. For taleopkald tilbyder indklagede dog ikke en tilsvarende løsning som standard. Det er derfor klagers eget ansvar at styre og overvåge forbruget af tale og sms i udlandet.

Ved tilkøb af Roaming World fremgår det klart og tydeligt, at pakken giver 10 GB data til brug i udvalgte lande, herunder Thailand. Der står ingen steder, at opkald eller sms’er er inkluderet i denne pakke. Tværtimod fremgår det flere steder, at der er tale om en datapakke. Udtryk som “tilkøbe 10 GB data for kun 79 kr.”, “Dataroaming” og “Tag dataen med på ferie” relaterer sig udelukkende til mobildata,hvilket også fremgår af produktbeskrivelsen.Indklagede gør gældende, at der ikke har været tale om vildledendemarkedsføring.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Teleankenævnet bemærker indledningsvis, at det er udgangspunktet, at klager i overensstemmelse med indklagedes vilkår hæfter for betaling af de ydelser, der er leveret, dvs. alt registreret forbrug.

Klager bestrider ikke det af indklagede registrerede forbrug. Klager gør imidlertid gældende, at indklagede ikke på tilstrækkelig vis har oplyst om priser for brug af mobiltelefonen i udlandet, herunder at den tilkøbte pakke Roaming World alene vedrørte dataforbrug.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale om køb af datapakken Roaming World. Nævnet finder ud fra de fremlagte oplysninger, at det fremgik med tilstrækkelig tydeligelighed, at der var tale om køb af mobildata og ikke andet.

Nævnet bemærker, at følgende fremgår af slutbrugerbekendtgørelsen § 13: ”Erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal, hvis der ved udbuddet af tjenesten anvendes forbrugsafhængig debitering, tilbyde forbrugeren saldokontrol, jf. § 2, nr. 7.”

”Saldokontrol: En funktion, hvor den udbudte tjeneste spærres for yderligere forbrug umiddelbart efter, at det er konstateret, at forbruget har overskredet et beløb, der på forhånd er aftalt mellem udbyderen og slutbrugeren.”

Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at indklagede ikke som standard har et fastsat forbrugsloft vedrørende tale. Nævnet bemærker, at dette ifølge indklagedes vilkår kan aftales/tilvælges som en valgfri tillægsydelse.

Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at abonnementet Fri tale + 120 GB data i henhold til vilkårene ikke omfattede opkald i udlandet uden for EU.

Nævnet bemærker, at det påklagede forbrug vedrører opkaldsforbrug i Thailand, og at dette forbrug i henhold til vilkårene ikke er omfattet.

Spørgsmålet er herefter, om klager har været tilstrækkeligt oplyst om, hvorledes klager kunne sikre sig mod risikoen for et utilsigtet forbrug i udlandet.

Hertil bemærker nævnet, at der gælder særlige informationskrav til teleselskaber ved deres kunders brug af roaming, hvorefter udbydere i henhold til Roamingforordningen artikel 13, stk. 1, er forpligtet til at sende en besked med prisoplysninger mv., når kunden kobler sig på et udenlandsk mobilnet. Bestemmelsen gælder også ved brug af mobiltelefonen på rejser uden for EU, jf. artikel 13, stk. 1, 7. afsnit.

Nævnet skal herefter bemærke, at nævnet har forstået klagen således, at klager ikke anfægter at have foretaget det registrerede forbrug. Imidlertid gør klager gældende, at klager ikke modtog en informationsbesked fra indklagede om de høje takster.

Nævnet noterer, at indklagede har oplyst, at oplysninger om priser for mobilforbrug i udlandet – herunder opkald og sms’er – er let tilgængelige via indklagedes hjemmeside. Her kan man vælge det land, man rejser til, og få overblik over gældende takster.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at klager ikke skal hæfte for det påklagede forbrug i den konkrete situation.

Nævnet lægger afgørende vægt på, at indklagede ifølge det oplyste ikke sendte en informationsbesked til klager med prisoplysninger i forbindelse med, at klagers telefon overgik til et netværk i Thailand.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at når indklagedes abonnement indeholder mulighed for at tilgå og benytte udenlandske net, så skal indklagede også være i stand til at godtgøre, at reglerne i roamingforordningen refereret ovenfor er overholdt.

På denne baggrund finder nævnet, at klager skal have medhold.

Ankenævnet skal endvidere bemærke, at indklagedes klagevejledning i forbindelse med indklagedes afgørelse af 12. juni 2025 har været mangelfuld, idet klager ikke er blevet oplyst om muligheden for at påklage indklagedes afgørelse for Teleankenævnet, jf. Bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet (Bekg. nr. 566 af 24. maj 2023) § 17, nr. 3. Ankenævnet finder indklagedes mangelfulde klagevejledning kritisabel.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Eesy.

Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 27.

Indklagede, Eesy, bidrager som tilsluttet til Teleankenævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.

På Teleankenævnets vegne, den 28.maj 2026.