Mobil – Regningsklage – Dataforbrug – Udland – Spærring – 450 kr. grænse (25-77)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager oprettede den 20. maj 2021 et mobilabonnement hos indklagede.
Efter et ophold i Indien i januar 2025 modtog klager en regning fra indklagede, der indeholdt opkrævning på 10.962,99 kr. for forbrug i Indien i perioden 2. – 14. januar 2025. Opkrævningen var fordelt på følgende forbrugstyper:
- Opkald foretaget fra udlandet: 49,90 kr.
- Opkald til udenlandske numre: 8,85 kr.
- Opkald til telefonsvarer: 17,95 kr.
- SMS sendt fra udlandet: 2,50 kr. og
- Data i udlandet: 10.883,79 kr.
Klager kontaktede indklagede telefonisk den 28. januar 2025 og klagede over opkrævningen. Klager henviste til, at indklagede maksimalt kunne opkræve 450 kr. for dataforbrug i udlandet.
Der var efterfølgende skriftlig korrespondance mellem parterne. Indklagede fastholdt imidlertid opkrævningen, idet indklagede gjorde gældende, at klager selv havde fjernet spærringen på 450 kr.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Krav om tilbagebetaling af beløb vedrørende dataforbrug udover 450 kr.
Klager har oplyst, at klager i forbindelse med et tidligere ophold i USA har fjernet spærringen ved 2 lejligheder. Klager gør imidlertid gældende, at klager havde genaktiveret spærringen, idet det er en sikkerhed for klager, når hun rejser.
Klager har oplyst, at hun ikke modtog advarsler om, at forbruget var så højt, da hun var i Indien og derfor først blev opmærksom på det høje forbrug ved modtagelse af regningen efter hjemkomst.
Klager har oplyst, at klager var nødt til at betale halvdelen af regningen for at få genaktiveret sin telefon. Klager har videre anført, at indklagede trak det resterende beløb fra klager, mens sagen stadig var under behandling og før klager havde fået endeligt svar på sin klage.
Indklagede
Fastholder kravet.
Indklagede har oplyst, at klagers abonnement inkluderede indklagedes spærringstjeneste “Kontrol af dataforbrug i udlandet” ved aftaleindgåelsen den 20. maj 2021. Spærringen er en standardbeløbsgrænse for kunders dataforbrug i udlandet på 450 kr. Hvis grænsen overskrides, bliver datatrafikken spærret. I henhold til punkt 8.2 i kontrakten, under “Tillægstjenester” punkt h, fremgår det, at ændringer eller deaktivering af spærringen kan foretages gennem Kundeservice eller ”Mit 3”.
Den 15. august 2022 kontaktede klager indklagedes kundeservice, hvorefter spærringen blev fjernet fra klagers abonnement. Klager oplyser også selv i sin klage til Teleankenævnet, at klager selv har fjernet spærringen fra sit abonnement. Indklagedes kundeservice har klar instruks om, at de kun må fjerne en kundes spærring, hvis kunden selv har anmodet om det, og at kunden skal informeres tydeligt om, hvad det indebærer, at spærringen fjernes.
Klager har ikke oplyst eller fremlagt dokumentation for, at klager skulle have pålagt eller forsøgt pålagt sit abonnement spærring igen.
Da klager selv har bedt om at få fjernet sin spærring og har fået korrekt information om prisen for dataforbrug i Indien, fastholder indklagede opkrævningen for klagers udenlandsdataforbrug i Indien i perioden 2. januar 2025 – 14. januar 2025.
Klager anfører i sin klage, at indklagede opkrævede beløbet, selvom der var en igangværende klagesag. Dertil skal indklagede bemærke, at når en faktura er afsendt, kan den ikke tilbagekaldes, men hvis klager ikke betaler det påklagede beløb, sættes fakturaen i bero, således at den manglende betaling ikke medfører rykkere og inkassovarsel, herunder dertilhørende gebyrer. Klager valgte dog selv at betale regningen.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Teleankenævnet bemærker indledningsvis, at klager i overensstemmelse med indklagedes vilkår som udgangspunkt hæfter for betaling af de ydelser, der er leveret, dvs. alt registreret forbrug.
