Regningsklage – Forsinket opkrævning – Late billing – Forældelse (25-109)
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager havde en tv-pakke hos indklagede.
Fra juli 2020 og frem til december 2024 sendte indklagede ved en fejl ikke opkrævninger for klagers tv-abonnement.
Indklagede har oplyst, at dette skyldtes en IT-fejl i indklagedes systemer, som først blev opdaget ved en systemopdatering i 2024.
Den 22. november 2024 sendte indklagede information til klager vedrørende den manglende opkrævning. Indklagede beklagede fejlen og informerede klager om, at klager snarest ville modtage en større regning.
Klager modtog herefter en samlet regning vedrørende tv-abonnementet som dækkede hele perioden tilbage fra 2020. Regningen blev på grund af forældelse efterfølgende krediteret, og der blev dannet en ny på i alt 26.062,95 kr., som dækkede perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2024.
Den 2. december 2024 henvendte klager sig til indklagede og klagede over opkrævningen.
Der var herefter et en længere korrespondance mellem parterne.
Da indklagede fastholdt kravet om betaling, indbragte klager herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager ønsker fritagelse for betaling af efteropkrævningen.
Klager har opsummeret sin klage herunder:
- Indklagede har pga. ”systemfejl” i 4 år sendt klager en samlet TV-regning for 2022-24 på 26.000 kroner, som klager ikke vil/kan betale. Det er indklagedes fejl og ansvar, at de har groft misligholdt deres aftalevilkår.
- Aftalen er, at indklagede opkræver, og at klager betaler: Hvis I ikke opkræver, betaler klager ikke. Man betaler for en forbrugsvare, når man forbruger den, ikke efter 3 år, som er et princip, alle kan forstå! (Dette er et vigtigt princip, læs venligst
argumentationen i korrespondancen).
- Indklagede skriver, at de er ansvarlige og empatiske, men handler uden ansvar og empati over for klager i den konkrete situation. Sådan kan man ikke drive en virksomhed, og indklagede må ifølge klager tage ansvar i denne sag.
- Klager vil gerne fortsætte som kunde hos indklagede, men er ikke indstillet på at betale efteropkrævningen.
- Indklagede har udvist ”retsfortabende passivitet”, de fortaber deres krav efter
flere års passivitet, hvor de ikke har gjort sit krav gældende og givet kunden
forventning om, at det ikke ville blive gjort gældende.
- Den, som man har et krav mod, skal kunne indrette sig i tillid til en tilstand,
der har bestået gennem længere tid, en part skal tage rimelige hensyn til den
anden parts interesser (læs nærmere gennemgang herom i korrespondancen).
- Norlys værdi: ”Ansvarlighed både i forhold til vores kunder, samfund og
planet”, ”vi tager ikke kun stilling til, hvordan vores teknologi, produkter og
services virker, men også hvordan de påvirker” (Norlys overholder IKKE egne
værdier, men er ”kolde og ligeglade”).
Klager henviser til, at dette er ikke alene en juridisk sag, men i allerhøjeste grad et spørgsmål om moral og menneskelig adfærd, om hvordan man skal behandle hinanden som medmennesker.
Indklagede
Fastholder kravet på 26.062,95 kr.
Indklagede har oplyst, at indklagede i forbindelse med en systemopdatering opdagede, at der har været en fejl i systemet, som har gjort, at klager ikke har modtaget en regning for tv-abonnement i hele perioden fra den 1. juli 2020 til den 31. december 2024.
Da indklagede blev opmærksom på fejlen, sendte indklagedes en regning til klager, som i første omgang dækkede hele perioden. Regningen blev efterfølgende krediteret, og der blev dannet en ny, som dækkede perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2024.
Det reducerede krav er ikke forældet og dækker over abonnement på en stor tv-pakke, som klager har benyttet i hele perioden. Klager har endvidere været klar over, at klager ikke betalte for sit abonnement.
