Spørgsmål og Svar
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, som vi får stillet ofte. Vi udbygger løbende informationerne på siden i takt med, at vi bliver bekendt med dem. Hvis du har spørgsmål, der ikke er omtalt på siden, er du naturligvis velkommen til at kontakte sekretariatet.
Vi skal henlede din opmærksomhed på, at oplysningerne på siden udelukkende skal betragtes som vejledende. Du bør endvidere også altid gennemlæse dine egne abonnementsvilkår grundigt, hvis du er i tvivl om dine rettigheder og forpligtelser i forhold til dit teleselskab.
Det er altid abonnenten, der har bevisbyrden for, at opsigelsen er kommet frem til teleselskabet. Det betyder, at det er dig, der skal sandsynliggøre, at teleselskabet har modtaget din opsigelse. Det er derfor altid en god ide at sikre sig dokumentation for, at opsigelse har fundet sted. Dette kan ske ved enten at fremsende opsigelsen pr. anbefalet brev eller ved at få en indleveringsattest for brevet med opsigelsen på posthuset. Endvidere er det en god ide i forbindelse med opsigelsen altid at bede om at få en bekræftelse fra teleselskabets side på, at abonnementet er opsagt. De nærmere regler omkring opsigelse, herunder om opsigelse evt. kan finde sted mundtligt, vil altid fremgå af abonnementsvilkårene. Ja, teleudbydere har ret til at foretage ændringer i eksisterende abonnementsvilkår herunder prisforhøjelser. Ændringen kan ske uden dit samtykke og kræver derfor ikke genforhandling af aftalen. Typisk er denne ret indskrevet i de eksisterende abonnementsvilkår. Der er dog nogle betingelser for, at teleudbyderen kan gøre denne ret gældende. Pris- eller andre vilkårsændringer skal varsles overfor abonnenten (dig). Det afhænger af den eksisterende abonnementsaftale, hvorledes teleudbyderen skal foretage varslingen, men den bør som hovedregel ske ved personlig, skriftlig henvendelse til de berørte abonnenter. Endvidere skal varslingen finde sted i rimelig tid, inden ændringen træder i kraft. Som udgangspunkt er en måned anset for værende et rimeligt varsel. Det betyder også, at du som kunde kan opsige aftalen inden ændringen træder i kraft, såfremt det er en ændring, som du ikke kan acceptere. Uanset om du er indenfor en eventuel bindingsperiode, kan du som udgangspunkt løses fra abonnementet, såfremt teleudbyderen foretager ændringer i abonnementsvilkårene til ugunst for dig. Teleankenævnet har truffet nogle afgørelser, der handler om ændring af vilkår i bindingsperioden. Se for eksempel afgørelserne 11.12-1550-04 og 10.13-0904-03. I visse tilfælde har du en særlig fortrydelsesret. Dette er bl.a. tilfældet, hvis aftalen er indgået som led i et såkaldt ”fjernsalg”. At købe ved fjernsalg vil sige, at du køber varer eller tjenesteydelser via internettet, telefonisk eller på andre tilsvarende måder, der er indrettet med det formål for øje at indgå aftaler, uden at du og sælgeren mødes fysisk. Når du køber ydelser eller varer via fjernsalg, har du særlige rettigheder, der stiller dig bedre, end når du handler i en almindelig butik. Du har således navnlig ret til at fortryde aftalen i 14 dage. I forbindelse med købet af ydelsen eller varen har du krav på at modtage en lang række specifikke oplysninger om det pågældende produkt, herunder om den samlede pris, vilkårene for betaling og levering samt om din ret til at fortryde aftalen. I forbindelse med køb af tjenesteydelser (et teleabonnement er en tjenesteydelse) regnes fortrydelsesfristen fra det seneste af følgende to tidspunkter: – fra den dag, hvor aftalen indgås, eller – fra den dag du modtager de krævede specifikke oplysninger om ydelsen Fortrydelsesretten forlænges indtil 1 år efter aftalens indgåelse, hvis teleselskabet ikke forud for aftalens indgåelse – eller snarest muligt efter aftalens indgåelse – skriftligt giver dig tydelige oplysninger om din fortrydelsesret og de krævede specifikke oplysninger om produktet. Det er endvidere et krav, at du modtager oplysningerne på varigt medium, f.eks. i et brev eller i en e-mail, så du har mulighed for at gemme oplysningerne. Du udnytter fortrydelsesretten ved at give teleselskabet besked om, at du har fortrudt aftalen. Det er i den forbindelse en god ide at sikre sig dokumentation for, at aftalen er fortrudt rettidigt, f.eks. ved at få en indleveringsattest