PRINCIPIEL AFGØRELSE: Erhverv (Enkeltmandsvirksomhed) – Aftaleforhold – Mundtlig aftale – Pris og vilkår – Hæftelse – Bindingsperiode – Krav om annullering af aftalen (25-215)
RESUMÉ:
Klager indgik i januar 2024 en erhvervsaftale med indklagede om mobil- og internetabonnement. I april 2025 gjorde klager gældende, at han ikke var blevet korrekt oplyst om en bindingsperiode på 36 måneder og ønskede aftalen ophævet uden omkostninger. Indklagede fastholdt, at bindingsperioden fremgik tydeligt af tilbuddet, som klager aktivt accepterede. Teleankenævnet vurderede, at klager som enkeltmandsvirksomhed kunne få sin sag behandlet, men fandt ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen. Nævnet vurderede, at klager udtrykkeligt havde givet afkald på retten til en maksimal bindingsperiode på 24 måneder. Klager fik derfor ikke medhold.
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager, som drev en enkeltmandsvirksomhed, indgik den 7. januar 2024 aftale med indklagede om oprettelse af et mobilabonnement og et internetabonnement.
Indklagede sendte efter telefonisk dialog med klager et skriftligt tilbud til klager pr. mail den 7. januar 2024. Klager accepterede tilbuddet samme dag.
Klager kontaktede indklagede den 23. april 2025 og gjorde gældende, at klager ikke var blevet korrekt oplyst om bindingsperioden på 36 måneder. Klager anså aftalen for at være ugyldig, idet den var indgået på et mangelfuldt oplysningsgrundlag. Klager ønskede at få aftalen ophævet uden omkostninger.
Indklagede svarede den 24. april 2025 og oplyste, at bindingsperioden fremgik af det tilbud, som klager havde modtaget og accepteret.
Der var herefter yderligere korrespondance mellem parterne, som imidlertid fastholdt hver deres standpunkter.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Krav om ophævelse af aftalen uden omkostninger for klager.
Klager gør gældende, at indklagede har overført klagers abonnement til en erhvervsaftale uden korrekt og tydelig oplysning om væsentlige vilkår – herunder en bindingsperiode på 36 måneder.
Klager har oplyst, at en medarbejder hos indklagede kontaktede klager telefonisk. Medarbejderen henviste til, at idet klager havde et CVR-nummer, kunne indklagede tilbyde klager en bedre pris ved at overføre klagers abonnement til en erhvervsløsning. Klager gør gældende, at det blev fremstillet som en fordelagtig ændring, men at klager ikke blev oplyst om, at det ville indebære en bindingsperiode på 36 måneder.
Havde klager været korrekt og klart informeret om dette, ville klager ikke have indgået aftalen. Det er klagers opfattelse, at aftalen er indgået på et mangelfuldt oplysningsgrundlag og dermed bør anses som ugyldig.
Indklagedes opkrævning på 6.776,76 kr. for at ophæve aftalen i bindingsperioden er urimelig.
Det er i øvrigt klagers opfattelse, at aftalen reelt er en forbrugeraftale, og at klager bør betragtes som forbruger. Hertil har klager også oplyst, at mobilabonnementet udelukkende er anvendt til privat brug.
Klager anfører, at aftalen blev bekræftet via e-mail, men hele tilbuddet blev præsenteret i et format, hvor den lange bindingsperiode på 36 måneder ikke fremstod tydeligt, og hvor klager ikke havde mulighed for dialog eller spørgsmål.
At indklagede henviser til, at der stod noget i en e-mail, ændrer ikke ved, at klager som kunde aldrig fik mundtlig information om bindingsvilkårene – og endda fik direkte forkerte oplysninger. Klager er på denne måde blevet vildledt i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at bindingsperioden blev oplyst klart og tydeligt før aftaleindgåelsen, hvilket er et krav, særligt når aftalen formidles mundtligt og digitalt.
Klager har oplyst, at den samlede pris for klagers abonnementer før var 408 kr. Prisen var efter ændringen til erhvervsaftalen steget til 505,83 kr., hvilket er i strid med det, som klager blev lovet om en besparelse.
Indklagede
Indklagede henviser til, at klagen vedrører en aftale mellem to erhvervsdrivende, hvorfor Teleankenævnet er anmodet om at vurdere, om Teleankenævnet har kompetence til at behandle sagen.
Indklagede har oplyst, at klager i forbindelse med aftaleindgåelsen modtog et samlet tilbud, som indeholdt en opsummering af de omfattede abonnementer og de gældende vilkår. Her fremgik bindingsperioden på 36 måneder tydeligt under hvert enkelt abonnement. Derudover accepterede klager aktivt følgende formulering:
“Virksomheden accepterer en bindingsperiode på 36 måneder for at opnå en lavere pris og giver derfor afkald på en bindingsperiode på 24 måneder.”
Aftalen kunne ikke indgås uden accept af ovennævnte tekst fra klager i form af en aktiv handling bestående af afkrydsning. Indklagede fastholder derfor, at klager har indgået en bindende aftale med 36 måneders binding, og at klager var tydeligt oplyst om bindingsperiodens varighed.
Omkostningerne ved at opsige aftalen inden for bindingsperiode svarer til betaling for abonnementerne i bindingsperiode, hvilket efter indklagedes vurdering er rimeligt.
Indklagede har anført, at medarbejdere hos indklagede naturligvis skal give korrekt og tilstrækkelig information i forbindelse med salgsdialog med personer og virksomheder, hvilket der også er retningslinjer for. Indklagede har ikke kunne konstatere, at den pågældende medarbejder ikke har givet korrekt og tilstrækkeligt information til klager. Derudover bemærkes det, at der ikke indgås abonnementsaftaler over telefonen, men udelukkende aftale om at fremsende et tilbud pr. e-mail. Denne fremgangsmåde har til formål at sikre, at personer og virksomheder får al relevant information om en aftale, inden aftalen accepteres.
