Mobil – Roaming – Fair use – 4-måneders regel – Varsling – Brug af abonnement i udlandet (25-135)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager havde 2 mobilabonnementer hos indklagede. Klager ændrede sin aftale med indklagede den 1. oktober 2024 til et ’3 timer og 10 GB’-mobilabonnement med data i EU til 59 kr. pr. måned.
Den 8. marts 2025 sendte indklagede en sms til klager med følgende information:
”Hej [navn] Vi skriver til dig fordi dit primære forbrug og ophold de seneste 4 måneder har været i EU (uden for Danmark). Det betyder, at når der kigges på dir forbrugs- og opholdsmønster de seneste 4 måneder, så har det overvejende været i EU og dermed ikke i Danmark. Dette berettiger os til at taksere dir forbrug i EU med stat om 14 dage, såfremt du ikke ændrer dit forbrugsmønster.
…”
Samme dag kontaktede klager indklagede og gjorde gældende, at SMS’en måtte være sendt ved en fejl, idet klager redegjorde for ikke at have været i udlandet i 4 måneder. Klager oplyste, at klager havde forladt Danmark den 4. januar 2025 og havde planlagt hjemrejse den 29. marts 2025.
Parterne havde efterfølgende en korrespondance om omtalte henvendelse, hvor indklagede bl.a. redegjorde for, at roamingreglerne indebar, at en kunde, hvis mobilforbrug primært anvendes i et andet EU-land end kundens hjemland i en periode på 4 måneder, kan blive opkrævet en roamingtakst for sit mobilforbrug.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager ønsker overordnet, at indklagede opfører sig anstændigt, herunder giver retvisende information på hjemmesiden samt brugbar vejledning om anvendelse af mobilabonnementer i udlandet.
Hvis man kun må anvende mobilen i 2 måneder under ophold i EU, er teksten på indklagedes hjemmeside om 4 måneders brug i bedste fald bondefangeri og i værste fald bedrageri.
Klager gør gældende, at det overordnede budskab fra indklagedes hjemmeside, er: Der er ingen begrænsninger, bare brug løs, som var du i DK. Den relativt skjulte formulering om “primære ophold og forbrug” længere nede i teksten indebærer reelt, at den angivne periode på fire måneder i praksis kun svarer til to sammenhængende måneder, hvilket skaber en væsentlig uklarhed.
I henhold til EU’s hjemmeside om roaming-regler er der 2 kriterier, der skal opfyldes, før over-taksering må starte:
“As part of their fair use policy, your operator can monitor and check your roaming use over a 4 month period. If, during this period, you have spent more time abroad than at home AND your roaming use exceeds your domestic use, your operator may contact you and ask you to clarify your situation. You will have 14 days to do so.”
Klager mener derfor ikke, at indklagede, alene på baggrund af antallet af måneder med ophold i et andet EU-land kan påberåbe sig overskridelse af “fair use” og kalde det for “misbrug”.
I kommunikationen med indklagede gjorde klager allerede fra start af opmærksom på, hvornår klager ville rejse ud og hjem, uden at indklagede oplyste om sin forståelse af fair use reglen.
Klager henviser i øvrigt til, at EU har en generel regel om, at det er tilladt uden specielle hensyn at opholde sig i et andet EU-land i op til 3 måneder.
Indklagede
Indledningsvis har indklagede bemærket, at klagen anses at omhandle indklagedes vilkår og EU-reglerne om permanent roaming i EU. Klager er ikke blevet opkrævet for forbrug i EU, og der er ikke noget økonomisk udestående.
Klager havde sit primære forbrug i et andet EU-land end Danmark, og indklagede var derfor berettiget til at varsle klager om, at indklagede ville begynde at opkræve betaling for klagers forbrug i EU-lande uden for Danmark, hvis klager ikke ændrede sit forbrugsmønster. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler og indklagedes vilkår.
Indklagede har oplyst at reglerne om EU-borgeres roaming (forbrug af tale, sms og data uden for abonnementsudbyders eget netværk) i EU findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/612 af 6. april 2022 om roaming på offentlige mobilkommunikationsret i Unionen. Formålet med EU’s regler om roaming er, at kunder skal kunne anvende sine abonnementstjenester i EU på samme vilkår, som hvis de brugte abonnementstjenesten i deres hjemland. Der er dog forskellige begrænsninger, herunder en regel om rimeligt forbrug, der skal sikre udbydere mod misbrug. Det medfører, at en hvis en kundes primære forbrug i løbet af en periode på fire måneder foregår i et andet EU-land, fordi kunden opholder sig i et andet EU-land i det meste af denne periode og bruger sit nationale abonnement, har udbyderen ret til at opkræve et tillæg for forbruget.
Dette følger ligeledes af indklagedes abonnementsvilkår. I den forbindelse fremgår det, at indklagede vil underrette en kunde, når dennes mobilforbrug primært er foregået i et andet EU-land i en periode på 4 måneder.
Da klager havde opholdt sig i et andet EU-land i 85 dage i perioden fra 4. januar 2025 til 29. marts 2025, må det lægges til grund, at klagers mobilabonnementer primært havde været anvendt i et andet EU-land i en periode på 4 måneder, idet 85 dage ud af 4 måneder (117 dage) udgør 72,6% af den nævnte periode.
