Overskriftsbillede til Fastnet – aftaleforhold – PBS-gebyr – gebyr ved kontant betaling (J.nr. 11.12-0371-06)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Fastnet – aftaleforhold – PBS-gebyr – gebyr ved kontant betaling

Resume:
Klager, der var kunde hos indklagede, modtog meddelelse om, at betalinger, der ikke modtages via PBS, fremover ville blive pålagt et gebyr på 29 kr. På baggrund af en udførlig vurdering fandt nævnet, at indklagede var berettiget til at anvise betalingsmåden, at ændringen var varslet korrekt og at gebyret ikke var urimeligt i forhold til de merudgifter, indklagede har i forbindelse med håndtering af betalinger, samt at det ikke stred mod telelovgivningen eller almindelige aftale- og obligationsretlige grundsætninger. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klager
NN

Indklagede
TDC Totalløsninger
v/TDC A/S
Juridisk Afdeling
Tele- og Erstatningsret
Nørregade 21
0900 København C

Behandlet på nævnsmøde nr. 39 den 13. december 2006

SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Fortolkning af abonnementsvilkår vedrørende indførelse af et betalingsgebyr på 29 kr. pr. 1. oktober 2006
Påklaget periode: 1. juli til 30. september 2006
Abonnementsform: Løbende fastnetabonnement siden 1962
Reklameret til indklagede: Den 7. juli 2006
Indklagede truffet afgørelse: Den 11. juli 2006
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager modtog sammen med faktura nr. 45 et regningsvedlæg, der meddelte, at indklagede pr. 1. oktober 2006 indførte en vilkårsændring, hvorved indklagede indførte et betalingsgebyr på 29 kr. for betalinger, der ikke blev gennemført via BetalingsService.

Klager reklamerede den 7. juli 2006 over den varslede vilkårsændring. Indklagede fastholdt ved brev af 11. juli 2006 den varslede ændring.

Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i nævnet: Den 24. august 2006

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager:
Klager ønsker, at den hidtidige betalingsmåde skal opretholdes uden ekstraomkostninger.

Klager finder, at indklagedes krav om betaling via BetalingsService betyder, at klager ikke længere vil modtage en takstopdelt opgørelse fra indklagede, og at indklagede derved vil spare portoudgifter.

Klager er ikke tilfreds med, at indklagede har anvist ham et andet teleselskab, såfremt klager ikke ønsker at betale det varslede gebyr:

– det vil ifølge klager indføre ekstra postgange mellem banken og klager
– klager tvinges til at oprette en PBS-konto alene for at betale indklagedes regninger
– den varslede forhøjelse på 29 kr. er, på trods af klagers anmodning, uspecificeret
fra indklagedes side

Klager mener i øvrigt ikke, at klager har modtaget indklagedes abonnementsvilkår, og vilkårene er derfor ensidigt dikteret af indklagede.

Klager kender ikke til ”e-boks” og ”netbanking”.

Klager mener ikke, at indklagede har annonceret vilkårsændringer gennem landsdækkende dagblade, hvilket er i strid med indklagedes abonnementsvilkår.

Indklagede:
Indklagede finder, at indklagede i overensstemmelse med de almindelig obligationsretlige grundsætninger har ret til anvise betalingssted og betalingsmåde.

Indklagede finder, at den varslede ændring af indklagedes abonnementsvilkår om betaling er sket i overensstemmelse med tele- og markedsføringslovgivningen, herunder Forbrugerombudsmandens retningslinier om god markedsføringsskik på teleområdet.

Indklagede finder, at vilkårsændringen er varslet i overensstemmelse med indklagedes abonnementsvilkår med et varsel på mindst en måned.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Det er nævnets opfattelse, at nærværende klage drejer sig om tre forhold: Indklagedes ret til at anvise betalingsmåden, indklagedes varsling af ændring af abonnementsvilkårene på dette punkt samt størrelsen af det gebyr, indklagede har indført for betalinger, der ikke foretages ved BetalingsService eller e-boks. Klager har endvidere rejst en række øvrige spørgsmål om bl.a. de praktiske forhold omkring BetalingsService. Nævnet finder, at disse spørgsmål er blevet besvaret ved indklagedes brev af den 27. september 2006.

Sagen er opstået, fordi indklagede pr. 1. oktober 2006 har anvist en ny betalingsmåde (BetalingsService) og for betalinger, der ikke opfylder den anviste betalingsmåde, har indført et nyt betalingsgebyr på 29 kr. pr. betaling.

Indledningsvis skal nævnet bemærke, at det af gældsbrevslovens § 3 fremgår, at en kreditor kan bestemme, hvor betaling kan finde sted med frigørende virkning. Bestemmelsen regulerer ikke betalingsmåden, men det antages i medfør af generelle obligationsretlige grundsætninger, at kreditor som hovedregel kan bestemme, at betaling skal ske på en bestemt måde, såfremt denne stemmer med sædvanlige eller tidssvarende betalingsmåder i det pågældende skyldforhold. Det antages endvidere, at udtrykkelige bestemmelser om betalingsmåden i en kontrakt ikke er til hinder for, at en kreditor senere omlægger eller moderniserer sine forretningsgange vedrørende betalingsmåden.

