Mobil – Erhverv (mikrovirksomhed) – Aftaleforhold – Abonnement og tilskudsmobil (iPhone) – Portering – Oprettelse af nyt nummer – Hæftelse – Bindingsperiode – Fortrydelsesret (25-149)

Opdateret: 25.03.2026

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager indgik den 16. december 2024 aftale med indklagede om køb af en Apple iPhone 13 inklusive abonnement og nummerflytning af klagers nummer (xxxx5500) fra klagers tidligere udbyder. Klager indgik en tilsvarende aftale med køb af en Samsung Galaxy S23 med nummerflytning (xxxx5561).

Ifølge indklagede manglede indklagede oplysninger fra klager til at gennemføre porteringen af klagers nummer, hvorfor nummerflytningen ikke kunne gennemføres.

Den 2. januar 2025 var klager i telefonisk kontakt med indklagede. Klager sendte samme dag en skriftlig klage til indklagede, hvori klager tilkendegav, at han ikke var enig i indklagedes praksis hvorefter man som kunde fik tildelt et ”fiktivt nummer. Klager gjorde også indsigelse over bindingsperioden på 3 år.

Indklagede svarede i mail af 7. januar 2025. Indklagede oplyste, at nummerflytningen af xxxx5500 blev afvist, da der allerede var en igangværende nummerflytning på det pågældende nummer. Indklagede oplyste, at der i sådanne tilfælde automatisk tildeles et nyt nummer. Indklagede henviste til, at klager havde fået rabat på hardware som følge af aftalen om oprettelse af abonnement, hvilket havde forudsat, at klager indgik en aftale om at binde et telefonnummer til indklagede.

Portering af nummer xxxx5561 blev gennemført den 7. januar 2025.

Indklagede sendte den 15. februar 2025 en mail til klager med overskriften: “Vigtig information fra Telia”. I mailen informerede indklagede om, at indklagede manglede nødvendige oplysninger fra klager for at kunne gennemføre nummerflytningen af nummeret xxxx5500. Blandt andet fremgik følgende af meddelelsen: “Det er vigtigt, at du svarer på denne e-mail inden for 5 hverdage. Hvis vi ikke hører fra dig, vil vi tildele dig et nyt nummer med samme abonnement, pris og bindingsperiode som angivet i den kontrakt, du godkendte ved købet den 16-12-2024.”

Indklagede har oplyst, at indklagede på trods af indklagedes mail til klager herom ikke modtog de nødvendige oplysninger til brug for nummerporteringen. Indklagede tildelte derfor klager et nyt nummer, som blev oprettet den 22. februar 2025.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Annullering af det fiktive nummer og kreditering af ethvert beløb faktureret til oprettelse og opretholdelse af dette nummer.

Klager gør gældende, at indklagede har oprettet et “fiktivt telefonnummer”, som de fakturerer klager for. Der er ingen aftale, mundtligt eller skriftligt, indgået om at oprette eller anvende telefonnummeret xxxx1753. Aftalen er indgået om portering af xxxx5500, men

det kunne ikke lade sig gøre, da det stadig var bundet til et andet selskab (Relatel).

Klager har oplyst, at indklagede nægter at udskyde betaling et år, så klager ikke skal betale for et ekstra telefonnummer, som ikke skal bruges. Klager har foreslået og tilbudt alternative måder at sikre, at indklagede får deres rimelige betaling, men det vil indklagede ikke acceptere.

Klager opfatter det som rent tyveri og bestrider indklagedes ret til at oprette “fiktive

telefonnumre”, et begreb, klager har hørt repræsentanter for flere forskellige teleselskaber anvende.

Klager henviser til, at Relatel har forsøgt samme metode, men krediterede klager efter en længere dialog. Der er altså præcedens for, at det kan lade sig gøre.

Klager vil gerne betale, men vil ikke acceptere “gangstermetoder” som disse. Indklagede skal holde den aftale, der er indgået.

Indklagede

Det er indklagedes vurdering, at klager ikke har krav på at træde ud af den indgåede aftale og få krediteret abonnementsbetalingen for nummeret xxxx1753.