for brevet med fortrydelsen på posthuset. Det er tilstrækkeligt for overholdelse af fortrydelsesfristen, at underretningen om fortrydelse er afsendt til teleselskabet inden fristens udløb. Hvis du fortryder aftalen rettidigt, kan teleselskabet ikke gøre krav i henhold til aftalen gældende imod dig. Både mundtlige og skriftlige aftaler er bindende. Det kan dog være svært at bevise, hvad der er aftalt mundtligt, hvis der opstår uenighed herom. Det kan derfor være en god ide, at eventuelle mundtlige aftaler efterfølgende bliver bekræftet skriftligt. Eksempel 1: Du har modtaget en rykker, og henvender dig til teleselskabet og fortæller at du har betalt regningen, dog én dag for sent. Teleselskabet viser forståelse herfor, og I aftaler at du kan se bort fra rykkergebyret på 100 kr. Senere modtager du alligevel en opkrævning på de 100 kr. og du henvender dig til teleselskabet, som imidlertid ikke kan se, at det skulle være aftalt at kreditere rykkergebyret. I dette tilfælde er det dig, der skal kunne bevise, at aftalen om at se bort fra rykkeren blev indgået. Eksempel 2: Du ringer til dit teleselskab for at opsige en abonnementsaftale. Du modtager ikke en bekræftelse. Senere viser det sig at abonnementet alligevel ikke er opsagt. Dette er endnu et eksempel, hvor det er dig som kunde og aftalepart, der skal bevise at aftalen er opsagt. Derfor bør du sikre dig en bekræftelse på opsigelsen og/eller sende opsigelsen til teleselskabet skriftligt. Telefonsalg er, når et teleselskab ringer til dig, og I bliver enige om at indgå en aftale over telefonen. I Danmark er der et generelt forbud mod telefonsalg til forbrugere. Det betyder, at en sælger ikke må ringe til dig, uden du har givet samtykke hertil. Der er ganske få undtagelser til denne regel. For eksempel må sælgere godt ringe dig op, hvis de sælger bøger eller forsikringsaftaler. Har du givet samtykke til at blive kontaktet af et teleselskab og sagt ja til at indgå en aftale med telefonsælgeren er du omfattet af en fortrydelsesret. Det betyder, at du kan fortryde aftalen inden for 14 dage efter du modtog ordrebekræftelsen fra teleselskabet, hvis du ikke ønsker at være bundet af aftalen, med mindre du har givet udtrykkeligt afkald herpå. Bemærk, at forbuddet ikke gælder for erhvervsdrivende. Det er altså lovligt for blandt andet teleselskaber at ringe til erhvervsdrivende med henblik på salg. Et samtykke til at blive ringet op af et teleselskab er derfor i dette tilfælde ikke nødvendigt. For alle teleabonnementer, dvs. både fastnet-, mobil-, og internetabonnementer, gælder, at hvis der er aftalt en bindingsperiode kan abonnementsaftalen altid opsiges efter 5 måneder med maksimalt 1 måneds varsel. Dvs. at du højst kan være bundet af abonnementet i 6 måneder regnet fra datoen for abonnementsaftalens indgåelse. Du kan dog normalt – mod betaling af et gebyr – opsige abonnementsaftalen, inden der er gået 6 måneder fra tidspunktet for aftaleindgåelsen. Bindingsperioden på 6 måneder gælder normalt også, selv om dit abonnement er nytteløst for dig, f.eks. fordi din mobiltelefon er blevet stjålet eller gået til grunde. Den maksimale bindingsperiode på 6 måneder gælder dog ikke i erhvervsforhold. Er du erhvervsdrivende, kan bindingsperioden for dit abonnement derfor godt være længere end 6 måneder. Som grundlag for ethvert kundeforhold skal der foreligge en kontrakt mellem udbyderen og slutbrugeren. En aftale med en teleudbyder skal indeholde en række oplysninger. Det skal for eksempel være klart, hvad tjenesten koster, herunder hvordan der kan indhentes ajourførte oplysninger herom. Aftalen skal også indeholde oplysninger om kvalitets- og serviceniveau, herunder leveringstider og eventuelle begrænsninger ved brug af nettet eller tjenesten ligesom det skal være klart, hvem der indgås aftale med og hvordan man kommer i kontakt med dem. Hvis din mobiltelefon er bortkommet, skal du så snart, du bliver opmærksom på dette, rette henvendelse til dit teleselskab og bede om at få SIM-kortet spærret. Dette er vigtigt for at forhindre misbrug, men også fordi det har betydning for størrelsen af det beløb, som du selv hæfter for, hvis din mobiltelefon alligevel har været udsat for misbrug. Var mobiltelefonen tændt, da den forsvandt eller har PIN-koden været anvendt, så