RESUMÈ:

Den 28. marts 2021 indgik klager en aftale med indklagede om oprettelse af et abonnement om levering af fiberforbindelse på klagers adresse. På tidspunktet for aftalens indgåelse kunne der ikke leveres en fiberforbindelse til klager. Levering blev mulig i november 2022. Den 25. maj 2022 varslede indklagede ændringer i klagers abonnement via e-mail. Af denne fremgik, at klagers abonnement med Waoo Fritid 50/50 mbit til 199 kr. om måneden var blevet udfaset, og at indklagedes nye produkt, som var med 70/70 mbit, ville koste 259 kr. om måneden, og at klager havde mulighed at udtræde af aftalen, før abonnementet ville træde i kraft, såfremt klager ønskede dette. Klager blev samtidigt varslet om, at såfremt klager ikke accepterede prisændringen, skulle klager kontakte indklagede senest den 13. september 2022. Fiberforbindelsen blev etableret den 10. november 2022. Da klager modtog regning fra indklagede, konstaterede han, at prisen for abonnementet var højere end den pris der var angivet i ordrebekræftelsen. Idet det var klagers opfattelse, at indklagede ikke var berettiget til at foretage ændringer i klagers abonnement, krævede klager, at indklagede fastholdt den fastsatte pris i ordrebekræftelsen af den 28. marts 2021. Indklagede svarede den 25. november 2022, at indklagede den 25. maj og igen den 16. august 2022 havde informeret klager om, at abonnementet var ændret. Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet. Nævnet noterede, at bindingsperioden på abonnementet først trådte i kraft ved leveringstidspunktet i november 2022, samt at sagen efter nævnets opfattelse drejer sig om, hvorvidt indklagede kunne ændre i abonnementsprisen inden ikrafttrædelse af bindingsperioden i abonnementet.

Henholdsvis den en 25. maj og den 16. august 2022 varslede klager om ændringer i klagers abonnement. Nævnet bemærkede, at indklagedes abonnementsvilkår, som trådte i kraft efter klagers modtagelse af ordrebekræftelsen den 28. marts 2021, gav adgang til den varslede ændring. Videre bemærkede nævnet, at det af sagen fremgik, at indklagede havde sendt individuelle meddelelser indeholdende varsling om ændring af indklagedes ydelse, og at disse meddelelser var sendt før ændringens ikrafttræden. Det fremgik videre, at varslingerne indeholdt oplysning om klagers adgang til at udtræde af aftalen som følge af ændringen inden ændringens ikrafttræden. Nævnet fandt dermed, at varslingen var gennemført i overensstemmelse med reglerne for korrekt varsling i slutbrugerbekendtgørelsens § 6 (Bekg. nr. 1887 af 8. december 2020 – Bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet), idet varslingen overholdt kravene, der fremgik af ovennævnte bestemmelse. Klager fik på baggrund ovenstående ikke medhold i klagen.