På kontraktens første side er det fremhævet, at klager ved sin underskrift af aftalen bekræfter at have læst og accepteret betingelserne for aftalen, og at klager har læst og accepteret de fravigelser til slutbrugerbekendtgørelsen, som er indeholdt i betingelsernes afsnit 2.5. Ligeledes er det fremhævet, at klager ved sin underskrift giver afkald på sin ret til maksimal binding i 24 måneder i medfør af slutbrugerbekendtgørelsen, og det fremgår explicit flere steder, herunder i aftaleresuméet, at der er aftalt en bindingsperiode på 36 måneder.

På kontraktens side 3, under afsnittet ”Dine muligheder ved nummerflytning”, gives en udførlig og letforståelig forklaring på, hvordan nummerflytning foregår. Det fremgår heraf, at kunden skal være opmærksom på risikoen for dobbeltfakturering, samt at det tidligere teleselskab har mulighed for at sende en slutfaktura, da man fortsat er bundet af de vilkår, der er aftalt i kontrakten med ens tidligere teleselskab, herunder vilkår om bindings- og opsigelsesperiode.

Ifølge punkt 3.5, litra d), i indklagedes erhvervsaftalebetingelser opretholdes aftalen med et tildelt Telia-nummer, hvis nummerflytningen ikke kan gennemføres som følge af kundens forhold.

Klager har aktivt godkendt og underskrevet kontrakten digitalt.

Det er indklagedes opfattelse, at det påhviler klager som erhvervsdrivende at sætte sig ind i de aftaler og aftalevilkår, klager indgår og accepterer. Klager har indgået aftalen som erhvervskunde gennem sit selskab og har dermed ikke handlet som forbruger. Derfor finder forbrugeraftalelovens beskyttelsesregler, herunder reglerne om maksimal bindingsperiode, ikke anvendelse i denne sag.

Klager har udtrykkeligt og i overensstemmelse med slutbrugerbekendtgørelsens § 7, stk. 4, accepteret fravigelserne fra slutbrugerbekendtgørelsen, hvilket er fremhævet adskillige steder.

Klager har købt et produkt og fået det pågældende produkt leveret. Klager er blevet tildelt et nummer, som er aktivt, og som kan benyttes. Da nummerflytningen ikke kunne lade sig gøre som følge af klagers forhold, blev klager i overensstemmelse med aftalen tildelt et nyt telefonnummer.

På den baggrund fastholder indklagede, at aftalen er gyldigt indgået og fortsat er bindende for klager på de aftalte vilkår, hvorfor klager ikke har krav på at få krediteret abonnements-betalingen for nummeret xxxx1753.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Teleankenævnet bemærker indledningsvis, at parternes tvist angår, hvorvidt indklagede var berettiget til at tildele klager et mobilnummer til brug for klagers mobilabonnement, som blev oprettet den 16. december 2024. Herudover drejer klagen sig om klagers mulighed for at benytte fortrydelsesret samt længden af bindingsperioden.  

Tildeling af midlertidigt nummer

Klager gør gældende, at han aldrig har tegnet abonnement på nummeret.

Hertil bemærker nævnet, at det fremgår af ordrebekræftelsen, at klagers køb af en Apple iPhone også inkluderede oprettelse af et mobilabonnement med nummerflytning.

Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at klagers daværende mobilnummer imidlertid ikke blev porteret på grund af manglende oplysninger fra klager.

Nævnet finder ikke grundlag for at give klager medhold i forhold til tildeling af et midlertidigt nummer. Nævnet har lagt vægt på, at klager indgik aftale med indklagede om nummerportering ved samtidig køb en af en mobiltelefon, men at nummerporteringen ikke kunne gennemføres. Det er nævnets vurdering, at årsagen til, at nummerporteringen ikke kunne gennemføres, beror på klagers forhold, idet klager ikke ønskede at nummerporteringen skulle gennemføres på det aftalte tidspunkt.

Nævnet har herved ikke fundet det godtgjort, at klager forud for eller i forbindelse med aftaleindgåelsen gjorde det klart for indklagede, at portering af klagers nummer først skulle gennemføres efter udløb af bindingsperioden hos Relatel.

Indklagede var derfor berettiget til at oprette et nyt nummer på baggrund af aftalen af 16. december 2024 og i overensstemmelse med indklagedes vilkår punkt 3.6 d:

”Kan nummerflytningen ikke gennemføres, som følge af Kundens forhold, fastholdes Aftalen med et tildelt Telia nummer i stedet for.”