Med henblik på at finde en mindelig løsning har indklagede pr. kulance tilbudt klager at ændre sin businessaftale tilbage til en privataftale. Dette tilbud gælder ændring af klagers nuværende businesstelefonabonnement og business-datakort til et privat telefonabonnement og privat datakort begge med en bindingsperiode på seks måneder.
Klagers mobile bredbånd er omfattet af en 12 måneders prøveperiode, hvilket betyder, at klager har mulighed for at opsige dette inden for prøveperioden. Det er indklagedes forståelse, at klager ønsker at opsige dette, hvilket han blot kan bekræfte.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Nævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet i henhold til vedtægternes § 2, stk. 7, som udgangspunkt ikke behandler klager over aftalemæssige forhold, når klagen er indgivet af en erhvervsdrivende slutbruger.
Teleankenævnet kan dog beslutte at behandle klager fra erhvervsdrivende slutbrugere, herunder mikrovirksomheder og enkeltmandsvirksomheder, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende en privat aftale om en teletjeneste, jf. § 2, stk. 7, 3. pkt., i nævnets vedtægter.
I den konkrete sag er der tale om en tvist vedrørende en aftale indgået mellem indklagede og en enkeltmandsvirksomhed (Personligt ejet mindre virksomhed) .
Det er nævnets opfattelse at klagers virksomhed ikke adskiller sig væsentligt fra de forbrugere eller mikrovirksomheder, Teleankenævnet normalt behandler sager fra, ligesom klagepunktet om længden af den legale eller aftalte bindingsperiode har ligheder med en situation, som en forbruger kunne komme i.
Som følge heraf er klagen omfattet af Teleankenævnets kompetence § 2, stk. 7, 3. pkt.
Sagen drejer sig efter nævnets opfattelse herefter om, hvorvidt der er indgået en gyldig aftale i overensstemmelse med ordrebekræftelsen, herunder med en bindingsperiode på 36 måneder.
I henhold til dansk rets almindelige regler om bevisbyrde gælder, at såfremt den ene af parterne gør gældende, at der er aftalt noget andet end det, der fremgår af aftaledokumenterne, så må denne part godtgøre, at der mundtligt blev indgået en anden aftale. Nævnet finder ikke, at klager med sine egne oplysninger om, hvad en sælger havde lovet, har godtgjort dette.
Nævnet kan derfor ikke give klager medhold i, at klager blev lovet, at klagers abonnementer ville blive billigere, eller at aftalerne blev indgået uden en bindingsperiode.
Det fremgår af ordrebekræftelserne, at de oprettede abonnementsaftaler var omfattet af en 36 måneders bindingsperiode.
Nævnet bemærker at følgende fremgår af § 7, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen:
”Stk. 4. Bindingsperioden, jf. § 2, nr. 3, kan maksimalt udgøre 24 måneder for slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald herpå.”
Ifølge denne bestemmelse kan en udbyder aftale med en mikrovirksomhed, at et abonnement skal have en bindingsperiode på op til 24 måneder. Hvis erhvervskunden over for udbyderen udtrykkeligt giver afkald på begrænsningen af den maksimale bindingsperiode på 24 måneder, kan der dog aftales en længere bindingsperiode.
Nævnet har noteret sig indklagedes oplysning om, at klager udtrykkeligt har accepteret fravigelserne fra slutbrugerbekendtgørelsen.
Spørgsmålet er herefter om klager udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald på sin ret som mikrovirksomhed til at være omfattet af en 24 måneders bindingsperiode.
Nævnet bemærker, at følgende fremgår af Digitaliseringsstyrelsens vejledning til slutbrugerbekendtgørelsen:
”Udtrykkeligt afkald
Kravet om, at mikrovirksomheder, små virksomheder eller nonprofitorganisationer ”udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald” indebærer, at et udtrykkeligt afkald skal indhentes på en måde, som sikrer, at slutbrugeren er fuldt ud klar over, hvad slutbrugeren indvilliger i.”
”Som udgangspunkt kræver et udtrykkeligt afkald en specifik aktiv handling fra slutbrugeren, f.eks. ved brug af et afkrydsningsfelt, som ikke er forudafkrydset, og at der gives slutbrugeren tydelig oplysning om indholdet af det udtrykkelige afkald i umiddelbar tilknytning til afgivelsen af afkaldet.
Det er desuden væsentligt, at ordet ”afkald” indgår i teksten i det udtrykkelige afkald og dokumentationen herfor, ligesom et afkald på en slutbrugerrettighed skal indhentes selvstændigt og ikke kan være blandet sammen med anden tekst om andre forhold.”
Nævnet finder under hensyn til vejledningen til slutbrugerbekendtgørelsen, at indklagede har dokumenteret at klager har afgivet et udtrykkeligt afkald på retten til en maksimal bindingsperiode på 24 måneder. Nævnet har særligt lagt vægt på, at oplysningerne er angivet i forbindelse med til fremsatte tilbud med mulighed for afkrydsning med følgende tekst: “Virksomheden accepterer en bindingsperiode på 36 måneder for at opnå en lavere pris og giver derfor afkald på en bindingsperiode på 24 måneder.”
Nævnet noterer, at indklagede under sagens behandling i Teleankenævnet har fremsat et forligsforslag, som klager imidlertid har afvist.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Hi3G Denmark ApS.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Hi3G Denmark ApS, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 7. maj 2026.