Den 9. november 2022 oprettede klager et bredbåndsabonnement via fiber hos indklagede. Det fremgik af ordrebekræftelsen, at internetforbindelse ville blive aktiveret den 28. april 2023. Ifølge indklagede var datoen den 28. april 2023 baseret på en tilbagemelding fra fiberleverandøren TDC NET på baggrund af aftaler med en entreprenør om gravning af fiber ind til kunden og klargøring af fiberforbindelsen til ibrugtagning. Den 21. december 2022 kontaktede klager indklagede for at annullere aftalen med indklagede, idet han havde modtaget et bedre tilbud fra en anden udbyder. Klager gjorde gældende, at han var berettiget til at udtræde af den indgåede aftale, uden at han skulle betale for abonnementet i bindingsperioden. Det var klagers opfattelse, at fortrydelsesfristen først startede, når klager modtog abonnementsydelsen, og at klager havde annulleret aftalen med indklagede inden indklagedes levering af fiberforbindelse, som skulle begynde den 28. april 2023. Klager henviste til, at det fremgik af indklagedes aftalevilkår, at bindingsperioden først startede fra leveringsperioden, som i dette tilfælde var den 28. april 2023. Indklagede svarede, at fortrydelsesfristen var udløbet. Indklagede fastholdt betalingskravet i bindingsperioden. Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet. Nævnet bemærkede, at klager ikke havde fremlagt dokumentation for kontakt til indklagede vedrørende fortrydelse af aftalen før sin henvendelse af den 21. december 2022. Da klagers meddelelse om fortrydelse således var fremsendt efter udløbet af 14 dages fristen, kunne nævnet ikke give klager medhold i, at betingelserne for at fortryde aftalen var opfyldt. Der forelå heller ikke grunde til, at klager kunne opsige aftalen med indklagede før bindingsperiodens ophør. Nævnet bemærkede, at klager var oplyst tilstrækkeligt om vilkårene for aftalen herunder hæftelse for betaling i bindingsperioden, idet dette fremgik både af ordrebekræftelsen og af indklagedes abonnementsvilkår, som klager havde godkendt ved oprettelse af abonnementet hos indklagede. Nævnet fandt på den baggrund, at betingelserne for opsigelse af aftalen uden hæftelse i bindingsperioden ikke var opfyldt, og at klager hæfter for betaling af abonnementet i bindingsperioden. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.