Nævnet finder på baggrund heraf, at indklagede har ret til at anvise betalingsmåden samt at ændre sine anvisninger på dette punkt, f.eks. i forbindelse med modernisering og tilpasning af sine forretningsgange.

Indklagede har i den konkrete sag varslet en ændring af indklagedes abonnementsvilkår vedrørende betalingsmåden. Eksisterende kunder er således i perioden fra den 1. juni til den 31. august 2006 blevet varslet om, at indklagede pr. 1. oktober 2006 ændrede abonnementsvilkårenes bestemmelser om betalingsmåden, således at kunderne fra den 1. oktober 2006 skal betale regninger via BetalingsService.

Nævnet har noteret sig, at varslingen til klager skete direkte i form af individuel meddelelse i form af et regningsvedlæg. Det er derfor nævnets opfattelse, at varslingen opfyldte kravene i såvel udbudsbekendtgørelsens § 7 som i indklagedes abonnementsvilkårs pkt. 19. Nævnet finder endvidere, at varslingen opfylder kravene i Forbrugerombudsmandens retningslinier om god markedsføringsskik på teleområdet. Nævnet skal i øvrigt bemærke, at direkte og individuel varsling af de berørte kunder altid må anses som den mest hensigtsmæssige varslingsform. Et krav om varsling gennem dagspressen vil derfor kunne erstattes af direkte og individuel varsling af de berørte kunder.

Indklagede har i øvrigt bibeholdt muligheden for at betale på andre måder, f.eks. via et giroindbetalingskort, dog således at der i forbindelse med betaling på andre måder end den af indklagede anviste opkræves et betalingsgebyr, der fastsættes af indklagede, jf. abonnementsvilkårenes pkt. 11. Indklagede har fastsat gebyret til 29 kr.

Det fremgår af bekendtgørelse om udbud af elektronisk kommunikationsnet og –tjenester (udbudsbekendtgørelsen), § 29, stk. 1 (tidligere § 24, stk. 1), at indklagede gratis skal tilbyde klager en takstopdelt og specificeret regning. Nævnet har forelagt IT- og Telestyrelsen spørgsmålet om, hvorvidt det vil være i strid med denne bestemmelse at indføre et betalingsgebyr for kunder, der ikke tilmelder sig BetalingsService. IT- og Telestyrelsen har ved brev af den 7. november 2006 udtalt, at § 29, stk. 1, (tidligere § 24, stk. 1) alene vedrører fremsendelse af takstopdelt og specificeret regning og ikke selve betalingen af regningen. Det bemærkes i denne forbindelse, at indklagede har oplyst, at den tekst, der påtrykkes kundernes BetalingsService-oversigt, opfylder kravene i udbudsbekendtgørelsens § 29, stk. 1 (tidligere § 24, stk. 1), ligesom teksten opfylder momsreglernes krav til en faktura.

Spørgsmålet om indførelse af et gebyr for betaling af en regning er som anført ovenfor reguleret af de almindelige aftale- og obligationsretlige regler.

Det fremgår af indklagedes abonnementsvilkår pkt. 19, at indklagede kan ændre vilkårene med et varsel på mindst én måned og fastsætte priser. Indklagede er således i henhold til den indgåede aftale berettiget til at indføre nye eller ændrede vilkår vedrørende betalingsmåden, jf. vilkårenes pkt. 12. Det skal i den forbindelse bemærkes, at klager uden at bestride dette har været kunde hos indklagede siden 1962 (oprindeligt JTAS). Da klager løbende har betalt sine regninger til indklagede og ikke på noget tidspunkt tidligere har bestridt kundeforholdet, finder nævnet i det hele, at klager er underlagt indklagedes almindelige abonnements- og prisvilkår, og at det er uden betydning for nærværende sag, at klager bestrider, at han er i besiddelse af eller har fået indklagedes abonnementsvilkår udleveret.

Da gebyret i øvrigt – herunder størrelsen – efter sekretariats vurdering ikke kan anses for at være urimeligt i forhold til de merudgifter, indklagede har i forbindelse med håndtering af betalinger, der ikke følger den af indklagede anviste betalingsmåde, finder nævnet ikke, at der er tale om et urimeligt aftalevilkår.

Da det betalingsgebyr, klagen vedrører, således hverken strider mod telelovgivningen eller almindelige aftale- og obligationsretlige grundsætninger, finder nævnet ikke, at klager kan få medhold i sin klage.

Nævnet er bekendt med, at der hos Forbrugerombudsmanden i øjeblikket foregår overvejelser vedrørende indklagedes betalingsgebyr i relation til bl.a. markedsføringslovens § 15. Da markedsføringsloven er en offentligretlig regulering, og da den nævnte problemstilling ikke har betydning for den foreliggende sag, har nævnet ikke inddraget dette spørgsmål i forbindelse med afgørelsen af sagen.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Der kan ikke gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, TDC Totalløsninger A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, TDC Totalløsninger A/S, betaler 3.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.
Se desuden Forbrugerombudsmandens vurdering af TDC´s abonnementsvilkår og varslingsprocedurer i forbindelse med indførelsen af betalingsgebyr.