Mobil – saldokontrolordning – indholdstakserede tjenester (J.nr. 10.01-0124-11)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
Klagetema: Mobil – aftaleforhold – saldokontrolordning – indholdstakserede tjenester
Resume:
Klager havde oprettet et abonnement hos indklagede, og brugte efterfølgende et nummer tilknyttet abonnementet til at overvåge et fyr i et sommerhus ved afsendelse af sms’er til klagers søns irske nummer. Da klager modtog en stor regning for afsendte sms’er, reklamerede klager. Nævnet fandt, at der ikke var fundet fejl eller uregelmæssigheder i forbindelse med indklagedes registrering og debitering af det påklagede SMS-forbrug. Derfor måtte klager sandsynliggøre, at de påklagede SMS’er ikke var sendt af klager eller klagers udstyr. Nævnets opfattelse var, at klager ikke havde løftet bevisbyrden blot ved at anføre, at hans SIM- kort havde været isat et overvågningsmodul, som han ikke havde været i nærheden af. Dertil fandt nævnet ud fra indklagedes ordrebekræftelse, at der kun var indgået en aftale om telefoni og ikke brug af simkortet til andre formål, så som overvågning af et fyr. Derudover kunne indklagede ikke gøres ansvarlig for udstyr købt hos tredjemand. Der kunne således ikke gives klager medhold.
Klager:
NN
Indklagede:
TDC A/S
TDC Klagecenter
Telehøjen 1
5220 Odense C
Behandlet på nævnsmøde nr. 74 den 25. august 2011
SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Overskridelse af saldokontrolordning
Påklaget beløb: 9.947,40 kr.
Påklaget periode: Den 18. oktober 2010 til den 16. december 2010
Abonnementsform: Mobil
Reklameret til indklagede: Den 1. februar 2011
Indklagede truffet afgørelse: Den 4. marts 2011
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager bestilte den 28. januar 2010 et abonnement med nummeret XXXXXXXX, hvor nummeret YYYYYYYY blev tilknyttet. Det fremgik af ordrebekræftelsen, at saldomaks var fravalgt.
Efterfølgende blev der i klagers sommerhus installeret et Duplex 312 GSM Modul, som skulle videreformidle SMS beskeder til klagers søn i Irland på mobilnummeret KKKKKKKKKKKK, når temperaturen i sommerhuset kom under 5 grader. I den forbindelse blev klagers SIM- kort med nummeret YYYYYYYY installeret i anlægget. Installation blev foretaget af en el-installatør, som havde godkendt løsningen.
Den 9. november 2010 blev der sendt 201 SMS- beskeder fra klagers SIM- kort til klagers søns mobilnummer. Klager har senere oplyst, at han var uvidende om dette.
Den 3. december 2010 om aftenen modtog klagers søn en lang række SMS-beskeder fra klagers SIM-kort, der var installeret i modulet. Som følge heraf bestilte klager saldomax på 750,00 kr. på mobilnummeret YYYYYYYY. Samme dag blev bestillingen annulleret, og indklagede sendte klager en bekræftelse herpå.
Den 4. december 2010 henvendte klager sig i indklagedes butik med henblik på at stoppe den store mængde SMS-trafik fra nummeret YYYYYYYY til nummeret KKKKKKKKKKKK. Indklagede anbefalede klager at opsige mobilnummeret YYYYYYYY, hvilket klager indvilgede i. Under besøget i indklagedes butik oprettede klager numrene ZZZZZZZZ og CCCCCCCC hos indklagede. Begge numre blev oprettet med saldomax på 450 kr. Klager har bestridt, at han oprettede nummeret CCCCCCCC, men anerkender at have oprettet nummeret ZZZZZZZZ. Indklagede sendte efterfølgende en bekræftelse til klager på opsigelsen af mobilnummeret YYYYYYYY. Klager indgik senere en aftale om opsigelse af nummeret CCCCCCCC.
