AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Den 8. marts 2018 – møde 138

RESUMÉ:

Indklagede registrerede køb af en mobiltelefon ved samtidig indgåelse af et mobilabonnement og en mobilforsikringsaftale foretaget af klager. Aftalen blev indgået i indklagedes butik ved brug af klagers billedidentifikation og cpr-nummer, og mobiltelefonen blev udleveret ved samme lejlighed. Cirka en uge senere kontaktede klager indklagede, og klager gjorde gældende, at klager lider af ADHD, og at en gammel ven ved navn M og M´s venner tvang klager til at indgå aftalen med indklagede. Ankenævnet fandt ikke, at klager blot ved at oplyse, at han var blevet truet til at foretage oprettelsen, og ved at oplyse, at M og hans venner vidste, hvor klager boede, sandsynliggjorde, at oprettelserne ikke skete med klagers samtykke, men derimod var sket under tvang som beskrevet i aftalelovens § 28 og § 29. Da klager endvidere ikke umiddelbart efter oprettelsen af abonnementsaftalen havde meddelt indklagede, at han ville påberåbe sig tvangen, var betingelserne for at lade klager påberåbe sig en eventuel tvang ikke opfyldt. Klager hæftede derfor over for indklagede for betaling i henhold til aftalen.

Læs hele afgørelsen her: Mobil – tvang (17-25)