Mobil – regningsklage – dataforbrug (20-380)


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/www/teleanke.dk/gammel_side/wp-content/plugins/q-and-a/inc/functions.php on line 252

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Juni 2021

Resume: Klager havde et forbrugerafregnet mobilabonnement hos indklagede. Indklagede fakturerede klager for data, idet klager i en regningsperiode ved brug af en smarttelefon havde brugt data, som ikke var inkluderet i klagers abonnement. Klager blev opkrævet cirka 3.000 kr. for dataforbrug. Klager anfægtede dette over for indklagede og sagen endte hos Teleankenævnet. Nævnet fandt, at da klagers abonnement var forbrugsafregnet, da indklagedes undersøgelser af det påklagede forbrug ikke havde vist tegn på fejl i registreringerne, og da klager ved begyndelsen af dataforbruget af indklagede var blevet vejledt om at skifte til et abonnement, som omfattede dataforbrug, hæftede klager for forbrug, som ikke var omfattet af abonnement. Indklagede havde sendt varslingen omkring det startede dataforbrug både på den registrerede mail samt som sms til det pågældende abonnement. Nævnet fandt, at klager havde været tilstrækkeligt oplyst om, hvordan klager kunne sikre sig mod risikoen for et utilsigtet forbrug. Klager fik derfor ikke medhold.

Print denne side Print denne side