Mobilabonnement – køb af PC – bortfald af købsaftalen – annullering af abonnementer – krav om kompensation (25-163)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Den 19. oktober 2024 købte klager en PC hos Elgiganten. I forbindelse med købet indgik klager en aftale om midlertidigt skift af henholdsvis klagers eget og klagers søns mobilabonnement til indklagede. Abonnementsskiftet var en forudsætning for, at klager kunne opnå rabat på købet af PC’en.
Det viste sig imidlertid, at PC’en var defekt, og klager returnerede den derfor efter en måned inden for Elgigantens kundeklubs udvidede returret. Da købet dermed blev ophævet, bortfaldt også grundlaget for de to mobilabonnementer.
Klager har oplyst, at hun efterfølgende adskillige gange, herunder den 21. og 27. november 2024, kontaktede henholdsvis Elgiganten og indklagede telefonisk med henblik på at bringe abonnementerne til ophør. På trods heraf fortsatte klager med at modtage fakturaer, rykkere og inkassovarsler fra indklagede vedrørende abonnementerne.
Den 3. februar 2025 kontaktede klager indklagede, idet klager igen havde modtaget en regning vedrørende abonnementer, som efter klagers opfattelse burde have været annulleret. Klager oplyste i den forbindelse, at hun ikke længere havde en aftale med indklagede, idet købet af PC’en var blevet ophævet.
Den 6. februar 2025 sendte indklagede en bekræftelse på, at ordrenummer 275xxx710 var blevet annulleret.
Den 10. og den 13. februar 2025 kontaktede klager indklagede og anmodede om en skriftlig bekræftelse på, at begge abonnementer var opsagt.
Den 28. februar 2025 kontaktede klager igen indklagede, idet klager endnu en gang havde modtaget en regning vedrørende ovennævnte ordre.
Den 4. marts 2025 svarede indklagede, at ordrenummer 275xxx710 vedrørte annulleringen af mobilnummer 60xxxx90. Indklagede oplyste videre, at det nummer, der fortsat blev fremsendt regninger for, var 30xxxx30, som ifølge indklagede ikke var opsagt. Hertil svarede klager, at begge mobilnumre var blevet opsagt.
Den 12. marts 2025 beklagede indklagede det forløb, som klager havde haft i forbindelse med købet hos Elgiganten. Indklagede oplyste, at det havde været en forudsætning for at opnå rabat gennem Elgiganten, at der blev oprettet to mobilabonnementer hos indklagede. Da det imidlertid ikke havde været muligt at overføre klagers eksisterende numre fra klagers daværende udbyder til indklagede, havde indklagede i stedet oprettet to nye mobilnumre.
Indklagede oplyste videre, at indklagede som en kulancemæssig løsning havde valgt at opsige de to mobilnumre med tilbagevirkende kraft. Indklagede gjorde samtidig gældende, at indklagede ikke havde ansvar for forhold, der udsprang af en tredjemandsaftale.
Klager indbragte herefter sagen for Nævnenes Hus, som videresendte sagen til Teleankenævnet.
Den 13. og den 27. marts 2025 modtog klager igen henholdsvis et inkassovarsel og en regning fra indklagede.
Den 22. april 2025 kontaktede indklagede Teleankenævnet og oplyste, at indklagede selv ville kontakte klager vedrørende sagen.
Den 13. maj 2025 oplyste indklagede til Teleankenævnet, at indklagede havde undersøgt klagers krav, men at indklagede ikke kunne yde klager en kompensation. Dette skyldtes efter indklagedes opfattelse, at sagen vedrørte indklagedes samarbejdspartner Elgiganten. Indklagede henviste i den forbindelse klager til at rette henvendelse til samarbejdspartneren direkte.
Indklagede oplyste endvidere, at klagers mobilabonnementer var blevet annulleret hos indklagede, og at abonnementerne var lukket med tilbagevirkende kraft, således at der ikke var noget udestående hos indklagede.
Den 14. maj 2025 oplyste klager, at hun fortsat ønskede at fastholde klagen over indklagede blandt andet for at undgå, at andre forbrugere oplevede et lignende forløb med gentagne opkrævninger og inkassotrusler i en længere periode vedrørende en aftale, der reelt var bortfaldet.
Klager gjorde endvidere gældende, at indklagede ikke både kunne fraskrive sig ansvar med henvisning til en tredjemandsaftale og samtidig anvende denne som grundlag for at fremsætte inkassotrusler. Det var klagers opfattelse, at indklagede havde et selvstændigt ansvar for at behandle kundehenvendelser korrekt, herunder i situationer som den foreliggende.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager ønsker, at indklagede ophører med at fremsende fakturaer, inkassovarsler mv., samt at indklagede yder en økonomisk kompensation i form af et gavekort eller 1.500 kr. for svie og smerte samt tidsforbrug i forbindelse med klagesagen.
Klager oplyser, at hun flere gange indgav skriftlige klager over forholdet til indklagede, og at hun den 12. marts 2025 modtog en bekræftelse på, at abonnementerne var annulleret. På trods heraf modtog klager allerede dagen efter endnu et inkassovarsel fra indklagede med krav om betaling.
Indklagede
Indklagede afviser klagers krav. Indklagede beklager dog klagers oplevelse.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Teleankenævnet bemærker indledningsvis, at det er uomtvistet, at der i forbindelse med klagers køb af en PC blev oprettet to mobilabonnementer hos indklagede.
Nævnet har noteret, at indklagede har anført, at indklagede ikke har ansvar for forhold, der udspringer af en aftale med Elgiganten (tredjemandsaftale).
Nævnet bemærker i den forbindelse, at oprettelsen af mobilabonnementerne hos indklagede var en forudsætning for, at klager kunne opnå rabat ved købet af PC’en hos Elgiganten. Abonnementerne må derfor anses for at indgå som led i det samlede aftalegrundlag mellem parterne.
Indklagede kan på den baggrund ikke alene med henvisning til, at aftalen blev indgået i forbindelse med et køb hos Elgiganten, afvise at have et ansvar i forhold til abonnementsaftalerne og det samlede aftaleforløb.
Nævnet har endvidere noteret, at abonnementerne ikke blev annulleret umiddelbart efter ophævelsen af købet af pc’en i november 2024, og at de to abonnementer først blev bragt til ophør den 12. marts 2025 med tilbagevirkende kraft uden omkostninger for klager.
Nævnet har endvidere noteret, at indklagede den 28. februar samt den 13. og 27. marts 2025 fremsendte regninger og inkassovarsel til klager, dels under indklagedes behandling af klagen dels efter indklagedes afgørelse af 12. marts 2025.
Nævnet bemærker, at sagen efter nævnets opfattelse angår, hvorvidt klager er berettiget til kompensation.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at ankenævnet efter fast praksis ikke tilkender kompensation for ulejlighed, tidsforbrug, porto eller telefonomkostninger, idet sådanne udgifter anses for en naturlig del af et klageforløb.
Det er nævnets opfattelse, at forløbet i forbindelse med klagers opsigelse af abonnementerne ikke har været hensigtsmæssigt, idet abonnementerne ikke blev annulleret umiddelbart efter ophævelsen af købet af PC’en hos Elgiganten. Endvidere har klager fortsat modtaget regninger i perioden fra november 2024 til marts 2025, hvilket ikke fremstår som et tillidsvækkende forløb.
Nævnet kan dog konstatere, at der – på trods af klagers oplysning om, at hun i perioden fra november 2024 til februar 2025 flere gange har kontaktet indklagede telefonisk med henblik på at opsige abonnementerne – ikke foreligger dokumentation for, at klager forud for februar 2025 rettede henvendelse til indklagede vedrørende de påklagede abonnementer.
Nævnet finder på den baggrund ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at yde klager en godtgørelse som kompensation.
Nævnet giver derfor ikke klager medhold i kravet om at få tilkendt kompensation.
Nævnet træffer herefter følgende:
Der gives ikke klager, NB, medhold i klagen over indklagede, Yousee A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Yousee A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 26. marts 2026