Klager bestrider ikke det af indklagede registrerede forbrug. Klager gør imidlertid gældende, at klager var omfattet af en forbrugsgrænse på 450 kr., hvorfor klager ikke skal hæfte for forbrug udover dette beløb.
Følgende fremgår af indklagedes vilkår punkt 24.6:
”Brug i øvrige lande uden for 3LikeHome
I lande uden for EU og 3LikeHome, betaler du for alt forbrug i henhold til 3’s gældende udlandspriser, som du finder på 3.dk/udland.
Når du anvender dit abonnement i udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan forekomme højere priser, end du er vant til i Danmark, både hvad angår minutpris, opkaldsafgift, sms og data, ligesom du skal være opmærksom på, at du betaler for at modtage opkald i udlandet.
Du betaler ikke for at modtage sms’er eller for at der bliver lagt en besked på din 3Svar, dog skal du betale for at aflytte din 3Svar.
Der er en øvre grænse for dit dataforbrug i udlandet på 450 kr., medmindre du på et tidspunkt selv har ændret denne grænse. Der er ikke nogen øvre grænse for dit øvrige forbrug i udlandet, medmindre du selv har fastsat en sådan grænse i henhold til punkt 8.2.g.”
Indklagede har fremlagt kopi af informations sms’er sendt til klager den 11. januar 2025:
Nævnet lægger vægt på, at klager modtog de nødvendige oplysninger om abonnementets indhold i forbindelse med oprettelsen af abonnementet og ved registrering af klagers mobiltelefon i Indien. Det fremgår efter nævnets opfattelse tydeligt af abonnementsvilkårene og af de fremlagt sms’er, hvilke priser klager var omfattet af i Indien. Nævnet bemærker, at det kunne have været hensigtsmæssigt, hvis sms’en indeholdt oplysning om, at klages datagrænse var slået fra. Nævnet finder dog ikke, at det har afgørende betydning.
Spørgsmålet er herefter, om klager har været tilstrækkeligt oplyst om, hvorledes klager kunne sikre sig mod risikoen for et utilsigtet dataforbrug i udlandet. Nævnet bemærker i den forbindelse, at datagrænsen på 450 kr. for dataforbrug i udlandet var inkluderet i klagers abonnement ved aftaleindgåelsen.
Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at datagrænsen på 450 kr. for dataforbrug i udlandet ikke var slået til på tidspunktet for klagers rejse til Indien i januar 2025. Nævnet finder, at indklagede har godtgjort, at klager ved telefonisk henvendelse til indklagede den 15. august 2022 slog datagrænsen fra.
Det er nævnets opfattelse, at klager ikke alene ved sine egne oplysninger herom har godtgjort, at klager på et senere tidspunkt har genaktiveret datagrænsen på klagers abonnement.
Nævnet kan derfor ikke give klager medhold.
Nævnet gør opmærksom på § 16, stk. 2, i bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet (Bekg. nr. 1887 af 8. december 2020), hvorefter udbyderen skal stille opkrævningen af det omtvistede beløb i bero og undlade at afbryde slutbrugerens forbindelse, mens en regningsklage behandles. Bestemmelsen har blandt andet til formål at give klager adgang til klagebehandling og til at anke selskabets afgørelse, uden at klager påføres yderligere inddrivelsesomkostninger.
Nævnet kan af betalingsoversigten konstatere, at der blev registreret et indbetalt beløb henholdsvis den 28. og 31. januar 2025 på 5.000 kr. og 6.055,79 kr.
Der er ikke enighed vedrørende forløbet omkring betaling af den omtvistede regning. Nævnet noterer sig indklagedes oplysning om, at det ikke ville have medført rykker- og inkassovarsel, såfremt klager ikke betalte. Indklagede gør gældende, at indbetalingerne er sket frivilligt.
Klager gør imidlertid gældende, at klager gik med til at betale halvdelen af beløbet for at kunne benytte sin telefon. Klager gør videre gældende, at indklagede selv har trukket det resterende beløb.
Nævnet bemærker, at klager den 5. februar 2025 fik svar på sin klage, og at de to indbetalinger lå forud for dette tidspunkt. Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at klager ikke har været klar over indklagedes procedure om berostillelse, og at det heller ikke af de fremlagte bilag fremgår, at klager er blevet vejledt herom.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Hi3G Denmark ApS.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Hi3G Denmark ApS, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 20. november 2025.