Overskriftsbillede til Regningsklage – Der klages over påstået forsinket fakturering af samtaleforbrug – ”late billing”. (J. nr. 1.02-0318-03)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
J. nr. 1.02-0318-03

Klagetema: Regningsklage – Der klages over påstået forsinket fakturering af samtaleforbrug – ”late billing”.

Resume:
Klager modtog en betalingspåmindelse næsten et år efter, at denne havde opsagt sit abonnement hos indklagede. Spørgsmålet var, om regningen var kommet rettidigt frem til klager. Nævnet fandt dog, at da der ikke tidligere havde været problemer med fremsendelse af breve til klager og at den pågældende regning heller ikke var kommet retur til indklagede, var der en formodning for, at regningen var kommet rettidigt frem til klager. Klager fik derfor ikke medhold.

Klager:                                                     NN

Indklagede:                                    Telia A/S
Ejby Industrivej 135
2600 Glostrup

Behandlet på nævnets møde den:          30. januar 2004

SAGSFREMSTILLING
J.nr. 1.02-0318-03

Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling af samtaleforbrug.
Påklaget beløb: Kr. 1.503,98
Klageren reklameret til indklagede: 6. august 2003
Indklagede truffet afgørelse: 18. august 2003

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Det fremgår af klagerens brev af 23. august 2003, at klageren i løbet af efteråret 2002 modtog en række ekstraopkrævninger, der vedrørte samtaleforbrug mv. tilbage til marts 2001. Klageren valgte at betale disse regninger, men som følge af sin utilfredshed med regningerne opsagde klageren pr. 31. oktober 2002 skriftligt sit abonnement hos indklagede. Klageren opfattede hermed sit kundeforhold hos indklagede som afsluttet.

Den 5. august 2003 modtog klageren imidlertid en betalingspåmindelse fra indklagede. Betalingspåmindelsen vedrørte faktura 188291-0007. Denne regning dækkede samtaleforbruget i perioden 1. august til 31. oktober 2002 og udgjorde kr. 1.503,98. Regningen havde fakturadato den 14. november 2002.

Ved breve af 6. august 2003 og 12. august 2003 påklagede klageren den pågældende regning. Ved brev af 18. august 2003 fastholdt indklagede imidlertid sit regningskrav.

Klageskema modtaget i sekretariatet: 26. august 2003

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klageren:

I sit brev af 23. november 2003 redegør klageren nærmere for sin klage. Klageren vil ikke betale den påklagede regning. Klageren henviser bl.a. til, at der er tale om forsinket fakturering (”late billing”) af forbruget.

Indklagede:

I sit brev af 23. september 2003 redegør indklagede for sagen. Indklagede fastholder sit betalingskrav. Det er indklagedes opfattelse, at regningen er fremsendt rettidigt til klageren, og at der derfor slet ikke er tale om ”late billing”.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Det skal indledningsvis bemærkes, at Teleankenævnet har noteret sig, at det er klagerens opfattelse, at sagen vedrører spørgsmålet om forsinket fakturering (”late billing”) af hendes samtaleforbrug i perioden 1. august til 31. oktober 2002 på faktura 188291-0007. Det skal dog bemærkes, at det er nævnets opfattelse, at sagen i realiteten vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren har modtaget den påklagede regning rettidigt, dvs. i forbindelse med regningens fakturering pr. 14. november 2002.

Teleankenævnet skal bemærke, at risikoen for, at den fremsendte faktura kommer frem til modtageren som udgangspunkt påhviler afsenderen. Nævnet finder dog, at intet tyder på, at der i den foreliggende sag tidligere har været problemer med fremsendelsen af regninger til klagerens adresse. Heller ikke for så vidt angår den påklagede regning er brevet angiveligt kommet retur til indklagede. Nævnet finder derfor, at der er en formodning for, at også den påklagede regning er kommet frem til klageren rettidigt.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE:

Klageren, NN, gives ikke medhold i sin klage over faktura 188291-0007.