Den 1. februar 2011 blev klager kontaktet af indklagede på telefon angående et stort SMS-forbrug på 9.947,40 kr., der ville blive opkrævet på faktura nummer 66. Forbruget dækkede fortrinsvis over afsendelse af 3372 SMS- beskeder fra nummeret YYYYYYYY foretaget i perioden den 18. oktober 2010 til den 16. januar 2011.
Den 15. februar 2011 reklamerede klager til indklagede, hvor han oplyste, at det pågældende SIM-kort blev brugt til at overvåge et fyr i et sommerhus, og at han ikke ville betale regningen.
Den 4. marts 2011 sendte indklagede et svar til klager, hvor indklagede fastholdt kravet om betaling, eftersom der ikke var konstateret nogen fejl. Samtidig gjorde indklagede opmærksom på, at indklagede ikke havde ansvaret for det udstyr, hvori klagers SIM- kort var isat, eftersom udstyret var købt hos tredjemand.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
Klage modtaget i sekretariatet: Den 22. marts 2011
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Ønsker ikke at betale den påklagede regning, da klager har været uvidende om afsendelsen af 3372 SMS- beskeder fra nummeret YYYYYYYY foretaget i perioden den 18. oktober 2010 til den 16. januar 2011.
Indklagede
Fastholder det fulde regningsbeløb, eftersom indklagede ikke har konstateret nogen fejl i regningsoplysningerne. Indklagede har endvidere gjort gældende, at indklagede ikke har ansvaret for det udstyr, hvori klagers SIM-kort er isat, eftersom Duplex 312 GSM Modulet er købt hos tredjemand.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Det skal indledningsvis bemærkes, at nævnet i denne sag kun har stilling til forholdet mellem klager og indklagede. Nævnet kan således ikke udelukke, at klager kan rette et eventuelt krav mod andre parter.
Indklagede har oplyst at have foretaget en række tekniske og administrative undersøgelser. Ingen af disse har afsløret fejl eller uregelmæssigheder i forbindelse med indklagedes registrering og debitering af det påklagede SMS-forbrug.
Det påhviler herefter klager at sandsynliggøre, at han – eller det udstyr, han har sat SIM- kortet i – ikke har afsendt de påklagede SMS’er. Hertil har klager anført, at han ikke har anvendt tjenesten. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at klager ikke har løftet sin bevisbyrde ved blot at anføre, at hans SIM- kort har været isat et Duplex 312 GSM Modul, som han ikke har været i nærheden af.
Nævnet er opmærksom på indklagedes ”Generelle vilkår for levering og drift af TDC’s tjenester, januar 2011, punkt 1, som siger:
”Det fremgår af TDC’s ordrebekræftelse, hvad aftalen omfatter.”
Nævnet har i den forbindelse noteret, at det af indklagedes ordrebekræftelse af den 28. januar 2010 fremgår, at der udelukkende indgås en aftale om en telefoni-tjeneste. Eftersom aftalen kun omfatter brug af SIM- kort i forbindelse med telefoni, finder nævnet, at klager selv må bære ansvaret for, at SIM- kortet har været i brug til andre formål, herunder at SIM-kortet bliver isat et Duplex 312 GSM Modul. Nævnet finder endvidere, at indklagede i overensstemmelse med det af indklagede anførte ikke har ansvaret for udstyr, som er købt hos tredjemand.
Nævnet er ligeledes opmærksom på indklagedes ”Generelle vilkår for levering og drift af TDC’s tjenester, afsnit 2, som siger, at:
”kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til aftalen”
Eftersom indklagede ikke har konstateret nogen fejl i regningsoplysningerne, og eftersom klager havde isat sit SIM- kort i et Duplex 312 GSM Modul uden at indgå en særskilt med indklagede om dette, er det nævnets opfattelse, at klager hæfter for SMS-forbruget på 9.947,40 kr.
Der kan således ikke gives klager medhold.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, TDC A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 13.
Indklagede, TDC A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger.