Mobilt internet – Aftaleforhold – Krav om tilbagebetaling – Passivitet – Hæftelse (25-166)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Indklagede registrerede klagers oprettelse af et abonnement på mobilt bredbånd den 9. september 2015 (abonnement 1).
Den 14. juni 2017 registrerede indklagede endnu en oprettelse af abonnement på mobilt bredbånd (abonnement 2). Klager havde derudover et mobilabonnement hos indklagede (abonnement 3).
Den 29. juni 2023 henvendte klager sig til indklagede med spørgsmål til klagers mobilabonnement i forhold til dataforbrug i udlandet.
Den 2. juli 2023 flyttede klager sit mobilnummer til en anden udbyder via nummerportering med virkning fra den 14. juli 2023.
Den 9. oktober 2024 henvendte indklagede sig telefonisk til klager i forbindelse med et servicetjek af klagers abonnementer. Klager oplyste ved denne lejlighed, at han ikke vedkendte sig de to abonnementer på mobilt bredbånd, hvorefter abonnementerne blev opsagt denne dato.
Klager sendte efterfølgende en skriftlig klage til indklagede. Klager henviste til forløbet og de to abonnementer, som klager ikke kunne vedkende sig. Klager ønskede tilbagebetaling af det fulde beløb for de to abonnementer.
Klagers sag blev behandlet i indklagedes interne regningsklagenævn i marts 2025. Indklagede tilbød klager per kulance at refundere et års betaling for hvert abonnement (svarende til 1.731, 50 kr.) med henvisning til, at indklagede kunne se, at abonnementerne ikke havde været benyttet af klager inden for de seneste 3 år. Indklagede informerede klager om, at forligstilbuddet bortfaldt den 26. marts 2025, hvis klager ikke accepterede dette.
Klager indbragte den 26. marts 2025 sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Krav om tilbagebetaling af alle beløb opkrævet for de to abonnementer. Betalingerne går tilbage til 2015.
Klager gør gældende, at han ikke har været bekendt med de pågældende numre, og at klager har sit mobilabonnement hos en anden teleudbyder. Klager har oplyst, at det ene nummer muligvis er et sim-kort til en gammel tablet, som klager kun kortvarigt har brugt.
Klager har desuden oplyst, at han ikke kendte til abonnementerne, før han i forbindelse med et opkald fra indklagede den 9. oktober 2024 blev gjort opmærksom på de aktive abonnementer. Abonnementerne er betalt via PBS.
Det er klagers opfattelse, at indklagede også bærer en del af ansvaret, og klager undrer sig over, at indklagede ikke har kontaktet klager tidligere, når de kunne se, at der ikke har været forbrug på abonnementerne i årevis.
Klager stiller spørgsmål ved, om indklagede i denne sag lever op til indklagedes oplysning på hjemmesiden om, at indklagede vægter ansvarlighed, etik og respekt for medmennesker højt.
Indklagede
Afviser klagers krav om tilbagebetaling.
Indklagede gør overordnet gældende, at klager ikke har et berettiget tilbagesøgningskrav.
Indklagede har oplyst, at der er indgået gyldige, bindende aftaler mellem klager og indklagede om to abonnementer på mobilt bredbånd. Klager kan derfor ikke kræve tilbagebetaling af de beløb, som klager har betalt herfor siden henholdsvis 9. september 2015 og 14. juni 2017.
Indklagede har anført, at indklagede beklageligvis ikke kan fremlægge ordrebekræftelsen for abonnement 1, fordi aftalen gik tabt i 2016, da indklagede overgik til et nyt arkiveringssystem. Uanset dette er det indklagedes opfattelse, at sagens faktiske omstændigheder godtgør – eller i det mindste sandsynliggør – at der er indgået en gyldig, bindende aftale om abonnement 1. Der henvises bl.a. til det faktum, at klager har betalt for abonnement 1 hver måned siden 2015 indtil september 2024, dvs. mere end 9 år.
Indklagede har fremlagt et eksempel på, hvordan klagers regning så ud i 2020. Her fremgår det tydeligt, at der skulle betales for tre forskellige abonnementer, herunder bl.a. abonnement 1 og abonnement 2.
For så vidt angår abonnement 2 har indklagede fremlagt ordrebekræftelsen. Indklagede gør derfor gældende, at det er dokumenteret, at der er indgået en gyldig, bindende aftale om abonnement 2.
For så vidt angår det faktum, at der ikke har været forbrug på abonnementerne i flere år, er det indklagedes opfattelse, at dette ikke er ensbetydende med, at klager ikke er bundet af aftalerne. Desuden er klager selv ansvarlig for at holde styr på sine abonnementer og afmelde disse, når de ikke længere bruges af klager. Indklagede bærer ikke ansvaret for at kontrollere, at abonnementerne bliver brugt.
Klager burde på et langt tidligere tidspunkt have konstateret, at han betalte for abonnementerne. Ved at have betalt abonnementsafgift i mere end 9 år har klager udvist en sådan grad af passivitet, at han er bundet af aftalerne, uanset om disse eventuelt har været indgået utilsigtet. Dette følger også af nævnets praksis.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Nævnet bemærker, at klagers eventuelle krav på tilbagebetaling er omfattet af de formueretlige forældelsesregler i forældelsesloven (Lovbekg. nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer), hvorefter krav af en karakter som i denne sag, der er ældre end 3 år, som udgangspunkt er ophørt ved forældelse.
Nævnet bemærker videre, at klager efter ankenævnets opfattelse på et langt tidligere tidspunkt burde have konstateret, at han blev opkrævet og betalte for abonnementerne. Nævnet finder, at klager ved at have betalt opkrævningerne fra indklagede i en periode på mere end henholdsvis 7 år og 9 år har udvist en sådan grad af passivitet, at han er bundet af aftalerne.
Teleankenævnet bemærker endvidere, at nævnet ved afgørelsen har lagt til grund, at abonnementerne i hele perioden har været aktive og derved kunne benyttes.
Nævnet bemærker, at indklagede har oplyst, at indklagede ikke på nuværende tidspunkt kan fremfinde ordrebekræftelse vedrørende oprettelse af abonnementet 1.
Nævnet bemærker, at der i forbindelse med aftaleindgåelsen er en række oplysninger, som indklagede skal stille til rådighed for klager både forud for aftaleindgåelsen og i forbindelse med fremsendelse af ordrebekræftelse. Nævnet finder dog ikke, at det kan tillægges afgørende betydning i det konkrete tilfælde. Nævnet har herved lagt vægt på de øvrige omstændigheder i sagen, herunder særligt klagers betaling gennem mange år uden indsigelser eller henvendelse til indklagede med spørgsmål til, hvad betalingen angik.
Klager kan af de ovenfor anførte grunde ikke gives medhold i klagen.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Telenor A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Telenor A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 5. marts 2026