Indklagede gør gældende, at teksten ”Bemærk, hvis dit primære ophold og forbrug i en 4-måneder periode er i EU, vil du automatisk blive takseret for yderligere forbrug” klart redegør for, hvorledes roamingtaksering håndteres.
Teksten beskriver, at vurderingen af en kundes forbrug og ophold foretages over en sammenhængende 4-måneders periode (herefter ”Perioden”). Hvis kundens ”primære” ophold og forbrug i Perioden er i EU, er indklagede berettiget til at opkræve en roamingtakst. Ophold anses som primært i EU, hvis kunden har opholdt sig mere i et andet EU-land end i Danmark i Perioden. Det vil derfor betragtes som primært ophold i det andet EU-land, hvis kunden opholder sig der i mere end 2 måneder ud af de 4 sammenhængende måneder, da ophold i mere end 2 måneder udgør over 50% af Perioden. Forbrug anses som primært i EU, hvis kundens samlede forbrug i EU er større end i Danmark i Perioden. Det vil dermed betragtes som primært forbrug i EU, hvis kunden har anvendt sin abonnementstjeneste som vanligt i over 2 måneder i EU.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Nævnet bemærker indledningsvist, at Digitaliseringsstyrelsen fører det overordnede tilsyn med teleselskaber i Danmark, herunder vedrørende reglerne om roaming og Roamingforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/612 af 6. april 2022 om roaming på offentlige mobilkommunikationsret i Unionen).
Nævnet konstaterer, at Digitaliseringsstyrelsen har oplyst følgende på sin hjemmeside vedrørende ”Krav om rimeligt forbrug” i forhold til roaming inden for EU:
”Udgangspunktet er, at det ikke skal koste mere end derhjemme at ringe, sende sms’er eller bruge data, når du er i et andet EU-land. Udbyderne kan dog begrænse mængden af tjenester, som du kan anvende til den samme pris som derhjemme, hvis der er en risiko for misbrug eller unormal brug. Det skal fx ikke kunne betale sig at tegne et abonnement i et andet land end det land, du bor i permanent.
Hvis størstedelen af dit mobilforbrug i løbet af en periode på fire måneder anvendes i et andet EU-land, og hvis du opholder dig i et andet EU-land i det meste af denne periode og bruger dit nationale abonnement, har din udbyder mulighed for at opkræve et tillæg.”
Nævnet bemærker, at klager gør gældende, at indklagedes information om brug af mobilabonnementet i udlandet er vildledende og mangelfuld. Klager gør videre gældende, at indklagede i den konkrete situation ikke var berettiget til at sende en sms til klager med oplysninger om klagers udlandsforbrug. Klager anser sms’en som værende en trussel. Klager gør herudover gældende, at indklagede har vildledt klager både i forhold til informationer givet på indklagedes hjemmeside og konkret i forbindelse med klagers henvendelse til indklagede med oplysning om et længerevarende udlandsophold, hvor klager ikke blev oplyst om denne regel.
Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at klager opholdt sig i udlandet (EU) i perioden fra den 4. januar 2025 til 29. marts 2029. Indklagede sendte en sms til klager vedrørende klagers forbrug den 8. marts 2025 [gengivet under ”klagens indhold og forløb” ovenfor].
Nævnet bemærker, at følgende fremgår af indklagedes vilkår:
”10.2 Regler for fair use i EU-lande (undtaget i Danmark)
Du skal være opmærksom på, at vi er berettiget til at opkræve dig EU-takst for dit forbrug i andre EU-lande i følgende situationer:
- Dit forbrug i EU sker til andre formål end periodiske rejser i EU
- Dit forbrug registreret over 4 måneder viser, at du ikke primært har forbrug i Danmark, og at du ikke primært opholder dig i Danmark
…”
Nævnet finder, at indklagede har fremsendt sms’en til klager i overensstemmelse med indklagedes vilkår. Nævnet lægger vægt på, at klager på tidspunktet for modtagelse af sms’en primært havde opholdt sig i udlandet hen over en periode på 4 måneder.
Nævnet finder i øvrigt ikke, at indklagedes information i sms’en eller på indklagedes hjemmeside kan anses som værende vildledende eller mangelfuld.
I forhold til klagers henvendelse til indklagede forud for rejsen finder nævnet ikke på det foreliggende grundlag at kunne vurdere om klager er blevet vejledt korrekt, herunder om klager blev oplyst om ”fair use” reglen. Da klager ikke er blevet opkrævet noget for forbrug i udlandet, får dette ikke betydning for sagens udfald.
Ankenævnet skal dog bemærke, at indklagedes klagevejledning i forbindelse med indklagedes afgørelse har været mangelfuld, idet klager ikke er blevet oplyst om muligheden for at påklage indklagedes afgørelse for Teleankenævnet, jf. Bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet (Bekg. nr. 566 af 24. maj 2023) § 17, nr. 3. Ankenævnet finder indklagedes mangelfulde klagevejledning kritisabel.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Oister Mobil.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Oister Mobil, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 26. marts 2026.