hæfter du altid med op til 375 kr., af det ulovlige forbrug. Du skal dog ikke dække misbrug, som har fundet sted efter, at du bad teleselskabet om at få SIM-kortet spærret. Selvrisikoen stiger til op til kr. 8.000,00, af det ulovlige forbrug, hvis teleselskabet kan godtgøre, at PIN-koden har været anvendt, og at et af følgende krav er opfyldt: – det ulovlige forbrug er sket efter det tidspunkt, hvor du har fået kendskab til, at koden er kommet en uberettiget person til kundskab, uden at du snarest muligt herefter har underrettet teleselskabet herom. – du har selv oplyst PIN-koden til den person, der har misbrugt mobiltelefonen. – du har udvist en groft uforsvarlig adfærd, der har muliggjort misbruget af din mobiltelefon. Du hæfter for det ulovlige forbrug uden beløbsbegrænsning, hvis teleselskabet godtgør, at du selv har oplyst PIN-koden til misbrugeren, og at du var eller burde være klar over, at dette ville indebære en risiko for misbrug. Teleselskabet hæfter for al misbrug, der har fundet sted efter det tidspunkt, hvor du gav besked til teleselskabet om, at du ønskede SIM-kortet spærret. Som regel vil du få en regning, der dækker et samtaleforbrug for en bestemt periode, som ligger enten månedsvis eller kvartalsvis bagud. Du kan imidlertid undertiden komme ud for, at du – evt. efter at dit abonnement er ophørt – modtager en regning, der fakturerer dig for et ”gammelt” forbrug, dvs. forbrug, der ligger længere tilbage i tiden. Du hæfter som udgangspunkt også for betalingen af sådanne regninger, idet teleselskabet er berettiget til at tilbagefakturere dig i op til 3 år tilbage i tiden. Efter omstændighederne kan du dog blive fritaget for betalingskravet, selv om forbruget ligger mindre end 3 år tilbage. Dette er tilfældet, hvis det skyldes en fejl, at teleselskabet ikke har faktureret dig for forbruget tidligere, hvis der er gået ”en rum tid”, inden regningen for forbruget fremsendes til dig, og hvis du i god tro har indrettet dig på, at du allerede har betalt hele det skyldige beløb. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at det undertiden fremgår af regningerne, at hele forbruget pga. fejl eller forsinkelse ikke er afregnet, og at yderligere opkrævning for perioden derfor evt. kan finde sted på en senere regning. I så fald er du ikke i god tro om, at du har betalt hele det skyldige beløb. Når du søger om erstatning fra dit teleselskab, fordi du mener, at selskabets handlinger eller undladelser har påført dig tab eller ulemper, er der flere forhold, som du bør være opmærksom på. Det er således et krav, at dansk rets almindelige betingelser for tildeling af erstatning er opfyldt. Dette indebærer bl.a., at du skal kunne dokumentere dit tab. Hvis der f.eks. er tale om, at du ønsker, at teleselskabet skal erstatte de øgede udgifter ved at foretage mobilopkald i en situation, hvor selskabet uberettiget har lukket for din fastnettelefon, skal du således som dokumentation kunne fremvise et forøget mobilforbrug i den periode, hvor fastnettelefonen har været lukket, for at erstatning kan komme på tale. Du skal endvidere være opmærksom på, at visse former for tab og ulemper normalt slet ikke er erstatningsberettiget, selv om du kan dokumentere disse. Du kan f.eks. ikke opnå erstatning for irritationsmomenter såsom almindeligt tidsspilde, ærgrelse og besvær. Endelig skal du være opmærksom på, at det ofte af teleselskabernes abonnementsvilkår fremgår, at selskaberne fraskriver sig erstatningsansvaret for tab i en række tilfælde. Dette er navnlig tilfældet ved indirekte tab og tab som følge af force majeure, dvs. lynnedslag, ildebrand, strejker, lockout og lignende forhold, der er uden for selskabernes kontrol. Teleankenævnet kan kun i begrænset omfang behandle klager over de såkaldte indholdstakserede tjenester. Hvis du har en klage over en sådan indholdstakseret SMS, skal du henvende dig til dit teleselskab. Teleselskaberne har en forpligtelse til at undersøge, om det lov- og aftalemæssige grundlag for opkrævningen af indholdstakserede tjenester hos de enkelte indholdsudbydere er i orden. Drejer din klage sig derfor om betalingsforpligtelsen i henhold til det registrerede og debiterede forbrug bør Teleselskabet behandle din klage, og du kan senere indgive klagen for Teleankenævnet. Drejer din