Klager har haft en handlepligt og bærer risikoen ved betaling af gæld. Det påhviler således klageren at sørge for, at klagers regninger bliver betalt til tiden.
På baggrund af ovenstående kan indklagede ikke imødekomme klagers krav om at slette kravet på 26.062,95 kr.
Indklagede henleder opmærksomheden på Teleankenævnets praksis, hvorefter klager ikke skal fritages for betaling som følge af sen fakturering, jf. afgørelserne i sagerne jr. nr. 10.13-1240-04 og 12.03-0085-03.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Nævnet bemærker indledningsvist, at der er enighed om, at klager har haft et tv-abonnement hos indklagede i den påklagede periode.
Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at klager som følge af en fejl ikke blev opkrævet betaling for tv-abonnementet i perioden fra den 1. juli 2020 til den 31. december 2024. Indklagede fulgte op på den manglende opkrævning i november 2024 og fremsendte en samlet opkrævning til klager i december 2024.
Nævnet noterer, at indklagede forud for faktureringen orienterede klager om fejlen og den kommende opkrævning.
Det er nævnets opfattelse, at klager som udgangspunkt hæfter for betalingen.
Nævnet lægger vægt på, at indklagede har leveret en ydelse i form af et tv-abonnement, og at klager burde have opdaget, at han ikke længere blev opkrævet betaling for TV-abonnementet. Den manglende opkrævning af løbende betaling for abonnementet, der skyldtes en fejl fra indklagedes side, kan ikke føre til, at klager fritages for betalingsforpligtelsen.
Nævnet bemærker imidlertid, at indklagedes efterbetalingskrav er omfattet af de formueretlige forældelsesregler i forældelsesloven (LOV nr. 522 af 6. juni 2007 samt Lovbekg. Nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer), hvorefter krav af en karakter som i denne sag, der er ældre end 3 år, som udgangspunkt er ophørt ved forældelse.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at forældelsen som udgangspunkt afbrydes, når skyldneren erkender sin forpligtelse, eller når fordringshaveren foretager retslige skridt for at fastslå fordringens eksistens og størrelse. Dette følger af forældelsesloven §§ 15 og 16. Det er nævnets opfattelse, at indklagede ikke har afbrudt forældelsen ved fremsendelse af opkrævningen til klager i december 2024, ligesom klager ikke har erkendt skylden.
Forældelsen er derimod afbrudt ved indgivelse af klagen til nævnet den 5. marts 2025 jf. forældelseslovens § 16, stk. 2. nr. 4. Der henvises til Bo Von Eyben, FORÆLDELSE efter forældelsesloven af 2007, 2. udgave side 863:
”Ved »negative« anerkendelsessøgsmål forstås søgsmål, hvor »skyldneren« anlægger sag mod »fordringshaveren« med påstand om, at denne skal anerkende, at en vis fordring ikke består. Hvis den sagsøgende skyldner ikke får medhold i denne påstand, er spørgsmålet, om afbrydelse af forældelsen af fordringshaverens krav er sket allerede ved sagsanlægget eller først i det øjeblik, fordringshaveren nedlægger påstand om frifindelse. Reglen i§ 16, stk. 2, nr. 4, fastslår, at det førstnævnte gælder, dvs. at afbrydelsen sker ved skyldnerens indlevering af stævning. Som nævnt gælder reglen også ved sager, der behandles uden for domstolene, jf. henvisningen i § 16, stk. 3, 2. pkt.”
Der er således i henhold til forældelsesloven indtrådt forældelse for så vidt angår indklagedes krav i perioden før den 5. marts 2022. Klager skal derfor betale efteropkrævning for perioden 5. marts 2022 frem til 31. december 2024.
Klager får derved delvist medhold.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives klager, Stig Dragholm, delvist medhold i klagen over indklagede, Norlys Digital A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Norlys Digital A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 20. november 2025.