Fortrydelsesret

Nævnet bemærker, at aftalen er indgået mellem indklagede og klagers virksomhed, som en erhvervsaftale. Nævnet bemærker videre at reglerne om fortrydelsesret fremgår af forbrugeraftaleloven. Nævnet bemærker i den forbindelse, at parterne er enige om, at der er indgået aftale om erhvervsabonnementer med angivelse af klagers virksomhedsnavn og cvr nummer.

Det er nævnets vurdering, at der i den konkrete situation ikke er en forpligtelse for indklagede om at tilbyde fortrydelsesret. Det ses heller ikke, at der skulle være indgået særskilt aftale herom.

Bindingsperiode

Det fremgår af ordrebekræftelserne, at de oprettede abonnementsaftaler var omfattet af en 36 måneders bindingsperiode.

Nævnet bemærker at følgende fremgår af § 7, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen:

”Stk. 4. Bindingsperioden, jf. § 2, nr. 3, kan maksimalt udgøre 24 måneder for slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald herpå.”

Ifølge denne bestemmelse kan en udbyder aftale med en mikrovirksomhed, at et abonnement skal have en bindingsperiode på op til 24 måneder. Hvis erhvervskunden over for udbyderen udtrykkeligt giver afkald på begrænsningen af den maksimale bindingsperiode på 24 måneder, kan der dog aftales en længere bindingsperiode.

Nævnet har noteret sig indklagedes oplysning om, at klager udtrykkeligt og i overensstemmelse med slutbrugerbekendtgørelsens § 7, stk. 4, har accepteret fravigelserne fra slutbrugerbekendtgørelsen.

Nævnet er opmærksom på at følgende fremgår af de indgåede kontrakter:

Nævnet konstaterer, at det af aftaleresumeet også fremgår, at der er 36 måneders binding på de to mobilabonnementer, og at dette fremgår flere steder på forsiden af kontrakterne.

Spørgsmålet er herefter om klager udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald på sin ret som mikrovirksomhed til at være omfattet af en 24 måneders bindingsperiode.

Nævnet bemærker, at følgende fremgår af Digitaliseringsstyrelsens vejledning til slutbrugerbekendtgørelsen:

”Udtrykkeligt afkald

Kravet om, at mikrovirksomheder, små virksomheder eller nonprofitorganisationer ”udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald” indebærer, at et udtrykkeligt afkald skal indhentes på en måde, som sikrer, at slutbrugeren er fuldt ud klar over, hvad slutbrugeren indvilliger i.”

”Som udgangspunkt kræver et udtrykkeligt afkald en specifik aktiv handling fra slutbrugeren, f.eks. ved brug af et afkrydsningsfelt, som ikke er forudafkrydset, og at der gives slutbrugeren tydelig oplysning om indholdet af det udtrykkelige afkald i umiddelbar tilknytning til afgivelsen af afkaldet.

Det er desuden væsentligt, at ordet ”afkald” indgår i teksten i det udtrykkelige afkald og dokumentationen herfor, ligesom et afkald på en slutbrugerrettighed skal indhentes selvstændigt og ikke kan være blandet sammen med anden tekst om andre forhold.”

Nævnet finder under hensyn til vejledningen til slutbrugerbekendtgørelsen, at klager ikke på tilstrækkelig vis har afgivet et udtrykkeligt afkald på retten til en maksimal bindingsperiode på 24 måneder. Nævnet har særligt lagt vægt på, at oplysningerne er angivet i punktform uden mulighed for afkrydsning (til/eller fravalg).

Nævnet finder derfor ikke, at indklagede kan opretholde aftalerne med en 36 måneders bindingsperiode. Bindingsperioden på klagers abonnementsaftaler kan således maksimalt udgøre 24 måneder.

For så hvidt angår klagers oplysning om, at han ikke har underskrevet aftalen personligt med sin underskrift, har nævnet noteret, at klager har valideret og godkendt kontrakten og vilkårene digitalt.

Nævnet giver på baggrund af ovenstående klager delvist medhold.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der gives klager, NN, delvist medhold i klagen over indklagede, Norlys Mobil A/S, således at bindingsperioden på klagers abonnementsaftaler maksimalt kan udgøre 24 måneder.

Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 27.

Indklagede, Norlys Mobil A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.

På Teleankenævnets vegne, den 19. februar 2026.