Internet – aftaleforhold – teknikerbesøg efter lynskade (J.nr. 12.10-0100-15)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
Den 20. august – mødenr. 113
RESUMÉ:
Klagers internetforbindelse blev ramt af en skade forårsaget af lynnedslag, og indklagede sendte en tekniker til klagers adresse. Klager modtog derefter fakturering for en ny router og et teknikerbesøg, som klager påklagede. Ankenævnet lagde i vurderingen vægt på, at indklagedes vilkår vedrørende erstatning for lynskade ikke indeholder en henvisning til, at et teknikerbesøg er påkrævet ved lynskade, og at et sådant teknikerbesøg er forbundet med omkostninger. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at indklagede ikke havde sandsynliggjort, at klager forud for besøget blev oplyst om teknikergebyret. På denne baggrund fandt ankenævnet ikke, at indklagede var berettiget til at opkræve det påklagede teknikergebyr.
Læse hele afgørelsen her: Internet – aftaleforhold – teknikerbesøg efter lynskade (jnr. 12.10-0100-15)