klages sig derimod om indholdet eller kvaliteten af tjenesten skal du henvende dig til udbyderen af tjenesten. Er du i tvivl om den rigtige procedure eller har brug for anden hjælp til at komme videre, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os i telefontiden eller på en mail. Hvis du uden gyldig grund ikke betaler dine forfaldne telefonregninger, er teleselskabet berettiget til at afbryde din telefon. Teleselskabet er dog kun berettiget til at afbryde den berørte, ikke betalte del af teletjenesten eller abonnementet, medmindre der er tale om svig eller gentagne gange af for sen eller manglende betaling fra din side. Dette indebærer, at hvis du har både fastnet- og mobiltelefonabonnement hos det samme teleselskab, og du f.eks. undlader at betale din fastnettelefonregning, er teleselskabet som hovedregel kun berettiget til at afbryde din fastnettelefon, men ikke din mobiltelefon. Når du betaler din gæld, foretager teleselskabet snarest efter genåbning af din telefon. Selskabet er i den forbindelse berettiget til at opkræve et genåbningsgebyr. Du kan dog altid undgå spærring af din telefon ved at stille sikkerhed for det omtvistede beløb. Selv om din telefon er spærret, skal du også stadig kunne ringe til alarmtjenesten (112). Du kan læse mere om, hvornår dit teleselskab i øvrigt er berettiget til at afbryde din telefon i dine abonnementsvilkår. Hvis du ikke betaler din telefonregning til tiden, vil teleselskabet rykke dig for betaling, og selskabet er i den forbindelse berettiget til at pålægge dig rykkergebyrer. Det er dog højst tilladt at kræve et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse. Det er endvidere højst tilladt at fremsende 3 rykkerskrivelser vedrørende det samme krav. Der skal gå mindst 10 dage mellem, at rykkerskrivelserne fremsendes til dig. Der må endelig kun opkræves rykkergebyr, hvis der er fremsendt en rykkerskrivelse. Hvis du stadigvæk ikke betaler regningen, kan teleselskabet vælge at lade sagen overgå til inkasso hos et inkassofirma eller en advokat. Teleselskabet skal dog forinden sende dig en advarsel om, at sagen vil blive sendt til inkasso, hvis du ikke betaler inden for en frist på minimum 10 dage. Dette varsel kan gives i f.eks. en rykkerskrivelse. Teleselskabet er berettiget til at opkræve et inkassogebyr på 100 kr. for at sende sagen videre til inkasso. Når du modtager henvendelsen fra inkassofirmaet eller advokaten, skal det tydeligt fremgå af henvendelsen, hvilken gæld, der er tale om, og på hvis vegne gælden inddrives. Inkassofirmaet eller advokaten skal endvidere give dig en frist på 10 dage til at betale gælden og inkassoomkostningerne, før firmaet eller advokaten må gå videre med sagen, f.eks. til retten. Hvis du betaler inden de 10 dage, kan der ikke påløbe udgifter ud over inkassoomkostningerne. Hvis du ikke er enig med teleselskabet i dets betalingskrav, skal du straks over for teleselskabet fremsætte indsigelse mod kravet. I så fald må selskabet ikke sende sagen til inkasso. Det er dog en betingelse, at dine indsigelser mod teleselskabets krav er begrundede og ikke er åbenbart urigtige. Hvis sagen allerede er oversendt til inkasso, må inkassofirmaet eller advokaten ikke forsøge at inddrive gælden, efter at du har fremsat indsigelse mod kravet. Hvis du modtager en henvendelse fra et inkassofirma eller en advokat, er det altså vigtigt at gøre opmærksom på, hvis du tidligere har fremsat indsigelse mod teleselskabets betalingskrav. Efter at du har fremsat dine indsigelser mod kravet, må teleselskabet vælge enten at indbringe sagen for domstolene eller forsøge at løse sagen ved at indgå et forlig med dig. Når Teleankenævnets sekretariat har modtaget det udfyldte klageskema og registreret indbetalingen af klagegebyret på 175 kr. starter sagsbehandlingen. Så længe sagen verserer i Teleankenævnet, vil opkrævningen af det påklagede beløb være stillet i bero fra teleselskabets side. Klagesagsbehandlingen i Teleankenævnet er mere enkel og uformel end ved en almindelig retssag ved en domstol. Formålet med Teleankenævnet er nemlig, at det skal være nemt og billigt for forbrugeren at føre en sag mod sit teleselskab, uden at det er nødvendigt at med professionel bistand. Du behøver derfor ikke at hyre en advokat til at føre din sag for dig. Selve behandlingen