AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Den 4. februar 2016 – mødenr. 116

RESUMÉ:

Klager indgik i juli 2015 en aftale om køb af to mobiltelefoner med dertilhørende abonnementer i indklagedes forretning. Klager oplyste herefter i august 2015, at aftalen var blevet indgået under tvang udøvet af tredjemand, og at han derfor ikke ville betale i henhold til aftalen. Sagen var i øvrigt blevet anmeldt til politiet. Indklagede blev herefter oplyst om hændelsesforløbet og modtog kontaktoplysninger på en kontaktperson hos politiet, der imidlertid oplyste, at det oplyste sagsnummer vedrørte en røverisag, hvor et af oprettede abonnementer var blevet benyttet. Indklagede opsagde herefter abonnementsaftalerne, således at indklagede alene fastholdt kravet om betaling for abonnementerne indtil opsigelsen samt for mobilaftalerne i kreditløbetiden, hvilket klager påklagede. Ankenævnet lagde i vurderingen vægt på, at klager ikke ved de afgivne oplysninger har sandsynliggjort, at oprettelserne var sket under tvang som beskrevet i aftalelovens § 28. Derudover har klager først oplyst indklagede om tvangen lang tid efter hændelsen, hvorfor han må være bundet som følge af aftalelovens § 28, stk. 2. På denne baggrund finder nævnet ikke, at klager kan fritages for at hæfte for abonnementsaftalerne.

Læs hele afgørelsen her: Mobil – Aftaleforhold – Aftaleindgåelse – Tvang udøvet af tredjemand (Jnr. 10.16-0347-15)