af klagesagen foregår på et skriftligt grundlag. Teleankenævnet medvirker endvidere til selve oplysningen af sagen, således at denne er tilstrækkeligt belyst, inden sagen forelægges nævnet til endelig afgørelse. Nævnets afgørelse vil foreligge skriftligt og vil blive fremsendt til både klageren og teleselskabet. Teleselskabet er bundet af afgørelsen, hvis selskabet ikke inden 30 dage efter, at afgørelsen er fremsendt til sagens parter, skriftligt har meddelt Teleankenævnet, at selskabet ikke ønsker at være bundet af afgørelsen. Hvis Teleankenævnet ikke giver klageren medhold i sin klage, er der ikke yderligere klagemuligheder. Sagen vil herefter kun kunne indbringes for de almindelige domstole. Teleankenævnet behandler kun i begrænset omfang klager fra erhvervsdrivende. Hvis du er erhvervsdrivende, må du derfor være forberedt på, at du kan risikere, at din klage eventuelt vil blive afvist fra behandling i nævnet. Reglerne/praksis vedrørende erhvervsklager er følgende: Teleankenævnet optager altid regningsklager fra erhvervsdrivende til behandling. En regningsklage er en klage, der er begrundet i, at du ikke kan anerkende størrelsen af det forbrug, som er registreret på din telefonregning. Der skal altså være tale om en klage, som vedrører bestemte opkald eller længden af opkald, som du ikke kan vedkende dig. Teleankenævnet optager kun helt undtagelsesvis andre klager end regningsklager fra erhvervsdrivende til behandling. Hvis din klage ikke er en regningsklage, vil Teleankenævnet derfor som udgangspunkt altid afvise klagen. I visse ganske særlige tilfælde kan nævnet dog beslutte alligevel at behandle andre typer af klager end regningsklager fra erhvervsdrivende. Dette er tilfældet, hvis det omhandlede abonnement har været anvendt til blandet anvendelse, dvs. såvel privat som erhvervsmæssigt, hvilket f.eks. kan være tilfældet for mindre virksomheder, der drives fra privatadressen. Det er endvidere en betingelse, at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende en privat aftale om en teletjeneste, dvs. at der skal være tale om en situation, som også en forbruger kunne være endt i. Er der f.eks. tale om en klage, der vedrører ydelser/vilkår, som normalt ikke tilbydes forbrugere, er der tale om en klage, der adskiller sig væsentligt fra en forbrugerklage, og klagen vil derfor ikke blive optaget til behandling i nævnet. I løbet af dit abonnementsforhold kan du flere gange have brug for at komme i kontakt med dit teleselskab, og ofte vil det nemmeste for dig være blot at kontakte selskabet telefonisk. Som det fremgår af teksten her på siden, kan du imidlertid i visse situationer komme ud for, at det er dig, der har bevisbyrden for, hvad du har foretaget dig i forhold til selskabet. I sådanne tilfælde er det en fordel for dig, hvis du har valgt at kontakte dit teleselskab skriftligt. Så kan du nemlig lettere dokumentere, hvad du har foretaget dig. Samtidig bør du sikre dig, at du har dokumentation for, at teleselskabet vitterlig har modtaget din skriftlige henvendelse, så du ikke risikerer, at selskabet benægter at have modtaget denne. Du bør derfor også altid sørge for at få en indleveringsattest for dit brev på posthuset eller en kopi fra dine afsendte e-mails. Hvis du vil være helt sikker i din sag, kan du eventuelt vælge at sende brevet anbefalet. Du kan klage til Teleankenævnet, hvis du er forbruger og er uenig med dit teleselskab i konkrete spørgsmål, der udspringer af din aftale med selskabet. Din klage kan f.eks. dreje sig om indgåelse eller opsigelse af dit abonnement, om størrelsen af din telefonregning eller om teleselskabets opkrævning af rykkergebyrer. Det er en forudsætning for at klage, at du kan gøre dit krav op i penge. Du kan altså ikke klage til Teleankenævnet, blot fordi du føler dig dårligt behandlet af dit teleselskab og vil have nævnet til at tildele selskabet en irettesættelse. Du skal også først have klaget forgæves skriftligt til dit teleselskab, før du kan klage til Teleankenævnet. Nævnet kan heller ikke tage stilling i din sag, hvis den er afgjort ved dom, retsforlig eller voldgift, eller hvis der er et andet klagenævn eller en offentlig myndighed, som skal/kan behandle din klage.
Ændringer eller opsigelse af aftale
Aftaleindgåelse
Fejl og mangler
Generelt/andet